Kære medlemmer, venner og kolleger,

I dag er vi glade for at præsentere jer for den sidste i vores serie af tidligere formænd, der også har den særlige ære at være vores nuværende formand.

Thorbjørn Sejer fra XL-BYG a.m.b.a. har præsenteret vores organisation siden 2022.

”Et af de mest bemærkelsesværdige skridt, som branchen har taget i løbet af de seneste år, er udviklingen og implementeringen af en national strategi for bæredygtigt byggeri, der blev lanceret i april 2021.

Strategien markerer en vigtig milepæl i vores fælles bestræbelser på at gøre byggeriet mere miljøvenligt og bæredygtigt. Ved at fastlægge klare mål og retningslinjer satte strategien rammerne for vores arbejde med at reducere byggeriets samlede miljøpåvirkning og sikre en mere bæredygtig fremtid for vores branche.

Et centralt element i den nationale strategi er kravet om Life Cycle Assessment (LCA) og Environmental Product Declarations (EPD).

Disse værktøjer spiller en afgørende rolle i branchens bestræbelser på at forbedre miljøpåvirkningen af byggematerialer og vi arbejder benhårdt på at skaffe og levere EPD’er på alle byggematerialer.

På tværs af branchen arbejdes der intensivt på at indhente EPD’er. Vi er kommet langt, men der er et stykke vej endnu.

Det har været en spændende rejse at være en del af denne udvikling, og jeg er stolt af de fremskridt, vi har opnået sammen som en branche.

Tak for jeres støtte og samarbejde under min tid som formand, og jeg ser frem til at fejre vores jubilæum sammen.

Venlig hilsen,

Thorbjørn Sejer
Formand 2022-