26-01-2023

En investering på 773 millioner kroner skal geare det danske gassystem til, at grøn biogas fortrænger sort naturgas. Det er godt for klimaet, samfundsøkonomien og forsyningssikkerheden.

Det danske gassystem skal opgraderes til en grøn fremtid, hvor Danmarks samlede gasforbrug falder støt, mens den danske biogasproduktion fortsat vokser og fortrænger den klimaskadelige naturgas.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har godkendt en ansøgning fra Energinet om at bygge seks nye tilbageførelsesanlæg samt en måler- og regulatorstation med kompressor. Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed, der ejer og udvikler el- og gastransmissionssystemet i Danmark. De nye anlæg gør det muligt at transportere biogas ud i det store gastransmissionssystem, når der i det lokale distributionssystem produceres mere biogas, end der efterspørges. Dermed undgås såkaldte biogaslommer, hvor biogas risikerer at gå til spilde.

”Vi skal udnytte det fulde potentiale for grøn biogas i Danmark. For hver kubikmeter fossil gas, vi fortrænger ved at erstatte den med biogas, bevæger vi os tættere på at indfri vores klimamål. Samtidig gør vi os fri af afhængigheden af Putins sorte naturgas og gavner samfundsøkonomien. Dermed slår vi tre fluer med ét smæk,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Danmarks gassystem blev i sin tid bygget til at transportere naturgas fra Nordsøen og frem til forbrugerne lokalt. I dag er der behov for at sende gas den modsatte vej – fra lokale producenter af biogas og ud i det store transmissionssystem. Hvis der lokalt opstår biogaslommer, hvor biogassen ikke kan afsættes, kan producenterne være nødt til at nedregulere produktionen eller i værste fald brænde overskydende biogas af. Det sidste kaldes flaring. Det medfører reducerede indtægter for biogasproducenterne og er desuden problematisk i en tid med stor usikkerhed om forsyningssikkerheden på gasmarkedet.

Derfor skal gassystemet opgraderes, så lokalt produceret biogas i distributionssystemet kan løftes op på det overordnede transmissionssystem og spredes rundt i landet - og potentielt til udlandet. Den opgave skal de nye tilbageførelsesanlæg løse.

”Danmarks biogasproduktion skaber vækst og grønne job i hele landet. Biogasproduktion kan samtidig være en del af lokale løsninger, for eksempel i landbruget eller ved at aftage affald fra industriproduktion. Producenterne skal kunne være trygge ved, at gassystemet er gearet til, at de kan skrue op for produktionen og få transporteret gassen ud til kunderne,” siger Lars Aagaard, som mandag 23. januar indvier biogasselskabet Nature Energys nye anlæg i Kværs i Sønderborg Kommune.

Hos brancheorganisationen Biogas Danmark udtrykker formand Henrik Høegh stor tilfredshed med, at ministeren hurtigt har givet tilladelsen til de nye anlæg med et samlet anlægsbudget på 773 millioner kroner:

”En hurtig forstærkning af gasinfrastrukturen er afgørende for både forsyningssikkerhed og klima. Allerede til sommer er der øget risiko for reduceret biogasproduktion og mindre biogas i gaslagrene. Derfor skal der lyde en stor ros til ministeren for resolut handling, så Energinet og Evida hurtigt kan komme i gang”.

De syv anlæg, som Energinet har fået ministerens godkendelse til – fem i Jylland, et på Fyn og et på Sjælland – ventes at stå færdige senest i løbet af 2025-2026. Det løser problemet med biogaslommer på den lange bane. Historisk høje gaspriser og en ambition om at udfase den sorte naturgas har imidlertid fremrykket behovet for handling. Ministeren har derfor bedt Energinet om, at etableringen sker i tæt dialog med biogasbranchen og det statslige gasdistributionsselskab, Evida. Samtidig arbejder branchen og myndighederne sammen om midlertidige tiltag, der kan afbøde biogaslommer på den korte bane.

FAKTA

Syv nye anlæg skal forhindre biogaslommer

• Energinet har anmodet om og fået klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse til at bygge seks nye tilbageførelsesanlæg på gassystemet og en såkaldt MR- og kompressorstation. Anlæggene skal forhindre såkaldte biogaslommer - altså delvist lukkede forgreninger af gasdistributionssystemet, hvorfra det ikke er muligt at føre biogas over i det overliggende transmissionssystem.
• Anlæggene skal fjerne lugtstoffer og komprimere biogassen, så den kan transporteres op i transmissionssystemet. Det skal også bidrage til at gøre det muligt at lagre biogassen i gaslagrene. I 2022 udgjorde biogas 34 procent af det samlede danske gasforbrug. Ambitionen er, at biogas i 2030 skal dække 100 procent af Danmarks gasforbrug.
• Det samlede anlægsbudget for Energinets projekt er på 773 mio. DKK (faste 2022-priser). Beregninger viser, at det har en potentielt væsentlig samfundsøkonomisk gevinst på 10-19 mia. DKK, fordi det sikrer, at biogassen kan produceres og komme samfundet til gode. Forbrugerne er med til at betale regningen i kraft af en tarifstigning, der ventes at lande på ca. 8 pct. i 2027.
• Energinet forventer, at anlæggene vil kunne håndtere 10-19 mia. Nm3 (normalkubikmeter) i 2022-2052. Tidligere analyser pegede på, at der først ville komme udfordringer med biogaslommer efter 2025. Tidsplanen for tilpasning af gassystemet har været lagt derefter. Udfordringen er rykket frem pga. kraftigt reduceret gasforbrug og øget biogasproduktion.
• Biogas er grøn gas. I Danmark produceres den primært af biomasse i form af restprodukter fra landbrug, industri og husholdninger. Altså ressourcer, der ellers ville blive brændt eller spredt på markerne for dér at udlede CO2. Ved i stedet at omdanne det til biogas mindskes udledningerne. SVM-regeringen har som mål at fremrykke og øge dansk biogasproduktion.

KILDE : Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet