Den 17. januar på
Circular Build Forum i Nyborg blev sløret løftet for det digitale materialepas,
som to ildsjæle har arbejdet hårdt på igennem flere år. Nu er det en realitet,
og materialepasset kan ses på BygDok, hvor også applikationen kan downloades.
Anna-Mette Monnelly, NREP, og Martha Lewis, Henning
Larsen Architects, kan nu se frugten af flere års arbejde med at udarbejde et
digitalt materialepas.
Danske Byggecentre har været indbudt fra starten til
at deltage i en rådgivende følgegruppe, og er glad for det foreliggende
resultat, som allerede nu kan ses og downloades på www.bygdok.dk
Materialepasset samler de data om
byggevarer der er forudsætningen for, at aktørerne i byggebranchen kan foretage
informerede og velbegrundede beslutninger. I dag er det utænkeligt at købe
madvarer uden en varedeklaration. Det er det desværre ikke, når det kommer
til de byggematerialer, der udgør rammerne for 90% af vores liv.
Materialepasset deklarerer vigtig information om et
produkt. F.eks. om indholdsstoffer, kemi anvendt i produktionen og dets evne
til at indgå i det cirkulære eller bæredygtige byggeri og fremtidige
ressourcestrømme.
Materialepasset er en deklaration af et
produkt – dets DNA og de data et produkt fødes med. Om det er produkter
til bygge- eller anlægsprojekter, genbrugte eller genanvendelse er ikke
afgørende. Data er nemlig leverandørernes viden om det produkt, der
deklareres. Et materialepas udarbejdes af leverandøren og følger det
enkelt produkt igennem værdikæden.
En del af de data må leverandører og
producenter formodes at have, for at kunne overholde REACH og anden
lovgivning, men som ikke er – eller som er svært tilgængelige – i
dag. Dette er data som ikke findes i hverken
Ydeevnedeklarationer (DoP), CE mærkning eller tekniske datablade.
Information om drivhusgasudledning (CO2
ækv) og øvrige miljøindikatorer findes i en
EPD (Miljøvaredeklaration). Materialepasset samler alle de andre
øvrige data, der er nødvendige for en lang række processer i byggeriet.
Som det fremgår at diagrammet
herunder på siden, er både EPD’er og Materialepas vigtige for et
ordentligt beslutningsgrundlag. De er ikke konkurrenter men supplerer
hinanden.
I passet vil man finde data som f.eks.
kemisk indhold, ressourcepotentiale, drift og indeklima – som leverandøren
er bekendt med. Men ikke projektspecifikt. Det projektspecifikke, som
f.eks renovering eller udskiftning af produktet vil kunne findes i et
bygningspas.
Flere materialepas vil kunne samles
og udgøre grundstenene i et bygningspas. Det giver information om et
samlet byggeri over tid. Et materialepas og et bygningspas er således
ikke det samme – men et materialepas er en forudsætning for et
bygningspas, og kan indgå i det.
Forventningen er, at det – sammen
med en fuld livscyklusvurdering for byggeriet (BygningsLCA) – vil gøre
branchen i stand til at lave et reelt klimaregnskab for et projekt.