Rådet for Bæredygtigt Byggeri har lanceret en gennemgribende opdatering af DGNB-certificeringen. Her får I som brugere af ByggeBasen et overblik over, hvad ændringen konkret kommer til at betyde for jeres arbejde med produktdokumentation.

Hvad betyder det for jer som brugere af ByggeBasen?

De specifikke krav til at overholde de enkelte kvalitetstrin – Sølv, Guld og Platin – er ændret med DGNB 3.0. Det betyder konkret, at der skal udarbejdes nye erklæringer for jeres produkter, hvis de fortsat skal kunne dokumenteres korrekt i projekter, der certificeres efter den nye standard.

Vi anbefaler derfor, at I allerede nu gennemgår jeres eksisterende erklæringer i ByggeBasen og vurderer, om de lever op til de nye krav, så I står klar, når jeres kunder efterspørger dokumentation efter DGNB 3.0.

Kort om selve opdateringen

Antallet af tekniske kriterier i DGNB for renovering og nybyggeri er skåret ned fra 35 til 15, og de administrative proceskriterier er fjernet fra selve pointsystemet. Samtidig er kravene til det færdige byggeri skærpet på en række områder:

  • Renovering og genbrug belønnes: Det giver nu langt flere point at bevare eksisterende bygninger og genbruge materialer frem for at rive ned og bygge nyt.
  • Bedre indeklima: Krav til dagslys, god akustik og materialer uden sundhedsskadelig kemi vægter markant tungere.
  • Ny CO₂-beregning: For boliger måles CO₂-udledningen nu pr. person i stedet for pr. kvadratmeter.
  • Klar til EU-krav: Systemet er nu tilpasset EU-taksonomien, hvilket gør det lettere at dokumentere grøn finansiering i banken.

Vil I vide mere om selve ændringerne, kan I læse hele manualen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri: DGNB manual for Renovering og nybyggeri 2025 (Version 3.0)