PFAS er i de senere år kommet i fokus på grund af stoffernes påvirkning af miljø og sundhed. Derfor har Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion undersøgt, om udvalgte imprægneringsmidler og brandslukningsskum på det danske marked overholder reglerne.

Styrelsen gennemførte i 2025 en kontrolkampagne i samarbejde med Arbejdstilsynet.

Formålet var at kontrollere, om produkternes indhold af PFAS overholder reglerne, og om brugerne får de oplysninger om sundhedsfarer, som de har krav på.

I forbindelse med kontrolkampagnen indkøbte Inspektionen blandt andet disse kemiske blandinger på danske webshops:

• Imprægneringsmidler (8 stk.)
• Brandslukningsskumkoncentrater (3 stk.)

Blandingerne blev analyseret for en række regulerede perfluoralkyl- og polyfluoralkylstoffer (PFAS’er) for at kontrollere, om indholdet var i overensstemmelse med reglerne i POP- og REACH-forordningen, og der blev yderligere lavet en bestemmelse af total organisk fluor (TOF) i brandslukningskoncentrater for at kontrollere, om de levede op til reglerne i bekendtgørelsen om PFAS i brandslukningsskumkoncentrat på brandøvelsespladser.

Der blev ikke fundet overtrædelser af kontrollerede regler. Dog indeholdt et imprægneringsmiddel og et brandslukningsskumkoncentrat koncentrationer af PFAS-forbindelsen undecafluorhexansyre (PFHxA), der vil være i uoverensstemmelse med REACH-forordningens kommende begrænsninger for stoffet. Begrænsningen træder i kraft i hhv. april og oktober 2026 for de to PFASér.

Hvad er PFAS?

PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer) er en gruppe af kemiske stoffer, som bruges i mange forskellige dagligdagsprodukter. PFAS kan blandt andet findes i maling, kosmetik, udendørstøj, elektronik, skivoks og tæpper. Der er i dag identificeret op mod 10.000 PFAS. Mange PFAS er mobile i vandmiljøet og kan derfor bevæge sig over store afstande. Det betyder, at man kan finde PFAS i mange afsides egne såsom Arktis.

Problemet med PFAS er, at stofferne er meget svært nedbrydelige, og at det derfor kan tage mange år for stofferne at blive nedbrudt. Og når stofferne ikke forsvinder, ophober de sig i stedet i så høje koncentrationer, at nogle af dem kan være skadelige for miljøet og mennesker.

Om de bedst undersøgte PFAS ved man, at de kan medføre helbredseffekter såsom effekter på leveren og immunsystemet, lavere fødselsvægt og effekter på fertiliteten og/eller det ufødte barn. Endvidere mistænkes stofferne også for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Du kan læse mere om, hvordan PFAS kan påvirke helbredet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (åbner nyt vindue).

Kemikalieinspektionen har også kontrolleret andre produkter og kemiske blandinger for deres indhold af PFAS i 2025. Det kan du læse mere om på siden om tilsynskampagner.

Kemikalieinspektionen fører fortsat en målrettet stikprøvekontrol med PFAS i 2026.

Regler

• CLP-forordningen, Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger med senere ændringer.
• POP-forordningen, Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (omarbejdning).
• Bekendtgørelse nr. 1360 af 27/11/2023 om forbud mod import, salg og anvendelse af PFAS-holdigt brandslukningsskumkoncentrat på brandøvelsespladser.