Vi glæder os til at byde jer velkommen til Danske Byggecentres Konference og Årsmøde den 26. februar 2026 på Radisson Blu Scandinavia i Aarhus.

Temaet for Årsmødet er: ”En verden i forandring!”
Udover den sikkerhedspolitiske situation i verden sætter Årsmødet også fokus på boligkrisen i storbyerne, ikke blot herhjemme men i hele Europa.

Øget urbanisering truer storbyerne
Fremtiden vil være præget af mangel på boliger i byerne grundet urbanisering og stigende befolkning. Det er ikke blot den danske men hele Europas boligmasse, der står foran en massiv overhaling, og EU er klar med milliarder til formålet. 

Stadsarkitekt i Aarhus, Anne Mette Boye, har stærke boligvisioner for et voksende Aarhus, der kræver en ny tilgang, hvor renovering, transformation og mere bæredygtighed er toneangivende i byggeriet. Men skal det lykkes, er der behov for viden, partnerskaber og en kompetent, ambitiøs byggebranche gennem alle faser - fra den første streg til byggeriet står færdigt, mener hun.

Lise Aaen Kobberholm fra Social- og Boligstyrelsen mener, at nedrivning skal begrænses og renovering fremmes på en lang række punkter. Måske bør vi i realiteten tage udgangspunkt i de bygninger, byerne allerede har, siger hun.       

Hvad mon Anne Mette Boye mener med ”en kompetent, ambitiøs byggebranche gennem alle faser”? Og hvordan tænker Lise Aaen Kobberholm at begrænse nedrivning?

Hør dem begge uddybe deres udsagn, når vi diskuterer fremtidens storbyer den 26. februar 2026 i Aarhus - og tilmeld dig her!
Se programmet for hele konferencen her.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!