Byggebranchen er i bevægelse. Hvor laveste pris i årtier har været det dominerende parameter, er det nu dokumenteret bæredygtighed, der tegner fremtiden. Med de nye krav i Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. juli 2025, skal nybyggeri baseres på EPD-data, og dermed er klimadokumentation ikke længere en frivillig mulighed, men en lovmæssig forpligtelse. Det ændrer ikke blot spillereglerne – det ændrer hele branchens logik.

Producenter kan vælge mellem de generiske værdier fra BR18 bilag 2, tabel 7, eller udarbejde produktspecifikke EPD’er. Generiske data sikrer adgang til projekteringen, men værdierne er ofte konservativt sat og i flere tilfælde heller ikke retvisende i forhold til den faktiske produktion. Det giver et svagt grundlag, særligt for de producenter, der i virkeligheden ligger bedre end gennemsnittet. Indførelsen af det nye danske sæt generiske data markerer dog et vigtigt første skridt i retning af et mere retfærdigt og fagligt velfunderet grundlag, hvor branchen kan arbejde med tal, der i højere grad afspejler virkeligheden.

Forskellen mellem generiske og produktspecifikke EPD’er er dog ikke kun et teknisk spørgsmål – det kan være helt afgørende i materialevalget. Stadig flere bygherrer arbejder med meget strammere krav til deres projekters klimaaftryk. For dem er det ikke tilstrækkeligt, at et materiale blot har en generisk værdi. De kræver dokumentation, der viser det præcise klimaaftryk for de konkrete produkter, de anvender. Her kan en produktspecifik EPD være forskellen på, om et materiale bliver valgt til eller fravalgt. Hvor generiske data kun sikrer, at man er “med på banen”, giver produktspecifikke EPD’er muligheden for faktisk at vinde konkurrencen om materialevalget.

For store producenter er udfordringen med produktspecifikke EPD’er en håndterbar opgave. For små og mellemstore producenter er det en tung byrde. De produktspecifikke EPD’er kan koste flere hundrede tusinde kroner, og det er penge, der kan afgøre, om en mindre aktør kan være med i konkurrencen eller ej. Som Palle Thomsen udtaler: “Vi må aldrig acceptere, at bureaukrati eller økonomiske byrder knuser virksomhedernes handlekraft.” Grøn omstilling skal være en vej frem for hele branchen – ikke et filter, der sorterer de mindste fra.

Der ligger dog også muligheder. Netop fordi de generiske værdier stadig er sat konservativt, kan de små, der formår at investere i produktspecifikke EPD’er, ofte dokumentere, at deres produktion faktisk er mere klimavenlig end gennemsnittet. Det kan åbne døre til projekter, hvor lavere dokumenteret CO₂-belastning er afgørende i bygherrens materialevalg. Fremtidens konkurrence bliver derfor ikke alene et spørgsmål om kroner og øre, men også om, hvem der kan levere de bedste tal på klimadokumentationen. Eller som Palle Thomsen mener: “Fremtiden skal ikke være enten bæredygtighed eller konkurrenceevne. Den skal være begge dele.”

Lovændringen vil ændre branchens konkurrencevilkår markant. Pris forbliver et væsentligt parameter, men nu indgår dokumenteret klimaaftryk på lige fod i beslutningsprocessen. Det skaber en ny dagsorden, hvor materialer med lavest dokumenteret CO₂-belastning kan vinde udbud, selvom prisen ikke er den laveste. Netop derfor er det afgørende, at de små aktører også får en reel chance for at være med. Som Palle Thomsen siger: “Grøn omstilling skal være en vej frem for hele branchen – ikke et filter, der sorterer de mindste fra.”

Byggeriet er nu på vej ind i en ny virkelighed. Pris vil fortsat være vigtig, men den vil ikke stå alene. Databaseret dokumentation og bæredygtighed vil fremover være centrale parametre i projekteringen, og de virksomheder, der evner at kombinere økonomisk konkurrenceevne med grøn dokumentation, vil stå stærkest. Fremtiden må ikke være et enten-eller, men et både-og.