Der er i øjeblikket bevægelse i retning af at udskyde ikrafttrædelsen af EUDR-forordningen endnu en gang. Processen for en udsættelse ser ud til at blive som følger:
-
Kommissionen skal først formelt fremlægge et forslag om udsættelse. Indtil nu foreligger der kun en hensigtserklæring fra miljøkommissær Roswall, hvilket dog er et stærkt signal.
-
Herefter skal både Rådet og Europa-Parlamentet godkende forslaget.
-
Endelig skal der vedtages en officiel gennemførelsesforordning, som fastlægger den nye tidsplan.
Vi følger tæt, om der i Bruxelles udarbejdes en konkret tidsplan for disse trin, eksempelvis møder hvor institutionerne samles for at drøfte eller stemme.
Kommissæren har afvist, at ønsket om at udskyde skyldes klager fra handelspartnere som USA eller Indonesien. Begrundelsen er derimod en overbelastning af EU’s informationssystem, der skal anvendes til at udstede due diligence-numre ved import eller markedsføring.
Vi vender tilbage, så snart vi har mere information om den videre tidsplan.
I mellemtiden er det vigtigt fortsat at arbejde for en inklusion i Omnibus, da en udsættelse kan åbne mulighed for væsentlige forenklinger – især for downstream-leddet og det intra-europæiske marked. Det er dog afgørende at finde en balance mellem forenklinger i EU og en fair behandling af eksportlande uden for EU, da flere lande allerede har signaleret, at de er klar til EUDR. Disse indsatser bør respekteres, så der ikke skabes en uforholdsmæssig fordel for EU-baserede virksomheder.