EU's kommende bygningsdirektiv kalder på en ambitiøs, dansk indsats for energieffektivisering. Politikerne skal have fokus på særligt tre afgørende områder, når bygningsdirektivet skal implementeres i dansk lovgivning, skriver 15 aktører.

EU’s nye bygningsdirektiv skal snart implementeres i dansk lovgivning.

Formålet er at skabe gode rammer for, at såvel nye som eksisterende bygninger bliver mere energieffektive, bedre for klimaet og får et bedre indeklima.

Det er et langsigtet mål i direktivet, at alle bygninger – også de eksisterende – i 2050 er løftet til nulemissionsbygninger. Det betyder blandt andet stop for brug af fossile brændsler og et meget lavt energiforbrug til bygningsdrift og opvarmning.

Det kalder på en ambitiøs indsats for energieffektivisering, og vi bør fra dansk side ikke prøve at hoppe over, hvor gærdet er lavest, men i stedet blive et eksempel til efterfølgelse.

Konkrete krav og målsætninger

Den danske implementering skal sætte fokus på en helhedsorienteret indsats i bygningerne, der – ud over energieffektivitet – også fremmer indeklima og mindsker klimabelastning, uanset om vi taler nybyggeri eller renovering.

Og konkrete krav og målsætninger skal give mening samfundsøkonomisk.

Implementeringen sker på et tidspunkt, hvor energipriserne stiger, og den grønne omstilling er mere presserende end nogensinde.

Bygningerne står fortsat for cirka 40 procent af det danske energiforbrug og en væsentlig del af den samlede CO2-udledning, så reduktion af energiforbrug og klimabelastning vil have en direkte og målbar indvirkning på både privates og samfundets økonomi.

Derfor opfordrer vi, der repræsenterer en bred kreds af organisationer, til en ambitiøs, fremsynet og klog implementering af bygningsdirektivet.

Tre afgørende områder

Det politiske system må have fokus på særligt tre afgørende områder, når direktivet skal implementeres i dansk lovgivning:

1. Definition af nulemissionsbygninger skal differentieres efter bygningskategori

Det er vigtigt at anerkende, at ikke alle bygninger i praksis kan opnå samme niveau af energineutralitet.

Fastlæggelsen af den optimale renoveringsindsats må derfor opdeles i bygningskategorier for at sikre, at bygningsejeren oplyses så præcist som muligt om, hvor langt det i praksis er muligt at løfte den pågældende bygning i retning af "nulemission".

For eksempel kan en murermestervilla fra trediverne godt løftes energi- og indeklimamæssigt på en række områder, men ikke nødvendigvis til moderne standarder.

Kravene må derfor tilpasses, så vi sikrer ambitiøse mål og indsatser, der samtidig er realistiske og økonomisk optimale for bygningerne i hver enkelt kategori.

2. Niveauet for både nye og renoverede bygninger skal fastsættes ud fra samfundsøkonomi

Beregningen af, hvad der er "omkostningsoptimalt" for både nye og renoverede bygninger, skal omfatte både energieffektivisering samt de samfundsøkonomiske gevinster, der følger af lavere energiforbrug og forbedret indeklima.

Det er nødvendigt at anvende en tilgang, der ser på den samlede økonomi over bygningens levetid, hvor besparelser fra lavere energiforbrug og et forbedret indeklima skal inkluderes.

Det er eksempelvis også vigtigt at medregne det væsentlige aspekt, at lavere energiforbrug til bygningsopvarmning i vintermånederne betyder mindre udgifter til udbygning og vedligehold i forsyningsnettet.

3. Energimærkningssystemet skal gentænkes og suppleres

Det nye direktiv giver anledning til at gentænke energimærkningssystemet.

Direktivet stiller for eksempel klare krav om, at bygningens indeklima skal vurderes, og der skal foreslås forbedringsmuligheder.

En udvidet energimærkning skal informere bygningsejerne bedre om bygningens renoveringspotentiale og dermed skabe incitamenter for bygningsejere til at vælge løsninger, der ikke kun sparer energi, men også skaber et sundere og mere behageligt indeklima.

Det skal naturligvis være et digitalt og dynamisk system, der bliver løbende opdateret, når der bliver gennemført forbedringer.

Det vil gøre det nemmere for bygningsejerne at træffe beslutninger og for realkreditinstitutter at stille passende lån til rådighed.

En gamechanger

Kort sagt: Bygningsdirektivets nytænkende krav kan blive en gamechanger for dansk byggeri.

Vi opfordrer til, at der tænkes ambitiøst, visionært og langsigtet ved implementeringen.

Det skal ikke føre til overimplementering, men til fornuftige og klare rammer for den danske indsats.

Branchen er klar til at bidrage til arbejdet.

Afsendere

• Graves K. Simonsen, Bygherreforeningen
• Kirstine Brøgger Jensen, Danske Ark
• Henrik Teglgaard Lund, Dansk Erhverv
• Palle Thomsen, Danske Byggecentre
• Søren Sand Kirk, Danske Byggefag
• Elly Kjems Hove, DI Byggeri
• Søren Dyck-Madsen og Michael H. Nielsen, Energiforum Danmark
• Majbritt Juul, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
• Jette Leth Djælund, Konstruktørforeningen
• Gitte Krusholm Nielsen, Danske Tegl
• Tobias Zacho Larsen, Arkitektforeningen
• Christian Jarby, Rådet for Grøn Omstilling
• Anders Gerhard Jørgensen, Synergi
• Troels Hartung, Tekniq Arbejdsgiverne
• Lennert Østergaard, Veltek

Debatindlægget blev bragt i Altinget By og Bolig.