Ekspertgruppen for National Arkitekturpolitik, nedsat af
kulturministeren, har fået til opgave at udarbejde et udfordringsbillede for
arkitekturens fremtid i Danmark. De peger selv på behovet for en bredere og
mere mangfoldig gruppe af aktører til at løfte arkitekturens opgaver
fremadrettet. Men paradoksalt nok afspejler sammensætningen af ekspertgruppen
ikke den diversitet, de selv efterspørger. Hvor er entreprenørerne,
ingeniørerne, producenterne, bygherrerne og brugerne i denne gruppe?
Arkitektur handler ikke kun om design og æstetik. Det er en
proces, der strækker sig fra tegnebrættet til byggepladsen, hvor materialer
udvindes, bearbejdes og genbruges. Arkitekturen bliver brugt og beboet af
mennesker, og den påvirker både dem og deres omgivelser. Det er derfor et
snævert udgangspunkt, når ekspertgruppen primært består af arkitekter og
forskere. Hvis vi virkelig ønsker at udvikle en arkitekturpolitik, der favner
hele byggebranchens værdikæde, kræver det en bredere repræsentation af fagligheder
og aktører.
Opførelsen af en bygning er en kompleks proces, hvor mange
forskellige fag og kompetencer skal samarbejde. Arkitekter, ingeniører,
entreprenører, håndværkere og bygherrer arbejder tæt sammen for at skabe noget,
der både er funktionelt, æstetisk og holdbart. Dette samarbejde er selve
essensen af byggebranchen – vi løfter i flok. Derfor er det afgørende, at
arkitekturpolitikken også udvikles i fællesskab, så den afspejler branchens
mangfoldighed og virkelighed.
Den grønne omstilling kræver tværfagligt samarbejde
Behovet for en bredere tilgang bliver kun tydeligere i lyset
af den grønne omstilling, der sætter nye krav til, hvordan vi bygger og
renoverer. Nye materialer, teknologier og byggemetoder presser sig på, og ingen
enkelt faggruppe kan alene løse de komplekse udfordringer, vi står overfor.
Derfor er det afgørende, at vi samler viden og erfaringer fra hele byggeriets
værdikæde – fra arkitekter og ingeniører til bygherrer, producenter og dem, der
i sidste ende skal bruge bygningerne.
Vi ser allerede eksempler på, hvordan tværfagligt samarbejde
kan skabe nye løsninger. Projekter som Enemærke & Petersens "Åben
Byggefabrik" demonstrerer, hvordan digitaliseringseksperter, bygherrer,
entreprenører og bæredygtighedspsykologer sammen kan skabe innovative løsninger
med fokus på genbrugsmaterialer og bæredygtige byggerier. Lignende initiativer
som Dreyersfondens "Reset Materials" fra 2023 viser, hvordan
samarbejder mellem arkitekter, entreprenører og kunstnere kan føre til
udviklingen af nye biogene materialer og bæredygtige byggemetoder. I disse
eksempler kommer alle fagligheder til orde, og resultatet er mere nuancerede og
fyldestgørende løsninger, fordi problemstillingerne belyses fra flere vinkler.
Arkitekturen i dag er langt mere kompleks end de klassiske
principper om holdbarhed, brugbarhed og skønhed, som Vitruvius formulerede. Men
hvor kunne det være spændende, hvis vi i udviklingen af en ny arkitekturpolitik
tog udgangspunkt i, hvor vi står i dag som samfund – og hvordan arkitekturen
kan spille en rolle i fremtiden? En ny arkitekturpolitik skal selvfølgelig
bygge på vores vigtige traditioner, men den skal også have modet til at tage
højde for de aktuelle udfordringer og muligheder, vi står overfor.
Vi har en unik mulighed for at skabe en arkitekturpolitik,
der ikke blot er teoretisk, men også praktisk anvendelig og fremtidssikret. Ved
at inkludere flere stemmer fra hele byggeriets værdikæde kan vi skabe en
politik, der ikke blot er fremadsynet, men også realistisk og forankret i
virkelighedens mangfoldighed. Det er i samarbejdet, at vi kan skabe en
arkitekturpolitik, der løfter os alle i flok.
Debatindlægget blev bragt i Altinget By og Bolig den 24 oktober 2024.