Tilgå
web-API’et her.
Mulighed for at automatisere LCA-beregninger
Rådgivere og arkitekter fra byggebranchen får nu mulighed
for at automatisere såkaldte livscyklusberegninger - også bedre kendt som LCA.
Det sker med et såkaldt web-API, som gør det muligt at integrere andre
programmer med LCAbyg 2023, der er kendt i branchen som det primære værktøj til
beregning af klimabelastning i byggeriet.
Siden 1. januar 2023 er byggebranchen blevet mødt af krav om
klimaberegninger i forbindelse med nybyggeri. De nye krav betyder, at opvarmet
byggeri over 1000 m2 skal holde sig under 12 kg CO2/m2/år, før der kan opnås
ibrugtagningstilladelse. Klimakravene forventes skærpet hvert andet år frem mod
2030.
Det nye web-API til LCAbyg 2023 giver branchen mulighed for
at automatisere deres LCA-beregninger, uden at de nødvendigvis skal have
brugerinterfacet. Det betyder også, at det nu er muligt at bygge andre
værktøjer ovenpå.
Testforløb sikrer mere effektiv og driftssikker brug af
LCAbyg
I forbindelse med lanceringen af version 1.0 indledes
afsluttende fase af et testforløb, hvor branchen løbende har givet feedback til
udviklerne. Testforløbet forventes at bringe web-API’et til næste niveau, som
vil være kendetegnet af bedre driftssikkerhed, øget skalérbarhed og mere
effektiv databasehåndtering. Desuden forventes testforløbet at bane vejen for
stærkere regnekraft og de stigende behov for beregninger, som branchen oplever
i øjeblikket.
TESTGRUPPEN BESTÅR AF LCA-SPECIALISTER FRA:
- C.F.
Møller Architects
- BIG
- 3dbyggeri
Danmark
- Arkitema
- Rambøll
- Sweco
- Schmidt
Hammer Lassen Architects
- NIRAS
- MOE
Projektet afsluttes ultimo juni 2023, hvor version 1.1 af
web-API’et offentliggøres.
Bag udviklingen af LCAbyg 2023 og tilhørende web-API står
forskningsgruppen Bygningers Bæredygtighed fra instituttet BUILD på Aalborg
Universitet.
Kilde: BUILD