26-01-2023
En investering på 773 millioner kroner skal geare det danske gassystem til, at grøn biogas fortrænger sort naturgas. Det er godt for klimaet, samfundsøkonomien og forsyningssikkerheden.
Det danske gassystem skal
opgraderes til en grøn fremtid, hvor Danmarks samlede gasforbrug falder støt,
mens den danske biogasproduktion fortsat vokser og fortrænger den
klimaskadelige naturgas.
Klima-, energi- og
forsyningsminister Lars Aagaard har godkendt en ansøgning fra Energinet om at
bygge seks nye tilbageførelsesanlæg samt en måler- og regulatorstation med
kompressor. Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed, der ejer og
udvikler el- og gastransmissionssystemet i Danmark. De nye anlæg gør det muligt
at transportere biogas ud i det store gastransmissionssystem, når der i det
lokale distributionssystem produceres mere biogas, end der efterspørges. Dermed
undgås såkaldte biogaslommer, hvor biogas risikerer at gå til spilde.
”Vi skal udnytte det fulde
potentiale for grøn biogas i Danmark. For hver kubikmeter fossil gas, vi
fortrænger ved at erstatte den med biogas, bevæger vi os tættere på at
indfri vores klimamål. Samtidig gør vi os fri af afhængigheden af Putins sorte
naturgas og gavner samfundsøkonomien. Dermed slår vi tre fluer med ét
smæk,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Danmarks gassystem blev i sin tid
bygget til at transportere naturgas fra Nordsøen og frem til forbrugerne
lokalt. I dag er der behov for at sende gas den modsatte vej – fra lokale
producenter af biogas og ud i det store transmissionssystem. Hvis der lokalt
opstår biogaslommer, hvor biogassen ikke kan afsættes, kan producenterne være
nødt til at nedregulere produktionen eller i værste fald brænde overskydende
biogas af. Det sidste kaldes flaring. Det medfører reducerede indtægter for
biogasproducenterne og er desuden problematisk i en tid med stor usikkerhed om
forsyningssikkerheden på gasmarkedet.
Derfor skal gassystemet
opgraderes, så lokalt produceret biogas i distributionssystemet kan løftes op
på det overordnede transmissionssystem og spredes rundt i landet - og
potentielt til udlandet. Den opgave skal de nye tilbageførelsesanlæg løse.
”Danmarks biogasproduktion skaber
vækst og grønne job i hele landet. Biogasproduktion kan samtidig være en del af
lokale løsninger, for eksempel i landbruget eller ved at aftage affald fra
industriproduktion. Producenterne skal kunne være trygge ved, at gassystemet er
gearet til, at de kan skrue op for produktionen og få transporteret gassen
ud til kunderne,” siger Lars Aagaard, som mandag 23. januar indvier
biogasselskabet Nature Energys nye anlæg i Kværs i Sønderborg Kommune.
Hos brancheorganisationen Biogas
Danmark udtrykker formand Henrik Høegh stor tilfredshed med, at ministeren
hurtigt har givet tilladelsen til de nye anlæg med et samlet anlægsbudget på
773 millioner kroner:
”En hurtig forstærkning af
gasinfrastrukturen er afgørende for både forsyningssikkerhed og klima. Allerede
til sommer er der øget risiko for reduceret biogasproduktion og mindre
biogas i gaslagrene. Derfor skal der lyde en stor ros til ministeren for
resolut handling, så Energinet og Evida hurtigt kan komme i gang”.
De syv anlæg, som Energinet har fået ministerens godkendelse
til – fem i Jylland, et på Fyn og et på Sjælland – ventes at stå færdige senest
i løbet af 2025-2026. Det løser problemet med biogaslommer på den lange bane.
Historisk høje gaspriser og en ambition om at udfase den sorte naturgas har
imidlertid fremrykket behovet for handling. Ministeren har derfor bedt
Energinet om, at etableringen sker i tæt dialog med biogasbranchen og det
statslige gasdistributionsselskab, Evida. Samtidig arbejder branchen og
myndighederne sammen om midlertidige tiltag, der kan afbøde biogaslommer på den
korte bane.
FAKTA
Syv nye anlæg skal
forhindre biogaslommer
- Energinet har anmodet
om og fået klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse til at bygge
seks nye tilbageførelsesanlæg på gassystemet og en såkaldt MR- og
kompressorstation. Anlæggene skal forhindre såkaldte biogaslommer - altså
delvist lukkede forgreninger af gasdistributionssystemet, hvorfra det ikke er
muligt at føre biogas over i det overliggende transmissionssystem.
- Anlæggene skal fjerne
lugtstoffer og komprimere biogassen, så den kan transporteres op i transmissionssystemet.
Det skal også bidrage til at gøre det muligt at lagre biogassen i gaslagrene. I
2022 udgjorde biogas 34 procent af det samlede danske gasforbrug. Ambitionen
er, at biogas i 2030 skal dække 100 procent af Danmarks gasforbrug.
- Det samlede anlægsbudget
for Energinets projekt er på 773 mio. DKK (faste 2022-priser). Beregninger
viser, at det har en potentielt væsentlig samfundsøkonomisk gevinst på 10-19
mia. DKK, fordi det sikrer, at biogassen kan produceres og komme samfundet til
gode. Forbrugerne er med til at betale regningen i kraft af en tarifstigning,
der ventes at lande på ca. 8 pct. i 2027.
- Energinet forventer,
at anlæggene vil kunne håndtere 10-19 mia. Nm3 (normalkubikmeter) i 2022-2052.
Tidligere analyser pegede på, at der først ville komme udfordringer med
biogaslommer efter 2025. Tidsplanen for tilpasning af gassystemet har været
lagt derefter. Udfordringen er rykket frem pga. kraftigt reduceret gasforbrug
og øget biogasproduktion.
- Biogas er grøn gas. I
Danmark produceres den primært af biomasse i form af restprodukter fra
landbrug, industri og husholdninger. Altså ressourcer, der ellers ville blive
brændt eller spredt på markerne for dér at udlede CO2. Ved i stedet at omdanne
det til biogas mindskes udledningerne. SVM-regeringen har som mål at fremrykke
og øge dansk biogasproduktion.
KILDE : Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet