Den 17. januar på Circular Build Forum i Nyborg blev sløret løftet for det digitale materialepas, som to ildsjæle har arbejdet hårdt på igennem flere år. Nu er det en realitet, og materialepasset kan ses på BygDok, hvor også applikationen kan downloades.

Anna-Mette Monnelly, NREP, og Martha Lewis, Henning Larsen Architects, kan nu se frugten af flere års arbejde med at udarbejde et digitalt materialepas.

Danske Byggecentre har været indbudt fra starten til at deltage i en rådgivende følgegruppe, og er glad for det foreliggende resultat, som allerede nu kan ses og downloades på www.bygdok.dk

Materialepasset samler de data om byggevarer der er forudsætningen for, at aktørerne i byggebranchen kan foretage informerede og velbegrundede beslutninger. I dag er det utænkeligt at købe madvarer uden en varedeklaration. Det er det desværre ikke, når det kommer til de byggematerialer, der udgør rammerne for 90% af vores liv.

Materialepasset deklarerer vigtig information om et produkt. F.eks. om indholdsstoffer, kemi anvendt i produktionen og dets evne til at indgå i det cirkulære eller bæredygtige byggeri og fremtidige ressourcestrømme.

Materialepasset er en deklaration af et produkt – dets DNA og de data et produkt fødes med. Om det er produkter til bygge- eller anlægsprojekter, genbrugte eller genanvendelse er ikke afgørende. Data er nemlig leverandørernes viden om det produkt, der deklareres. Et materialepas udarbejdes af leverandøren og følger det enkelt produkt igennem værdikæden.

En del af de data må leverandører og producenter formodes at have, for at kunne overholde REACH og anden lovgivning, men som ikke er – eller som er svært tilgængelige – i dag. Dette er data som ikke findes i hverken Ydeevnedeklarationer (DoP), CE mærkning eller tekniske datablade.

Information om drivhusgasudledning (CO2 ækv) og øvrige miljøindikatorer findes i en EPD (Miljøvaredeklaration). Materialepasset samler alle de andre øvrige data, der er nødvendige for en lang række processer i byggeriet.

Som det fremgår at diagrammet herunder på siden, er både EPD’er og Materialepas vigtige for et ordentligt beslutningsgrundlag. De er ikke konkurrenter men supplerer hinanden.

I passet vil man finde data som f.eks. kemisk indhold, ressourcepotentiale, drift og indeklima – som leverandøren er bekendt med. Men ikke projektspecifikt. Det projektspecifikke, som f.eks renovering eller udskiftning af produktet vil kunne findes i et bygningspas.

Flere materialepas vil kunne samles og udgøre grundstenene i et bygningspas. Det giver information om et samlet byggeri over tid. Et materialepas og et bygningspas er således ikke det samme – men et materialepas er en forudsætning for et bygningspas, og kan indgå i det.

Forventningen er, at det – sammen med en fuld livscyklusvurdering for byggeriet (BygningsLCA) – vil gøre branchen i stand til at lave et reelt klimaregnskab for et projekt.