Fra 1. januar 2023 skal der jf. bygningsreglementet udføres LCA-beregninger for alle byggerier. LCA-beregninger er ved langt størstedelen af virksomhederne en manuel proces. Webinaret den 25. oktober 2022 satte fokus på værktøjer, der kan automatisere eller lette en eller flere af processerne i en LCA-beregning.

Ved at se eller gense optagelsen kan du få:

  • En grundlæggende introduktion til Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger og deres arbejde, samt grundlæggende introduktion til LCAbyg og processerne i LCAbyg
  • Inspiration og viden om automatiserede arbejdsgange i LCA-beregningen baseret på cases fra igangværende eller færdige byggesager
  • Mulighed for at arbejde mere effektivt med LCA beregningerne fremadrettet ved brug af de automatiserede processer

Webinaret var planlagt og udbudt i samarbejde med Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og ConTech Lab – Molio.