18-08-2022
Hidtil har det i mange tilfælde været vanskeligt, tidskrævende og kostbart at udvikle og bruge EPD’er på tværs af de nordiske lande. Dette skal en ny aftale nu ændre på.
EPD-programoperatørerne i Danmark,
Sverige og Norge har netop skrevet under på en aftale om gensidig anerkendelse
af EPD’er, inklusive de produktkategoriregler (PCR – Product Category Rules),
de opererer efter.
– Det vil betyde, at EPD-ejere, altså
producenter, vil få en helt anden synlighed og adgang til et langt større
marked. Samtidig bliver det enklere for rådgivere, entreprenører og andre, der
skal beregne bygningers klimapåvirkning, at tilgå data om de byggevarer, de
bruger i deres byggeprojekt.
Det fortæller Håkon Hauan fra EPD Norge.
Stærkt signal til og fra den nordiske
byggebranche
Den såkaldte MRA (Mutual Recognition Agreement) vil betyde, at producenter, der
har fået udgivet en EPD via en af de tre operatører, nu – for et mindre
engangsbeløb – kan få den udgivet hos de øvrige to operatører, uden den skal
verificeres igen.
I EPD Danmark har sekretariatsleder
Martha K. Sørensen set frem til at dele nyheden om den nye nordiske aftale:
– Denne aftale om gensidig
anerkendelse af EPD’er sender et stærkt signal til og fra den nordiske
byggebranche om, at vi står sammen om ønsket om at accelerere den grønne
omstilling.
Sebastiaan Stiller fra EPD international
AB, som er den svenske EPD-programoperatør, er enig. Han tilføjer:
– Vi ved, at EPD’er får en tiltagende
stor rolle, når lande i stigende grad stiller lovkrav til bygningers samlede
konsekvenser for klimaet, blandt andet i form af livscyklusvurderinger.
I Sverige viser EPD-databasen
eksponentielle væksttal. I perioden 2019 – 2021 steg antallet af registrerede
EPD'er hos EPD International AB med 200%. Her ser man på det globale marked, da
EPD International opererer som global EPD-programoperatør.
I EPD Norge har man de senere år set en
eksplosiv stigning i EPD’er. Bare de sidste fire år er antallet af EPD’er i den
norske database steget med over 200%. Hos EPD Danmark nåede de i 2022 op på 200
EPD’er mod 39 i 2019 – en femdobling på fire år.
Nu kan vi begynde at tænke stort
De
tre repræsentanter for EPD programoperatører i Norden håber, at flere lande vil
være med:
– Vi regner med, at Finland tilslutter
sig aftalen i år. Videre ser vi allerede nu en masse muligheder for både
videndeling og konkret samarbejde om digitalisering, værktøjer, udvikling af
produktkategorier og i hele taget udvikling af området sammen, siger Håkon
Hauan.
Martha K. Sørensen uddyber, at målet er,
at landene i så vid udstrækning som muligt er harmoniseret på tværs, hvilket et
panel løbende skal sikre:
– Vores samarbejde gennem ECO Platform,
som er den internationale medlemsorganisation for EPD-programoperatører, har
allerede vist, at vi kan lære meget af hinanden, og det håber vi, at denne
aftale kan sætte ekstra skub i. Som en del af aftalen nedsættes et panel
bestående af repræsentanter fra de tre lande. Panelet skal løbende drøfte den
konkrete praksis for udvikling af EPD'er på tværs af landene.
Sebastiaan Stiller uddyber:
– Med dette ’proof of concept’ i
Norden på plads, kan vi nu begynde at tænke stort. Vi er pionerer, men det
bliver kun begyndelsen på noget meget større. EPD'er bliver globalt set i
stigende grad anerkendt som det mest troværdige format til at rapportere
produktspecifikke livscyklusbaserede miljøpræstationsdata. Vi er kun lige
begyndt at forstå potentialet ved EPD-adoption i nye industrier og
dataapplikationer!
Klimakrav i de tre lande
Norge har udviklet en
standard (NS 3720:2018, 2018) til beregning af udledning af drivhusgasser for
bygninger, og mange projekter stiller krav til LCA, men der er endnu ikke en
konkret lovgivning vedrørende klimavenligt byggeri. I stedet er mange af de
parametre, som er inkluderet af den danske frivillige bæredygtighedsklasse,
omfattet af det norske bygningsreglement TEK17 (DIBK, 2017).
I Sverige vil national
lovgivning med bæredygtighedskrav om klimavenligt byggeri træde i kraft i løbet
af 2022. Her stilles der bl.a. krav om at udføre en LCA og en såkaldt
klimadeklaration, der redegør for klimabelastningen fra anlægsfasen, dvs.
modulerne A1–A5 (råvareforsyning, transport og fremstilling i produktfasen samt
transport og bygge- og installationsprocessen i byggeproduktionsfasen) i
henhold til den europæiske standard EN 15978. Boverket stiller en klimadatabase
til rådighed til beregning af klimabelastningen i anlægsfasen. Hvis bygherren
ønsker at anvende generiske klimadata i sin klimadeklaration, skal data hentes
herfra. Hvis bygherren derimod ønsker at anvende produktspecifikke klimadata
med en lavere CO2-værdi, skal der anvendes en EPD efter EN 15804.
Danmark indfører
per 1. januar 2023 krav om at gennemføre en LCA for alt nybyggeri. LCA'en skal
indeholde beregning af klimapåvirkning for produktion af byggematerialer,
energiforbrug til drift, vedligehold og udskiftninger samt affaldsbehandling af
byggematerialer efter endt levetid. Grænseværdikrav til CO2 i nybyggeri ventes
at fremgå af det reviderede bygningsreglement, der træder i kraft 1. januar
2023, og vil gælde for bygninger, der er større end 1.000 kvm. I 2020 blev der
indført en frivillig bæredygtighedsklasse, der udvider kravene med ni
frivillige krav: livscyklusvurdering, ressourceanvendelse på byggepladsen,
totaløkonomisk analyse, drifts- og vedligeholdelsesplan, dokumentation af
problematiske stoffer, afgasninger til indeklimaet, detaljeret eftervisning af
dagslysniveauet, støj fra ventilationssystemer i boliger, og rumakustik i
boliger.
KILDE : EPD DANMARK