Hvad er en EPD? Hvor får jeg fat i en EPD? Hvordan læser jeg en EPD? Hvordan bruger jeg en EPD? Svar på spørgsmålene og mange andre kan du finde i 4 forskellige guides, som EPD Danmark netop har udgivet.


EPD’er er en kompleks størrelse med datakvalitet, harmonisering og forskellige standarder. Med disse fire guides har vi i EPD Danmark haft et ønske om, at flere aktører i byggebranchen får en større indsigt i EPD’er – på hver sit niveau. Detaljeringsgraden i de fire guides er stigende, så der er både noget for dig, som har meget lille kendskab til EPD’er og til dig, som allerede arbejder med EPD’er, men ønsker at få en dybere forståelse for indholdet i en EPD.

Guide #1 Hvad er en EPD?
Generel information til dig, der ønsker at vide, hvad en EPD er

Guide #2 Hvad er en EPD - og hvor får jeg fat i den?
Til dig, der skal indhente EPD’er i forbindelse med et byggeprojekt

Guide #3 Hvad er en EPD, og hvordan læses den?
Til dig, der skal indhente og delvist kunne vurdere EPD’er som led i et byggeprojekt

Guide #4 Hvordan læses og bruges en EPD?
Til dig, der i detaljer skal kunne forstå, vurdere og bruge en EPD

De fire guides er udarbejdet af EPD Danmark i samarbejde med BUILD. Arbejdet er lavet som en del af projektet ”Faktabaseret valg af materialer til fremtidens byggeri - Kvalificering af miljødata i byggeriet”, der er finansieret af den filantropiske forening Realdania og Grundejernes Investeringsfond. Læs mere om projektet her.

 

Kilde: Epddanmark