I dagens udgave af Politiken udtaler adm. direktør Palle Thomsen og andre af byggeriets topchefer, at det går for langsomt med at reagere og implementere forslagene fra byggeri- og anlægssektorens klimapartnerskab.

“Hvorfor sker der ikke noget? Vi går alle sammen og venter, og vi skal i gang hurtigst muligt. Problemet er, at hvis vi venter, så får vi pludselig noget trukket ned over hovedet på os, og så rammer det alle hårdt”, siger Palle Thomsen.

I juni fremlagde Kaare Dybvad en såkaldt frivillig bæredygtighedsordning for byggerier. Men Palle Thomsen understreger, at det eneste der batter er lovkrav. Ellers vil nogen i branchen skære hjørner.

“Vi er nået et stykke vej på frivillig basis, men vi når ikke længere. Gennem hele byggeriets historie har prisen været konge, og så længe der ikke er lovkrav, så vil der være nogen, der er parat til at levere noget billigere”.

Vi mangler:

  1. Forpligtende krav om maximal CO2-udledning i den frivillige bæredygtighedsklasse og BR.
  2. Krav om dokumentation på byggematerialer generelt og klimabelastning specielt.
  3. Og vi mangler standardiserede værktøjer, der skal gøre det nemt at bygge bæredygtigt og som kan udbredes til hele byggeriet.

Alt sammen ønsker der ikke vil belaste det offentlige synderligt, og som i bund og grund kunne sættes i gang med det samme.

Du kan læse resten af artiklen her.

OBS! Det kræver abonnement på Politiken for at læse artiklen.

Yderligere information:
Adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre, tlf. 45 80 78 77, pt@bdb.dk