Efter stormen den 28. oktober 2013 afviste Stormrådet, at der var tale om stormfald i landets skove, hvorfor stormfaldsordningen, der giver økonomisk erstatning til skovejere, ikke blev aktiveret.

Kort tid efter kom der endnu en storm den 5. december, som forårsagede store ødelæggelser i skovene. Siden har Stormrådets afgørelse været ventet med spænding. Spændingen blev udløst den 16. januar 2014, og Stormrådet afgjorde, at der var tale om stormfald i Vestjylland i medfør af lov om stormflod og stormfald. Afgørelsen har virkning for hele landet.

Det fremgår af en pressemeddelelse  fra Stormrådet

Sammenhæng mellem stormene
Stormrådet har samtidig afgjort, at sammenhængen mellem stormene den 28. oktober og 5. december 2013 var af en sådan karakter, at skovejere i hele landet, som blev ramt af enten stormen den 28. oktober eller den 5. december eller af begge storme, kan benytte sig af stormfaldsordningen. Dermed kan stormramte skovejere dels få udbetalt erstatning fra deres privattegnede forsikring, dels kan de søge tilskud til oprydning og gentilplantning af den væltede eller knækkede skov, med robuste træarter.

Så meget væltede efterårets storme
Træer, svarende til én million kubikmeter, væltede i stormene i oktober og december sidste år i private og kommunale skove. Det vurderer Dansk Skovforening, som samtidig skønner tabet til 300 millioner kroner, og dertil yderligere et indirekte tab på længere sigt. Skønsmæssigt består de stormfældede mængder af 85 % nåletræ og 15 procent løvtræ.

Udover hvad der faldt i private og kommunale skove, så vurderer Naturstyrelsen, at der i statsskovene er væltet omkring 530.000 kubikmeter.

Det femteværste stormår
2013 blev således det femteværste registrerede stormår efter 1999, 1981, 1967 og 2005.

Fakta: Så meget træ blev fældet af stormene

  • 1967: 2.340.000 m3
  • 1981: 3.100.000 m3
  • 1999: 3.619.000 m3
  • 2005: 1.985.000 m3
  • 2013: 1.130.000 m3

Kilde: Træ Er Miljø, www.trae.dk