Indbrudstallene i Danmark har været nedadgående de seneste ti år. Det er altså ikke alene corona-situationen, der er forklaringen på de historisk lave indbrudstal. Mange organisationer, private og offentlige, har kastet sig ind i kampen mod indbrudstyvene.

“Vi har i de seneste år oplevet en stigende indsats fra mange forskellige sider for at komme de alt for høje indbrudstal til livs. En af de meget interessante udviklinger ligger i kommunerne, hvor flere og flere sætter indbrudsforebyggelse på agendaen. Det er rigtig glædeligt, for skal vi nå ned på niveau med vores nabolande, så skal der en bred indsats til”, siger Britt Wendelboe.

På nuværende tidspunkt er 10 kommuner i samarbejde eller indledende dialog med Bo trygt og de tilhørende politikredse om et partnerskab, hvor parterne sammen forpligter sig til at arbejde for at reducere antallet af indbrud i den pågældende kommune.

Læs mere om Bo trygt Kommune-partnerskaber her.

Indbrud i private hjem i Danmark i 2020.

Bo trygt har i fællesskab med Rigspolitiet udviklet de 5 vigtigste råd mod indbrud:

  1. Vær en god nabohjælper
  2. Tænd lys ude, og trim hækken
  3. ‘Gør det svært at bryde ind
  4. Brug sikre betalingsformer, når du køber brugt
  5. Ring 114 ved mistanke om indbrud

Læs mere om, hvordan du kan forebygge indbrud på Botrygt.dk her.

Download Nabohjælps app
Nabohjælps app er gratis og kan hjælpe med at:

  • Danne netværk med alle nabolagets nabohjælpere
  • Skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag
  • Arrangere feriehjælp
  • Koordinere en fokuseret indsats, hvis der er tyve på spil i nabolaget

Nabohjælps app kan downloades i App Store eller i Google Play.

> Download Nabohjælps app i App Store her.

> Download Nabohjælps app i Google Play her.

Bo trygt!
Der sker cirka tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark som i vores nabolande. Og alt for mange danskere bekymrer sig om indbrud i eget hjem. Bo trygt! er et initiativ vi har skabt sammen med TrygFonden og i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd. Formålet er at reducere antallet af indbrud og dermed øge trygheden.

Se projekt her.

Billedkreditering: Claus Bech

Kilde: Realdania