Pressemeddelelse

I Danske Byggecentre er administrerende direktør Palle Thomsen tilfreds med den nye finanslov. Finanslovsforliget der foruden en udvidelse af BoligJobordningen også indeholder en pulje penge til energirenoveringer i offentlige bygninger og flere penge til bygningspuljen, der har til formål at sænke energiforbruget i private boliger.

Først og fremmest er jeg godt tilfreds med udvidelsen af BoligJobordningen. Udvidelsen vil holde gang i hjulene ude i byggebranchen og vil give flere danske boligejere muligheden for at energieffektivisere. Sammen med de udbetalte feriepenge tror jeg, at det vil sætte gang i projekter landet over. Det gavner ikke kun økonomien og den grønne omstilling, men sikrer også vigtige jobs i 2021” siger Palle Thomsen

Selvom finanslovsforliget høster rosende ord, er der stadig plads til forbedring.

Jeg er godt tilfredse, men skulle jeg pege på forbedringer, havde vi håbet at BoligJobordningen blev gjort permanent. BoligJobordningen er nemlig et godt værn mod sort arbejde, så det er i alles interesse at gøre ordningen permanent. Dertil kunne man med fordel udvide fradraget så det også omfattede prisen på materialer og gav danskerne muligheden for at pulje flere års fradrag sammen. Men en finanslov skal tilgodese mange brancher, så jeg er ganske godt tilfreds” udtaler Palle Thomsen.

Yderligere information:
Adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre, tlf. 45 80 78 77, pt@bdb.dk