Mekaniseret og eldrevet værktøj har i dag erstattet sveifsaven, boresvinget, træhøvlene og en lang række andre gamle træværktøjer.

Effektiviteten er steget, men samtidig er der noget, der er gået tabt. Vores ældre håndværktøj er en væsentlig del af dansk bygningskultur og kulturhistorie og en forudsætning for oplevelsen og restaureringen af gamle ting – lige fra bindingsværkshuset til oldemors stol. Det ældre værktøj rummer fine fortællinger om håndens arbejde – om funktionalitet, materialeglæde og faglig stolthed.

Redskaberne er samtidig – i deres udformning og stoflighed gennem årelang brug og patinering – en æstetisk og smuk oplevelse i sig selv. interessen for ældre redskaber er i dag stigende, og mange danske håndværksmuseer gør en stor indsats for at fremvise deres samlinger.

Denne bog har mere end 300 nye fotografier og beskriver træfagenes håndværktøj fra 1800-tallet frem til ca. 1950.

Bogen henvender sig til alle med en særlig interesse i håndværkets kulturhistorie og tidligere tiders arbejdsvilkår for træfagene. Bogen er samtidig tænkt som et opslagsværk til alle – unge som ældre – der arbejder med træ og engagerer sig i vedligeholdelse og restaurering af gamle bygninger og inventar.

Læs mere om bogen her.

Yderigere information og bestilling

Jan Hesselberg jkh@nordbau.dk / mobil 20295257