Pressemeddelelse

Referencegruppen, der rådgiver regeringen om genåbningen af landet, anbefaler at udvalgsvarebutikker op til 5000 m2 genåbnes med midlertidigt skærpede kvadratmeterkrav. Det er Brancheforeningen Danske Byggecentre glade for.

”Det er en god idé at komme i gang, for det nytter ikke noget at stimle folk sammen i enkelte butikker, når vi nu har så mange kvadratmeter liggende derude.  – Foråret er på vej, og nu kan folk komme i haverne og ombygge deres boliger. Vi er naturligvis meget glade for, at vi snart kan åbne størstedelen af vores butikker”, udtaler adm. direktør Palle Thomsen

De danske byggecentre vil selvfølgelig efterleve de krav regeringen måtte stille.

”Når vi får lov til at åbne butikken, så skal vi nok styre, hvor mange de må komme ind i butikken efter de arealkrav, vi får. Det var vi også vant til sidste forår, hvor vi havde nogle regler, som vi måtte forholde os til, og det er vi selvfølgelig igen.”

Yderligere information:
Adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre, tlf. 45 80 78 77, pt@bdb.dk