Pr. 1 august er Bygningskultur Danmark lukket og en række af aktiverne er overdraget til Historiske Huse. Bygningskultur Danmark blev skabt for at samle alle gode kræfter til at kæmpe for den byggede kulturarv. Det blev til 20 års virke med flere organisatoriske og økonomiske udfordringer, men også med en række gennembrud for den folkelige formidling af vores bygningskultur. Birthe Iuel skriver her om historien bag.

Baggrund for Bygningskulturelt Råds etablering
Før BYFOs etablering og forfald-pr-år fradragets vedtagelse i 1982, var der ingen hjælp til de private ejeres løbende vedligeholdelses- og forbedringsudgifter på de fredede bygninger. Det var derfor en stor bedrift af Henrik Haubroe og hans bror, at udtænke og få politisk lydhørhed for fradragets vedtagelse i 1982 med en skatteværdi på omkring 60%.

I slutningen af 90erne var fradraget imidlertid allerede forringet. Efter at have ligget som et fradrag i den personlige indkomst, blev forfald-pr-år allerede i 1986 flyttet til et fradrag i kapitalindkomsten. Med skattereformen fra 1993 og pinsepakken i1998 blev skatteværdien af forfald-pr-år fradraget yderligere udhulet, efter fuld indfasning lå det nede på 32,4% i 2002.

I BYFO anede vi ikke vores levende råd. Politikerne var hverken til at hugge eller stikke i. Det var som om, den byggede kulturarv allerede dengang havde tabt kampen om politikernes bevågenhed og helt sikkert pengene.

Når vi kikkede ud over det bygningskulturelle landskab, var det ikke kun de fredede bygninger, der havde det svært. Generelt manglede de historiske bygninger og bymiljøer både de nationale og lokale politikeres bevågenhed. Når vi kørte gennem landet var indtrykket, at det stod galt til i landdistrikterne på grund af for få midler, hovedsageligt som resultat af strukturudviklingen, med afvandringen fra landdistrikterne til de større byer. I visse områder på grund af for stor pengerigelighed, for megen virkelyst og for lidt viden om, hvad man havde med at gøre.

Nogen må handle
Nogen måtte gøre noget. I BYFO tog vi derfor initiativet til at samle alle, der på den ene eller anden måde måtte have interesse i eller mulighed for at øge såvel befolkningens, som politikernes bevågenhed om vigtigheden af, at den del af vores kulturarv, som vi lever i og færdes blandt hver dag, blev prioriteret højere.

Vi håbede så, at en større bevidsthed hos befolkningen ville motivere politikerne til at prioritere også de fredede bygninger med flere midler.

Vi vidste at forudsætningen, for at vi blev hørt, var samarbejde. Det havde områdets interessenter hidtil ikke været gode til og i øvrigt var det kun en meget lille elitær gruppe på nogle få hundrede, som havde fokus på bevaring af vores byggede kulturarv. Ordet bygningskultur var Sven Aukens opfindelse og så nyt, at ingen kunne forklare, hvad det dækkede over.

Vores mål var, at vi skulle slå os sammen med andre interesseorganisationer, så vi fik ejere, idealister, håndværkere, materialeleverandører, vidensbaserede institutioner, uddannelsesmæssige institutioner og fonde med ind under en fælles paraply.

En paraply tager form
BYFOs formand, Birthe Iuel gik til ejeren af Bestseller, Troels Holck Poulsen, som støttede initiativet med  400.000 kr. til et forprojekt. Nuværende direktør for Realdania By&Byg, Peter Cederfeldt blev sekretær for projektet og sammen med BYFOs og By&Lands formænd rejste han til England og Holland for at lade sig inspirere af, hvordan disse lande håndterede beskyttelse af deres bygningskultur.

Peter Cederfeldt gik i gang med at overtale institutioner og organisationer til at melde sig ind i Bygningskulturelt Råd, som paraplyen kom til at hedde. Og det gik godt. Det dengang nystiftede Realdania støttede projektet i de 5 første år med 5 x 5 mio kr. Der blev oprettet et datterselskab, som skulle generere midler til at fortsætte finansieringen af drift og aktiviteter efter de 25 mio. kr. var brugt. Fra BYFO støttede vi paraplyen ved at forære vores dengang avancerede webbaserede bygningsplejeordning til selskabet, så man havde en aktivitet at starte med, og som kunne generere indtægt. Ordningen som var inspireret af det hollandske ”Monumentenwacht” havde kostet 2 mio. kr., som vi havde fået fra Grundejernes Investeringsfond.

Realdania stillede endvidere et hus til rådighed til os. I BYFO var vi selv med til at vælge det. Det, som ingen havde troet, kunne ske, skete. BYFO og By&Land, tidligere ikke på bedste talefod, boede pludselig dør om dør og de to foreningers sekretariater begyndte at tale sammen.

Høje ambitioner
BYFOs formand blev formand for præsidiet. BYFO repræsenterede de bedste bygninger vi har og med formandsposten til ejerne af de fredede bygninger, signalerede man til de private ejere, at også de måtte være med til at bære ansvar, ikke kun for deres egne bygninger, men for hele bygningskulturen.

Ambitionerne var høje. Der blev ansat en direktør og en sekretariatschef.

Forarbejdet til en ny frednings-og bevaringspolitik blev det første aftryk foreningen satte. Det blev sendt til daværende kulturminister Brian Mikkelsen og dannede udgangspunkt for den ændring af Fredningsloven, som fandt sted i 2010. Arbejdet afstedkom ikke flere midler direkte til bygningskulturen, men en bevilling på 10 mio kr. blev afsat til en gennemgang af alle de fredede bygninger.

Interesseorganisation og kommerciel virksomhed
Ideen om, at foreningen efter de første 5 år herefter skulle finansiere driften ved hjælp af medlemskontingenter og indtægtsdækket virksomhed, viste sig at være svær at føre ud i livet. Der var ansat en administrerende direktør i foreningen med museumsbaggrund. Han var vant til at finansiere drift ved hjælp af løbende bevillinger og fondsbidrag og var ikke kommercielt tænkende iværksætter.

En ny direktør, Thomas Martinsen, med kommerciel baggrund, og en af de allerførste til at introducere begrebet oplevelsesøkonomi i Danmark, blev ved ansættelsen præsenteret for den særlige udfordring, der lå i både at drive politisk interesseorganisation og virksomhed. Det var set før, blandt andet hos Fødevarer & Landbrug.

Alligevel knækkede organisationen midt over. Efter finanskrisen i 2009  blev Bygningskultur Danmark adskilt i en kommerciel del og en ideel organisation, gennemført af direktøren med hjælp fra den administrerende direktør i Realdania, Flemming Borreskov.

Bygningskultur Danmark som projektorganisation
Trods ihærdige forsøg på at forklare Flemming Borreskov, at uden en virksomhed til at supplere driften af foreningsdelen sammen med kontingentindbetalingerne, ville det blive foreningens endeligt, lykkedes det ikke at tale ham fra en udskillelse af den kommercielle del. Det udskilte datterselskab hedder i dag B-A-R-K. Realdania donerede selskabet et engangsbeløb til en fondskonstruktion, som i dag ejer konsulentvirksomheden og igennem de sidste mange år, har løst en række opgaver på det bygningskulturelle felt, for blandt andet Realdania.

Bygningskultur Danmark stod tilbage med en egenkapital på 6 mio kr, foreningens egenkapital med tillæg af de 3 mio kr., Realdania kompenserede Bygningskultur Danmark for datterselskabet.

Efter en længere strategiproces, besluttede præsidiet i 2010 at videreføre foreningen som  projektorganisation med Johan Hage ansat som projektleder på fuld tid samt formanden Birthe Iuel, som arbejdende formand og leder af sekretariatet.

Folkelig formidling og praktiske bevaringsguider
Med opbakning fra sekretariatet og mange gode fagfolk i foreningens netværk er det gennem de sidste 10 år lykkedes at gennemføre det ene fine projekt efter det andet med støtte fra diverse fonde. Alle projekter til gavn for bygningskulturen og med det formål at stimulere befolkningens og politikernes viden og bevidsthed om, hvor vigtigt, det er at fastholde og bevare vores bygningskultur.

TV-serien “Bevar mig vel”, der blev sendt af flere omgange i primetime på DR1

5 bevaringsguider for forskellige bygningstyper distribueret i ca. 50.000 eksemplarer

“Danmarks Smukkeste kulturarv”, et konkurrencekoncept der har sat bygningskulturen på landkortet og genereret over 900 indslag og artikler i radio, tv og aviser.

Derudover har Bygningskultur Danmark været dybt involveret i opkvalificere vores håndværkere med bl.a. etableringen af Restaureringshåndværkeruddannelsen i Odense og projekter som “Kompetenceløft for Murerfaget”, der netop er afsluttet.

Det er med årene lykkedes at få massiv pressedækning på mange af projekterne, ligesom foreningen har fået mere end 30.000 følgere på de sociale medier.

De mange projekter var ikke blevet til noget uden hjælp fra Bygningskultur Danmarks medlemmer, præsidie og frivillige samt ikke mindst generøs fondsstøtte fra Realdania, Grundejernes Investeringsfond samt en række andre fonde.

Billedkreditering: Bygningskultur Danmark