Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, vil der i 2030 mangle næsten 100.00 faglærte. Det er en kendt problemstilling, der går mange år tilbage, og som på trods af bred politisk enighed endnu ikke er løst. Det er ikke i orden, og derfor henstiller jeg til, at vi kigger på eksempelvis Schweiz, hvor de har knækket koden, og hvor erhvervsskolerne er det naturlige valg for unge.

Manglen på faglært arbejdskraft betyder, at det danske samfund går glip af en samfundsgevinst på op mod 105 milliarder kroner i 2030 via øget produktivitet og højere beskæftigelse.

Læg dertil, at arbejdskraften i mange brancher er afgørende for den grønne omstilling af samfundet. Ifølge Danmarks Statistik oplevede 34 procent af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen i juni manglende arbejdskraft som produktionsbegrænsning.

Vi har her en branche, der er vigtig for den grønne omstilling, og den skriger på kvalificeret arbejdskraft. Vi har ikke råd til at sidde problemet overhørig længere. Vi skal have flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne.

I Danmark er det omkring 20 procent afgangseleverne fra folkeskolen der tager en erhvervsuddannelse.

Det lave optag forklares med de unges ’uddannelsessnobberi’: Der er ikke nok prestige i at tage en erhvervsuddannelse. Derudover påpeger en ny undersøgelse fra Dansk Metal, at kun 22 procent tror, at man kan læse videre med en erhvervsuddannelse, hvilket man selvfølgelig godt kan.

Til sammenligning vælger to tredjedele af afgangseleverne fra folkeskolen i Schweiz at tage en erhvervsuddannelse. Det skyldes, at det ses som et sikkert og socialt acceptabelt valg; det er ikke et sekundært valg for dem, der ikke kan klare at komme i gymnasiet.

Dernæst har de gymnasiale uddannelser strengere optagelseskrav, end vi ser i Danmark. Men vigtigst af alt giver erhvervsuddannelserne i Schweiz de samme muligheder for at fortsætte på videregående uddannelser som gymnasiet. Der er ingen ’blinde’ veje i uddannelsesforløbet.

Skal vi vende udviklingen og få flere unge til at søge en erhvervsuddannelse, er det derfor oplagt, at vi lærer fra f.eks. Schweiz.

Første skridt er at hæve optagelseskravet på de gymnasiale uddannelser. Vi er ved at overakademisere samfundet, og vi mangler i stigende grad specialiserede faglige kompetencer. Dernæst skal vi blive bedre til at fortælle om de fremtidsudsigter, der er forbundet med at have en erhvervsuddannelse. Her taler jeg om jobsikkerhed, faglig stolthed, løn og ikke mindst muligheden for at læse videre efter endt uddannelse. I dag kan man læse eux og få en uddannelse som faglært og en studenterhue. Her kombinerer man nemlig den erhvervsfaglige uddannelse med en studentereksamen.

Vi kan vende udviklingen, men det kræver, at vi tør satse på erhvervsuddannelserne og bliver bedre til at fortælle, om de karriere- og uddannelsesmuligheder, der følger med en erhvervsuddannelse.

 

Debatindlægget blev bragt i Politiken d. 17 juli 2021.