Pressemeddelelse

Regionshospitalerne i Randers og Viborg har opnået ca. en 1/2  mio. kr. mere i tilskud  ved af udbyde salget af energibesparelser på Energiauktion.dk. Det svarer til en forbedring af tilskuddet på ca. 15% i forhold til de tilbud, de allerede havde fået.

Regionshospitalerne Randers og Viborg har i forbindelse med et større ESCO projekt, som omfatter energirenovering af to organisatoriske hospitalsenheder valgt at udbyde energibesparelserne hos Energiauktion.dk. Energibesparelserne vil blive realiseret over de kommende fire år, og tilskuddet er en del af energiselskabernes spare indsats.

Projekterne under det samlede ESCO projekt omfatter forbedret styring og energiudnyttelse af ventilationssystemer, belysning, køle-/varmeoptimeringer, vindues udskiftninger, efterisolering af installationer, bygninger og tag. Hoved fokus i projekterne er styring og optimering af energiforbruget.

De samlede energibesparelser er estimeret til ca. 9 mio. kWh.

Svend Christiansen, teknisk chef fra Regionshospitalet Randers mener:

– Regionshospitalerne har ønsket at sikre sig den bedst mulige pris for besparelserne samtidig med, at hensynet til neutralitet også spillede en rolle. Vi har ønsket at give energiselskaberne muligheden for at byde på en neutral markedsplads på ensartede betingelser samtidig med at være sikker på, at vi opnåede den bedst mulige pris.

Resultatet blev, at man opnåede syv bud med en prisspredning på mere end 30% mellem det laveste og højeste bud.

Regionshospitalerne havde selv forinden afsøgt markedet hos nogle energiselskaber. Det viste sig, at prisen som kunne opnås ved at udbyde energibesparelserne på Energiauktion.dk blev ca. 15% højere, eller hvad der svarer til over en 1/2 mio. kr. mere i tilskud.

– Den store prisspredning på markedet for energibesparelser viser, hvor vigtigt det er at afsøge markedet for flere tilbud, da man som slutkunde, ellers kan gå glip af tilskudskroner fra energiselskabernes spare indsats. På Energiauktion.dk sker det automatisk, udtaler Kenneth Lykkedal, kommerciel direktør hos Energiauktion.dk.

For yderligere information kan henvendelse ske til:

Regionshospitalet Randers, Svend Christiansen, teknisk chef, tlf. 7842 3101.

Energiauktion.dk, Kenneth Lykkedal, kommerciel direktør, tlf. 2966 3779.