”Wayfinding” er en ny måde at styrke besøgendes oplevelse af den jyske vestkyst. Det handler om at vise vej, indbyde til ophold, opdage nyt, forbinde attraktioner og inspirere til mere på Vestkysten. Til foråret skyder noget nyt op i Thorsminde. Det blotte øje vil i første omgang skue skilte, som viser hen til Fugleøen, fiskeauktionen og surf spots. Men det er meget mere end bare skilte: Thorsminde er blevet udpeget som et af Vestkystens nye stærke feriesteder, og her er man – som de første på Vestkysten – i fuld gang med et pilotprojekt om turismeinfrastruktur, som på sigt skal bidrage til, at hele Vestkysten positionerer sig som én samlet destination. Den jyske vestkyst skal frem mod 2025 blive en af Nordeuropas mest eftertragtede kystdestinationer. Målsætningen i ”Udviklingsplan for Vestkysten” er at styrke erhvervsudvikling og bosætning med bæredygtig turisme som redskab – alt sammen til gavn for både beboere og besøgende. Ét af tiltagene i det samlede løft er at skabe bedre sammenhæng fra syd til nord og øge gæsternes motivation til at opleve nye steder og attraktioner på tværs af kysten. Og hvordan gør man så det? Dét spørgsmål har Holstebro Kommune kastet sig over i et tæt samarbejde med Realdania og Dansk Kyst- og Naturturisme – og sammen med de lokale aktører. Wayfinding er mere end vejvisning En af de knapper, man kan skrue på for at skabe sammenhæng mellem attraktioner og aktører, er Wayfinding. Wayfinding kan ganske enkelt handle om at vise nogen vej fra til A til B. Men tager vi vestkyst-brillerne på, handler Wayfinding også om at binde kysten sammen, skabe genkendelighed og inspirere besøgende til nye oplevelser i den samlede vestkystgeografi. Wayfinding er en måde at nudge gæsterne de

Hvad er den frivillige bæredygtighedsklasse, og hvad betyder den for de udførende håndværkere, montører og installatører? Se film her. Kilde: Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

Pressemeddelelse Referencegruppen, der rådgiver regeringen om genåbningen af landet, anbefaler at udvalgsvarebutikker op til 5000 m2 genåbnes med midlertidigt skærpede kvadratmeterkrav. Det er Brancheforeningen Danske Byggecentre glade for. ”Det er en god idé at komme i gang, for det nytter ikke noget at stimle folk sammen i enkelte butikker, når vi nu har så mange kvadratmeter liggende derude.  - Foråret er på vej, og nu kan folk komme i haverne og ombygge deres boliger. Vi er naturligvis meget glade for, at vi snart kan åbne størstedelen af vores butikker”, udtaler adm. direktør Palle Thomsen De danske byggecentre vil selvfølgelig efterleve de krav regeringen måtte stille. ”Når vi får lov til at åbne butikken, så skal vi nok styre, hvor mange de må komme ind i butikken efter de arealkrav, vi får. Det var vi også vant til sidste forår, hvor vi havde nogle regler, som vi måtte forholde os til, og det er vi selvfølgelig igen.” Yderligere information: Adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre, tlf. 45 80 78 77, pt@bdb.dk

Når byggebranchens små - og mellemstore virksomheder er kommet næsten upåvirket gennem coronakrisen, skyldes det ikke mindst stor aktivitet hos boligejerne. Der er for alvor kommet gang i energirenoveringerne hos landets boligejere under coronakrisen. Dels fordi der er stigende fokus på emnet, og dels fordi mange har fået økonomisk frirum fra feriepenge og mindre udlandsferie til at foretage de nødvendige investeringer. Vinduerne skiftes, og gasfyret skiftes ud med ny varmepumpe, og boligejerne kan endda modtage offentlig økonomisk støtte til energiforbedringerne. Det sker enten gennem Bygningspuljen eller via Håndværkerfradraget. Derfor er det vigtigt for håndværkere og producenter at kende støttemulighederne, så de kan rådgive kunderne bedst muligt. Bygningspuljen Efter planen åbnes 30. marts 2021 igen for ansøgninger til Bygningspuljen – altså den statslige tilskudspulje til energibesparelser og energieffektiviseringer i helårsboliger. Der forventes endnu engang stor interesse fra boligejernes side for at søge om tilskud i puljen, der er på over 700 millioner kroner, og 2020-puljen på 245 millioner kroner blev opbrugt på bare fire dage. Men skal boligejeren gå efter tilskud eller benytte sig af håndværkerfradraget? Bygningspuljen giver mulighed for relativt store tilskud til energiforbedrende projekter, som eksempelvis udskiftning af vinduer eller konvertering til varmepumpe. Tilskuddet gives som en procentdel af den samlede omkostning til projektet – med estimerede markedspriser. Selv om der lægges op til reducerede tilskudssatser i 2021, kan der for et typisk parcelhus opnås skattefrit tilskud på op til 50.000 kroner ved udskiftning af samtlige vinduer. Den udførende håndværker kan hjælpe boligejeren med at forberede ansøgning med blandt andet at få gennemført energimærkning, udarbejde tilbud og hjælpe med selve ansøgningen. Først til mølle Boligejeren kan ikke være sikkert på at få tilsagn, selv om projektet opfylder kriterierne. Når der er modtaget nok støtteberettigede

Vi leder efter en fuldtids kontorassistent som - sammen med Marianne der er chefsekretær - kan tage ansvaret for hele administrationen og være hjertet for hele vores organisation. Det er mig, Line, hvis job du skal overtage, da jeg er på vej videre i mit arbejdsliv. Det jeg godt kan lide ved at arbejde hos Danske Byggecentre er, at der er så mange forskelligartede opgaver i det daglige. Der er opgaver, hvor jeg selv kan planlægge min tid og kan sidde og fordybe mig - det kunne eksempelvis være regnskabsopgaver. Så er der opgaver og projekter, hvor vi arbejder på tværs af de forskellige afdelinger. Når vi har projekter, er jeg nogle gange med som menigt medlem, og andre gange er jeg projektstyrer. Jeg har f.eks. haft ansvaret for kravspecificering og implementering af vores CRM-system samt vores tilbagevendende tilmeldingsside til Generalforsamling og Årsmøde. Læs mere om stillingen her.

Mere end 2.100 kulturmiljøer i 52 kommuner er nu kortlagt og vurderet. Resultaterne er tilgængelige for alle, og det giver nye muligheder for at dykke ned i små og store historier fra hele landet. Arkitektskolen Aarhus har gennem fem år besøgt en lang række steder i samarbejde med kommuner, museer og Realdania. Herregårde, landsbyer, svenskehuse, saftstationer, åhavne, arbejderkvarterer, sukkerfabrikker, teglværker og en zeppelinerbase. Det er bare nogle af de mere end 2.100 kulturmiljøer, som Arkitektskolen Aarhus har besøgt, for at alle kan blive klogere på, hvilke værdifulde kulturmiljøer, der findes i 52 af landets kommuner. På arkitektskolens hjemmeside kan du nu selv gå på opdagelse i dine lokale kulturmiljøer: ”Den fysiske kulturarv forandrer sig år for år, og det samme gør vores syn på den. Det er vigtigt, at vi er opdaterede på, hvad der har værdi for os i dag, og hvad der ikke har. I Danmark er byggeriet i højkonjunktur, og kulturmiljøerne spiller en vigtig rolle i, hvordan vores byer og bebyggede helheder kan udvikle sig til gode steder med arkitektonisk kvalitet. Det, vi bringer ind i fremtiden, skal være det bedste, og de tilføjelser vi laver, skal være mindst lige så gode. Det er både bæredygtigt, langsigtet og ansvarligt,”  siger Mogens A. Morgen, professor ved Arkitektskolen Aarhus. Som miljøminister i 1990'erne introducerede Svend Auken kulturmiljøer i dansk miljøpolitik og planlægning. Kulturmiljøerne afspejler de kulturhistoriske og bebyggede helheder, der gør et sted til noget særligt. Flere undersøgelser fra Realdania viser, at danskere foretrækker at bo i, arbejde i og besøge de steder, som har en særlig historie eller atmosfære. Derfor er der ikke alene kulturel, men også kontant, værdi i at sikre, bevare og udvikle værdifulde kulturmiljøer i både byer og på landet.

Gladsaxe og Furesø kommuner går nu sammen med foreningen Realdania om at indsamle viden fra ind- og udland om mulighederne for at reducere generne af trafikstøj fra motorvejene. Gladsaxe og Furesø Kommuner er nogle af de kommuner i Danmark, som er mest plaget af trafikstøj. Begge kommuner er gennemskåret af motorveje. Det går ud over borgerne og er en hindring for at udvikle blandt andet nye boligområder og daginstitutioner. Vil indsamle den nyeste viden Derfor går Gladsaxe og Furesø kommuner nu sammen med den filantropiske forening Realdania om at indsamle den nyeste viden om mulighederne for at skærme byer mod trafikstøj. Konkret kan det for eksempel ske ved at overdække motorveje og udnytte de friarealer, der opstår oven på overdækningerne, til nye byrum. ”Hvis vi ønsker, at der fortsat skal kunne bo mennesker i vores byer, bliver vi nødt til at stå på to ben i det her. Derfor ser jeg frem til, at vi nu får samlet den nyeste viden om løsninger, så vi for alvor kan gøre noget ved trafikstøjen,” siger Gladsaxes borgmester Trine Græse. ”Den bedste løsning på udfordringerne med trafikstøj er selvfølgelig at skabe en helt anderledes og langt mere bæredygtig måde at transportere os på med meget mere kollektiv transport, samkørsel og cyklisme. Den bæredygtige transport er også afgørende for at reducere CO2-udledningen. Alt det arbejder vi målrettet med. Samtidig er støj nu så stort et problem for mange mennesker, at de risikerer at blive syge af det. Så hvis vi ønsker, at der fortsat skal kunne bo mennesker i vores byer, bliver vi nødt til at stå på to ben i det her. Derfor ser jeg frem til, at vi nu får samlet den nyeste viden om løsninger, så

Heldigvis blomstrer frivilligheden stadig i en tid, hvor corona sætter sit præg på hverdagen. Nu kan ildsjæle igen søge om støtte til at føre gode projektidéer ud i livet. Realdania har øremærket 42 mio. kr. til at hjælpe nye frivilligprojekter videre. Næste ansøgningsfrist er den 20. april 2021 kl. 12. En nedlagt biograf, der genopstår som lokalsamfundets mødested. En gammel motorfabrik, som forvandles til levende værksted for landsbyens opfindere. Og en fælles nyttehave med udekøkken, som er ramme om fællesskabet i et udsat boligområde. Det er blot tre eksempler på, hvad der kan ske, når frivillige ildsjæle får en god idé og sætter alle sejl ind på at føre den ud i livet. Med kampagnen Underværker har Realdania støttet mere end 280 frivillige projekter siden 2014. Projekterne er vidt forskellige, men fælles er, at de fører til bedre rammer for lokale fællesskaber. Corona har tilsyneladende ikke lagt en dæmper på idérigdommen – måske er der ovenikøbet sat ekstra blus under ildsjælene i et vanskeligt år, hvor der har været brug for initiativ, fællesskab og hverdagsglæde som modvægt til nedlukning, ensomhed og smittetal. Fællesskaber kan trives alle steder, men med de rigtige fysiske rammer kan de også udvikles og styrkes. Det er baggrunden for, at Realdania nu har afsat 42 mio. kr. til at støtte endnu flere frivillige projekter som en del af Underværker. Frem til 2023 er der tre ansøgningsrunder i kampagnen, hvor byggende ildsjæle kan søge støtte og gøre deres idé til virkelighed. ”Der findes masser af ildsjæle over hele landet med gode idéer til projekter – og kræfter til at realisere dem. Projekter, som kan være med til at styrke de lokale fællesskaber i kølvandet på en svær tid.” siger Stine Lea Jacobi,

Folketinget har vedtaget et lovforslag om ændring af konkurrenceloven og straffeloven. Forslaget indfører et nyt civilt bødesystem i sager om overtrædelser af konkurrenceloven. Det giver samtidig Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bedre muligheder for at efterforske eventuelle overtrædelser af konkurrenceloven. LÆS LOVFORSLAG SOM OPTRYKT EFTER 2. BEHANDLING I FOLKETINGET HER. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får med lovændringen mulighed for at indbringe sager mod virksomheder og virksomhedssammenslutninger for domstolene med henblik på udmåling af civile bøder. Den strafferetlige forfølgelse af konkurrencesager mod personer vil som hidtil blive varetaget af Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet. Lovændringen giver også Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bedre muligheder for at efterforske eventuelle overtrædelser af konkurrencesager. Blandt andet kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen frem over afholde interviews samt efter retskendelse og under visse betingelser gennemføre kontrolundersøgelser i private hjem. Desuden indeholder lovændringen en præcisering af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens uafhængighed på konkurrenceområdet samt bestemmelser om aktindsigt, gensidig bistand til konkurrencemyndigheder i andre EU-lande og justerede regler om forældelse. Og virksomheder kan frem over vælge, om de vil indbringe det materielle spørgsmål i deres sag for Konkurrenceankenævnet eller gå direkte videre til domstolene. Som følge af den ændrede konkurrencelov etablerer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Center for Konkurrencejura, Efterforskning og Proces. Organisationsændringen gennemføres blandt andet med henblik på at etablere et stærkt anke- og retssagsteam. Tine Rønde og Stefan Kobbernagel vil begge være kontorchefer i centret. For yderligere information kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Ved midnat natten til søndag trådte nye skærpede krav til test af tilrejsende arbejdskraft i kraft. Nyt er bl.a., at de tilrejsende medarbejdere skal have taget en covid-19 test senest 24 timer efter indrejse De nye skærpede krav skal være med til at begrænse smittespredning og samtidig sikre, at virksomhederne kan fortsætte deres produktion trods epidemien samt indtoget af muterede coronavarianter. De ny regler indebærer, at arbejdsgivere, der har tilrejsende arbejdskraft ansat, skal kunne dokumentere, at disse ansatte er blevet PCR-testet. Testen skal laves mindst 48 timer efter indrejsetesten forud for ankomst til Danmark og senest 96 timer efter indrejsetesten. Det skærpede testkrav følger op på tidligere tiltag fra efteråret for at dæmme op for smittespredningen hos vandrende arbejdskraft. Nyt: test senest 24 timer efter indrejse Ud over det gældende krav om negativ covid-19 test ved indrejse, som er maksimalt 24 timer gammel, kommer der fra søndag også et krav om en covid-19 test senest 24 timer efter indrejse. Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger: "Det er afgørende, at vi skærper testkravet. Først og fremmest fordi det kan være med til at begrænse smittespredningen, men også fordi kravet kan være med til at sørge for, at produktionen på så mange arbejdspladser som muligt bliver holdt i gang, uden at vi går på kompromis med folkesundheden. Derfor er jeg også glad for, at Folketingets partier bakker op om dette initiativ". Arbejdsgivere skal fremvise plan for testning Arbejdsgivere skal i forbindelse med Arbejdstilsynets kontrol på arbejdspladser med tilrejsende arbejdskraft kunne dokumentere, at der er foretaget en PCR-test efter gældende regler. Arbejdsgiverne skal desuden kunne fremvise en plan for testning af tilrejsende medarbejdere – herunder hvornår tilrejsende arbejdskraft skal PCR-testes. "Det er vigtigt, at reglerne bliver overholdt, så