Home/Nyhedsarkiv

Artikler på forsiden

Erhvervsskolerne skal være det naturlige valg

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, vil der i 2030 mangle næsten 100.00 faglærte. Det er en kendt problemstilling, der går mange år tilbage, og som på trods af bred politisk enighed endnu ikke er løst. Det er ikke i orden, og derfor henstiller jeg til, at vi kigger på eksempelvis Schweiz, hvor de har knækket koden, og hvor erhvervsskolerne er det naturlige valg for unge. Manglen på faglært arbejdskraft betyder, at det danske samfund går glip af en samfundsgevinst på op mod 105 milliarder kroner i 2030 via øget produktivitet og højere beskæftigelse. Læg dertil, at arbejdskraften i mange brancher er afgørende for den grønne omstilling af samfundet. Ifølge Danmarks Statistik oplevede 34 procent af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen i juni manglende arbejdskraft som produktionsbegrænsning. Vi har her en branche, der er vigtig for den grønne omstilling, og den skriger på kvalificeret arbejdskraft. Vi har ikke råd til at sidde problemet overhørig længere. Vi skal have flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne. I Danmark er det omkring 20 procent afgangseleverne fra folkeskolen der tager en erhvervsuddannelse. Det lave optag forklares med de unges ’uddannelsessnobberi’: Der er ikke nok prestige i at tage en erhvervsuddannelse. Derudover påpeger en ny undersøgelse fra Dansk Metal, at kun 22 procent tror, at man kan læse videre med en erhvervsuddannelse, hvilket man selvfølgelig godt kan. Til sammenligning vælger to tredjedele af afgangseleverne fra folkeskolen i Schweiz at tage en erhvervsuddannelse. Det skyldes, at det ses som et sikkert og socialt acceptabelt valg; det er ikke et sekundært valg for dem, der ikke kan klare at komme i gymnasiet. Dernæst har de gymnasiale uddannelser strengere optagelseskrav, end vi ser i Danmark. Men vigtigst af alt giver erhvervsuddannelserne i Schweiz de samme

PEFC Danmark søger ny sekretariatsleder

Da PEFC Danmarks nuværende sekretariatsleder søger nye udfordringer, skal stillingen som sekretariatsleder for PEFC Danmark genbesættes. PEFC Danmark er en medlemsdrevet forening, som har til formål at udbrede bæredygtigt skovbrug og fremme anvendelsen af bæredygtige træprodukter. Foreningen har udviklet og opretholder et certificeringssystem for bæredygtigt skovbrug i Danmark og for sporbarhed i de efterfølgende led i den træbaserede værdikæde. PEFC Danmark arbejder tæt sammen med søsterorganisationer i Norden og Europa og er også medlem af PEFC International. Opgaver: Drift af foreningens sekretariat og herunder ansvar for foreningens økonomi. Betjening af foreningens medlemmer og bestyrelse. Varetage de internationale relationer til PEFC International og andre internationale partnere. Sikre vedligehold og udvikling af det danske PEFC-system. Varetage rådgivning og dialog med certificerede virksomheder og skove. Sikre implementering af foreningens strategi. Være synlig i de politiske processer og branche-orienterede fora, der har relevans for foreningens arbejde. Profil: Den nye sekretariatsleder skal ideelt set have alle af de følgende kvalifikationer: Erfaring med CSR, miljø- og kvalitetsarbejde i den forarbejdende industri eller i handelsleddet. En vis viden om skovbruget i Danmark. En god mundtlig og skriftlig kommunikator. Grundlæggende viden om certificeringsprocesser og -systemer. Flydende i engelsk i både skrift og tale. Erfaring med at arbejde med og bearbejde politiske processer og systemer. Vilkår: Fuldtidsstilling. Arbejdssted kan defineres efter nærmere aftale. Mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale. Stor frihed til at organisere sin arbejdsdag. Geografi: Danmark. Tiltrædelse: 1/9-2021 eller snarest derefter. Ansøgningsfrist: 9/8-21, hvor ansøgningen skal sendes til info@pefc.dk. Spørgsmål: Formand Palle Thomsen (40857877) eller sekretariatsleder Morten Thorøe (60605649). Læs mere: www.pefc.dk

DB Administrationen holder sommerferie

Vær OBS på ændrede telefontider i sommerferien. I uge 28-30 vil telefonerne være sparsomt bemandet. Du kan altid sende en email på db@bdb.dk. Danske Byggecentre – 45 80 78 77 – har følgende telefontider i juli: Uge 28 (12. – 16. juli):   Kl. 8:30 – 16:00 Uge 29 (19. – 23. juli):   Kl. 8:30 – 16:00 Uge 30 (26. - 30. juli):  Telefonerne er lukkede, ved uopsættelige henvendelser skriv til pt@bdb.dk   ByggeBase supporten – 20 85 88 44 – vil være åben hele sommeren. Du kan også henvende dig til supportkonsulenterne via email support@byggebasen.dk. For support på Byg-e henvend dig på 20 85 88 44 eller til support@byg-e.dk. Danske Byggecentre ønsker alle en god sommer.

Vigtigt at koordineringsudvalget for bæredygtigt byggeri ser på obligatoriske krav til byggematerialer.

Danske Byggecentre indtræder i koordineringsudvalget for bæredygtigt byggeri. Bolig- og Planstyrelsen oprettede koordineringsudvalget for at understøtte initiativerne i den national strategi for bæredygtigt byggeri. Koordineringsudvalgets opgave er blandt andet at ”Sikre, at strategiens initiativer bliver forankret i de relevante faglige miljøer, og at medlemmer omvendt kan kvalificere og bidrage til implementering af initiativer”. Det skal ske med henblik på, at fremme byggeriets indfrielse af kommende bæredygtighedskrav som LCA og grænseværdi, der indfases fra 2023. I Danske Byggecentre er vi glade for tilliden og vil understøtte branchens indfrielse af de kommende bæredygtighedskrav i byggeriet. Adm. direktør Palle Thomsen udtaler ”Vi er glade for at indtræde i koordineringsudvalget for bæredygtigt byggeri og vi ser frem til at bidrage til at udbrede et kvalitetsbevidst, økonomisk ansvarligt og mere bæredygtigt byggeri”. Vi kan i Danske Byggecentre særligt bidrage med vores viden om dokumentation og data på byggematerialer. Det er vigtigt at have faktuel og reel viden om hvad forskellige byggematerialer indeholder, hvis vi i branchen skal bygge bæredygtigt. Derfor samler og håndterer vi dagligt store mængder af data og dokumentation på byggematerialer, som vores medlemmer bruger i forbindelse med deres rådgivning af de udførende. De danske byggecentre fungerer ofte som rådgivere for de udførende og er desuden bindeleddet mellem industrien og de udførende. Det giver os en vigtig plads i byggeriets værdikæde og vil bidrage til at sikre, at koordineringsudvalget repræsenterer hele byggebranchen. Vi ser frem til at begynde arbejdet i koordineringsudvalget.

Kortlægning af spild i byggeriet

  ”Kortlægning af spild i byggeriet – omfang, årsager og forslag til indsatser” er udarbejdet af BUILD/AAU for Bolig- og Planstyrelsen (BPST), det tidligere Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, og sammenfatter analyser og aktiviteter i myndighedsprojektet ’Indsats mod spild, svigt, fejl og mangler i byggeriet’ gennemført i perioden juli 2020 – marts 2021.   Rapporten omhandler, hvorledes spild i byggeriet medfører væsentlige værditab og har negative konsekvenser for bl.a. produktiviteten og ressourceforbruget. Det fører til øget CO2-udledning, når fejl og mangler skal udbedres, og nye byggematerialer forbruges. Der er behov for systematisk viden om årsagerne til spild, som kan kvalificere og målrette kommende indsatser. Rapporten giver et overblik over den gældende viden i forhold til årsager og mulige veje at håndtere spild, baseret på en række interviews med repræsentanter for byggebranchen samt gennemgang af international, videnskabelig litteratur. På baggrund af dette arbejde skitseres en række forslag til indsatser for at nedbringe de forskellige former for spild. Projektet finansieres af BPST og Realdania, og er en opfølgning på en tidligere undersøgelse af omfanget af svigt i byggeriet (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2004), og inkluderer en opdatering af det svigtindeks, der blev udviklet efterfølgende (Nielsen & de Place Hansen, 2007). Download publikationen her. https://sbi.dk/Assets/Kortlaegning-af-spild-i-byggeriet/Spild_i_byggeriet.pdf   Kilde: SBI - BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø

Sådan håndterer du mineraluld efter de nye forskrifter

Den 1. juli 2021 træder den nye bekendtgørelse om regulering af mineraluld i kraft. For at gøre hverdagen lettere på landets byggepladser har Mineraluldindustriens Brancheråd (MBR) udarbejdet en guide til de nye regler om montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med mineraluld, dvs. glasuld og stenuld. Se den nye quick guide for arbejde med mineraluld her Den nye bekendtgørelse erstatter de hidtidige arbejdsmiljøregler for håndtering af mineraluld, som er helt tilbage fra 1988. Dermed bliver reglerne for arbejde med mineraluld fremover reguleret på linje med øvrige isoleringsmaterialer, der er reguleret i bekendtgørelsen for kemiske stoffer og materialer. I bekendtgørelsen er der forskellige regler for håndtering af ’ny’ og ’gammel’ mineraluld. Ny mineraluld er fremstillet efter 1997. Derfor giver MBR’s nye guide en grundig vejledning i korrekt håndtering af både såkaldt ’ny’ og ’gammel’ mineraluld i en nem og overskuelig opdeling efter de tre typiske arbejder med isolering: Nybyg og tilbygninger Renovering og ombygning En mere uddybende guide kan findes på danskindustri.dk/mbr   VÆRD AT VIDE OM MINERALULD Der skelnes mellem ”gammel” og ”ny” mineraluld – ny mineraluld er produceret efter 1997. Generelt gælder der nu de samme arbejdsmiljøregler for mineraluld som for øvrige isoleringsmaterialer. Mineraluld skal ikke erstattes med andre typer isolering – og man skal heller ikke proaktivt fjerne mineraluld. Det betyder heller ikke, at man fx ved efterisolering skal fjerne eksisterende mineraluldsisolering, selv om det er gammel mineraluld. Kilde: Mineraluldindustriens Brancheråd

Bred politisk aftale om CO2-lagring

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om rammerne for lagring af CO2 i den danske undergrund. Det er første led i strategien for fangst og lagring af CO2. Efter sommerferien fortsætter forhandlingerne om blandt andet fangst og transport.   Danmark er næsten halvvejs i forhold til at reducere udledningerne af CO2 med 70 procent i 2030. Men for at nå reduktionsmålet er det nødvendigt at adressere de udledninger, der er svære eller helt umulige at reducere, via fangst og lagring af CO2. Med en bred politisk aftale om regulering og rammerne for lagring af CO2, er regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet nu enige om første del af en samlet strategi, der skal bidrage til at realisere det store potentiale for CO2 fangst og -lagring. ”Traditionelt har Danmark udledt CO2 ved at afbrænde olie og gas fra undergrunden. Fremover skal vi fjerne CO2 fra røgen og putte den tilbage i undergrunden. Med aftalen tager vi første skridt og lægger et godt fundament for at kunne komme i gang med fangst og lagring af CO2. Det giver rigtigt god mening, for det gør, at vi kan fjerne nogle af de udledninger, som er nærmest umulige at komme til livs på andre måder, og vi kan skabe såkaldte negative emissioner. Samtidig skaber det tusinder af gode grønne jobs i Danmark, siger klimaminister Dan Jørgensen. Aftalen om CO2-lagring består af en række initiativer, der skal muliggøre lagring i den danske undergrund både på kort og på lang sigt. Aftaleparterne er enige om at igangsætte undersøgelser af potentielle lagringslokaliteter i den danske undergrund.Det gøres muligt at importere og eksportere CO2. Og endelig sikres det, at lagring af CO2

Ny ekspertgruppe skal undersøge forholdene for demokratiske virksomheder

Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, som skal styrke vidensgrundlaget om demokratiske virksomheder i Danmark og komme med konkrete anbefalinger.   Der mangler generelt viden om demokratiske virksomheder, som er ejet af f.eks. kunder, producenter eller medarbejdere. Derfor har regeringen nu nedsat en ekspertgruppe, der skal kortlægge vidensgrundlaget om demokratiske virksomheder i Danmark herunder de samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det sker som følge af aftalen om finansloven for 2021. Ekspertgruppen skal derudover komme med konkrete anbefalinger til at fjerne uhensigtsmæssige barrierer og forbedre forholdene for demokratiske virksomheder inden for bl.a. adgang til erhvervsfremme, finansiering og rådgivning, herunder potentielle barrierer for at oprette nye demokratiske virksomheder. Erhvervsminister Simon Kollerup udtaler: ”I Danmark har vi en lang tradition for demokratiske virksomheder bl.a. med de første andelsmejerier fra midten af 1800-tallet, der jo har haft stor betydning for danske virksomheder og dansk økonomi. I regeringen ønsker vi et erhvervsliv med forskellige ejerformer og her ser vi også et potentiale i demokratiske virksomheder. Derfor ønsker vi en undersøgelse af de barrierer, der kan være for den type virksomheder. Demokratiske virksomheder kan også have stor betydning for lokalsamfundet. Når lokale borgere engagerer sig og bidrager til udviklingen igennem demokratiske virksomheder, så opnår langt flere fordel af det, fordi det i sidste ende kan bidrage til øget vækst og arbejdspladser. Jeg glæder mig derfor til at se arbejdet fra ekspertarbejdsgruppen." Theresa Berg Andersen (SF) udtaler: ”Danmark er et deltagerland, hvor du kan møde din nabo som træner i den lokale fodboldklub og din fætter i den lokale beboerforening. Andelsbevægelsen er eksemplet alle tænker på når de tænker på demokratiske virksomheder, men eksempler som Bryggeriet Stjernen og mange andre viser at vi har haft en bred tradition for demokratiske virksomheder i Danmark. Når

Kommuner klæder lokale håndværkere på til klimavenligt byggeri

  Alle kommuner har mulighed for at bestille en indlægsholder fra Videncentret og derved hjælpe lokale håndværkere med at blive bedre klædt på til klimavenligt byggeri og renovering. Indtil videre har 16 kommuner takket ja til tilbuddet. Emner kan fx være muligheder for energibesparelser, krav, når man installerer varmepumper, og bygningspuljen med tilskud til bygningsejere, der vil energiforbedre deres bygning. Hvis din kommune er interesseret i et indlæg, så kontakt Videncentret her. https://byggeriogenergi.dk/om/kontakt/ Kilde: Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

Ny aftale sikrer grønnere biogasproduktion

Produktionen af grøn biogas i Danmark stiger. Det er godt nyt for klimaet, fordi den erstatter fossil gas, der udleder store mængder CO2. Men anvendelsen af energiafgrøder som eksempelvis majs, roer og korn har negativ betydning for biogasproduktionens miljø- og klimaftryk. Derfor er regeringen og et flertal af Folketingets partier nu enige om at begrænse mængden af energiafgrøder.   Den grønne gas fylder mere og mere i vores gasforbrug, og i 2030 vil 70 pct. af den gas, vi bruger, være grøn. Når mængden af grøn gas vokser, skal kravene til, hvordan gassen produceres, samtidig strammes. Biogas kan forvandle restprodukter som gylle til energi, men når man også bruger energiafgrøder som friskdyrkede majs, roer, korn, græs og jordskokker, bliver gassen mindre grøn og bæredygtig. Derfor er regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet blevet enige om markant at sænke loftet for, hvor stor en andel energiafgrøder der må anvendes til produktionen af biogas inden 2030. ”Det er afgørende for vores klimamål, at vi kommer væk fra den fossile gas og over til CO2-neutral biogas. Her er vi heldigvis rigtig godt på vej mod et gasforbrug, som i 2030 vil bestå af 70 procent grøn gas. Den gas skal selvfølgelig være så grøn som muligt, og vi ved, at der kan være udfordringer for klimaet, når for eksempel majs og korn ender i produktionen af biogassen og ikke på spisebordet eller som foder. Derfor strammer vi nu reglerne,” siger klimaminister Dan Jørgensen. Majs er den afgrøde i vores biogasproduktion, der belaster miljøet og klimaet mest. Det er den til dels, fordi majs udleder kvælstof i vandmiljøet, og dels fordi biogas produceret på majs i værste

Go to Top