Home/Siri Rammanop

About Siri Rammanop

This author has not yet filled in any details.
So far Siri Rammanop has created 244 blog entries.

Arbejdsgruppe skal tjekke sanktionsmuligheder på ejendomsmæglerområdet

I lyset af de seneste sager i ejendomsbranchen har erhvervsministeren sammen med Dansk Ejendomsmæglerforening og Forbrugerrådet Tænk aftalt, at der nedsættes en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, som skal undersøge, om der skal nye værktøjer i brug i Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere for at sikre mod omgåelse af reglerne i ejendomsbranchen. Erhvervsministeren, Dansk Ejendomsmæglerforening og Forbrugerrådet Tænk er enige om, at myndighederne skal kunne slå ned på snyd i forbindelse med de sager, der indbringes for dem. Sanktionsmuligheder skal også have en afskrækkende effekt og give et incitament til at opføre sig ordentligt. Erhvervsminister Simon Kollerup: ”I Danmark har vi rigtig mange erhvervsdrivende, der har orden i penalhuset og følger reglerne. Desværre ser vi dog erhvervsdrivende, som ser stort på regler og love. Sager som dem vi har set for nylig svækker tilliden mellem forbruger og erhvervsdrivende og udfordrer samfundskontrakten. Heldigvis har vi i Danmark et stort flertal af ejendomsmæglere, som hver dag driver deres forretning helt efter bogen. For langt de fleste mennesker er en bolighandel en stor beslutning og deres livs største investering. Det er derfor helt afgørende, at man kan stole på den rådgivning, man får. Derfor er jeg rigtig glad for, at Erhvervsministeriet i samarbejde med Dansk Ejendomsmæglerforening og Forbrugerrådet Tænk er enige om at nedsætte en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, som skal se på, om der er behov for at styrke Disciplinærnævnets sanktionsværktøjer. Det er vigtigt, at vi i fællesskab sender et klart signal, at i Danmark driver man virksomhed efter vores regler.” Ole Hækkerup, direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening: ”En bolighandel er en stor beslutning, hvor der både er følelser, tryghed og mange penge på spil. Derfor er vi glade for at deltage i arbejdsgruppen, så vi hurtigt kan se på, hvad der skal til

Ny pulje fra Realdania skal hjælpe flere bæredygtige løsninger til byggeriet ud på markedet

Det vrimler med innovative ideer og løsninger, som har potentiale til at sætte fart på den bæredygtige omstilling i byggeriet og skabe bedre bygninger at bo og være i. Men mange af dem går i stå, før de når ud på markedet. Det skal en ny pulje fra Realdania på 25 mio. kr. nu lave om på. Fremtidens bolig som en ladestation, hvor energiproduktionen integreres i facaderne. En robotplatform, som programmeres direkte ud fra 2D- og 3D-tegninger og kan udføre en lang række opgaver på byggepladsen. Og et ventilationsvindue, der kan trække fugt og varme ud af den gamle luft og genbruge den i gulvvarme og i vandhanen. Det er eksempler på innovative løsninger til byggeriet, som er nået ud på markedet med støtte fra Realdania. Siden 2018 har indsatsen Innovation til marked hjulpet omkring 20 virksomheder med at få deres innovative produkter og løsninger ud i hænderne på bygherrer, entreprenører og rådgivere. Det har været så stor en succes, at den filantropiske forening Realdania nu forlænger indsatsen med yderligere 3 år og 25 mio. kr. Mange nye løsninger kommer aldrig i brug Det betyder, at nye danske producenter og andre virksomheder, der står klar med bæredygtige løsninger til byggeriet, kan søge Realdania om støtte til at nå det sidste – og ofte svære – stykke, fra løsningen er udviklet, til den får fodfæste på markedet og bliver realiseret i de første byggerier. Både i Danmark og internationalt. ”Al erfaring fra innovation viser, at det er svært for producenter af nye bæredygtige produkter at ramme det rette mix af timing, risikovillighed og økonomi, når de skal gå fra innovativ idé til marked. Man kalder det ’dødens dal’ – altså det hul, der opstår, fra løsningen

Handelsplatforme i fælles kamp mod hæleri for milliarder

Danskerne køber hvert år hælervarer for milliarder. Det sker i stigende grad på nettet, hvor indbrudstyve kan sælge anonymt. Derfor vil Den Blå Avis, Gul&Gratis og Bo trygt nu sikre, at sælgere identificerer sig. Samtidig opfordrer Bo trygt danskerne til at være ekstra opmærksomme, når de handler brugt på de sociale medier, så de undgår at købe stjålne varer. Alene i 2019 købte omkring 250.000 danskere stjålne varer for cirka 2 milliarder kroner. Tidligere blev danskerne tilbudt hælervarer på barer og arbejdspladser, men nu sker det især på internettet, viser en stor undersøgelse. Problemet med hæleri på nettet får nu TrygFonden, Foreningen Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd, der står bag indsatsen Bo trygt, til at indgå et samarbejde med erhvervslivet og handelsplatformene, heriblandt Den Blå Avis og GulogGratis. Handelsplatformene forpligter sig til at iværksætte en række tiltag, der skal mindske hæleri. "Vi gør det stadigt vanskeligere for tyven at afsætte sine stjålne varer på vores platform, og vi samarbejder allerede med politiet. Men vi må også erkende, at tyven udvikler sine færdigheder og frækheder. Derfor er det positivt og vigtigt, at vi nu i fællesskab gør en større indsats. Det skal blive endnu mere trygt og sikkert at handle brugt på DBA, og vi skal blive endnu bedre til at hjælpe vores brugere med at gennemskue, hvem de handler med," siger Lene Kristensen, der er kundechef hos DBA. Samarbejdet med handelsplatformene er et vigtigt skridt, for hæleri hænger uløseligt sammen med titusindvis af indbrud i private hjem, påpeger Britt Wendelboe, der er programchef i Bo trygt, som arbejder for at øge trygheden og reducere antallet af indbrud. "Hvis tyvene ikke kan afsætte de stjålne varer, vil der være færre indbrud. Derfor er det

128 projekter i spil om at vinde Renoverprisen

En 70’er skole på Amager, et gammelt fyr i Vejle og en maltfabrik i Ebeltoft er bare tre af i alt 128 projekter, der kan vinde Renoverprisen 2021. Indstillingsperioden til Renoverprisen er slut – og det er nu op til nomineringsudvalget at udvælge seks nominerede projekter. Siden begyndelsen af året har alle i Danmark kunnet indstille deres bud på Danmarks bedste renovering til Renoverprisen 2021. Indstillingsperioden er nu lukket, og derfor står det klart, at det er blandt de indstillede projekter, at vinderen skal findes. ”Blandt de indstillede ser vi både kreative og komplekse løsninger i alt fra private boliger til store erhvervsbygninger. Det afspejler, at der ikke er én måde at renovere på, og at det er noget, alle kan kaste sig ud i. Det er meget inspirerende, og jeg glæder mig til at se, hvilke der går gennem nåleøjet, når de nominerede projekter offentliggøres,” siger Lars Axelsen, der er administrerende direktør i GI, som er den ene af parterne bag Renoverprisen. Renoveringer for enhver smag De indstillede projekter udgøres af en bred palet af renoveringer med hver deres særpræg. Der er både renoveringen af større boligområder som Fyrkildevej i Aalborg, der er blevet forvandlet fra nedslidte til eftertragtede, og transformationen af den gamle maltfabrik i Ebeltoft, der nu er et kreativt kulturcenter. På listen er også institutioner som Peder Lykke Skolen i København og en gennemgribende istandsættelse af en murermestervilla i Silkeborg, der har formået at bibeholde husets sjæl fra 1941. ”Renoverprisen og de mange projekter, der hvert år indstilles, er ikke kun en fortælling om den gode renovering. Det er også et vigtigt bidrag til den grønne omstilling. For når vi genbruger og optimerer i stedet for at rive ned, skaber vi

Thorsminde viser vejen med nyt vestkyst-koncept

”Wayfinding” er en ny måde at styrke besøgendes oplevelse af den jyske vestkyst. Det handler om at vise vej, indbyde til ophold, opdage nyt, forbinde attraktioner og inspirere til mere på Vestkysten. Til foråret skyder noget nyt op i Thorsminde. Det blotte øje vil i første omgang skue skilte, som viser hen til Fugleøen, fiskeauktionen og surf spots. Men det er meget mere end bare skilte: Thorsminde er blevet udpeget som et af Vestkystens nye stærke feriesteder, og her er man – som de første på Vestkysten – i fuld gang med et pilotprojekt om turismeinfrastruktur, som på sigt skal bidrage til, at hele Vestkysten positionerer sig som én samlet destination. Den jyske vestkyst skal frem mod 2025 blive en af Nordeuropas mest eftertragtede kystdestinationer. Målsætningen i ”Udviklingsplan for Vestkysten” er at styrke erhvervsudvikling og bosætning med bæredygtig turisme som redskab – alt sammen til gavn for både beboere og besøgende. Ét af tiltagene i det samlede løft er at skabe bedre sammenhæng fra syd til nord og øge gæsternes motivation til at opleve nye steder og attraktioner på tværs af kysten. Og hvordan gør man så det? Dét spørgsmål har Holstebro Kommune kastet sig over i et tæt samarbejde med Realdania og Dansk Kyst- og Naturturisme – og sammen med de lokale aktører. Wayfinding er mere end vejvisning En af de knapper, man kan skrue på for at skabe sammenhæng mellem attraktioner og aktører, er Wayfinding. Wayfinding kan ganske enkelt handle om at vise nogen vej fra til A til B. Men tager vi vestkyst-brillerne på, handler Wayfinding også om at binde kysten sammen, skabe genkendelighed og inspirere besøgende til nye oplevelser i den samlede vestkystgeografi. Wayfinding er en måde at nudge gæsterne de

Nu kan folk komme i haverne og ombygge deres boliger

Pressemeddelelse Referencegruppen, der rådgiver regeringen om genåbningen af landet, anbefaler at udvalgsvarebutikker op til 5000 m2 genåbnes med midlertidigt skærpede kvadratmeterkrav. Det er Brancheforeningen Danske Byggecentre glade for. ”Det er en god idé at komme i gang, for det nytter ikke noget at stimle folk sammen i enkelte butikker, når vi nu har så mange kvadratmeter liggende derude.  - Foråret er på vej, og nu kan folk komme i haverne og ombygge deres boliger. Vi er naturligvis meget glade for, at vi snart kan åbne størstedelen af vores butikker”, udtaler adm. direktør Palle Thomsen De danske byggecentre vil selvfølgelig efterleve de krav regeringen måtte stille. ”Når vi får lov til at åbne butikken, så skal vi nok styre, hvor mange de må komme ind i butikken efter de arealkrav, vi får. Det var vi også vant til sidste forår, hvor vi havde nogle regler, som vi måtte forholde os til, og det er vi selvfølgelig igen.” Yderligere information: Adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre, tlf. 45 80 78 77, pt@bdb.dk

Bygningspulje eller Håndværkerfradrag

Når byggebranchens små - og mellemstore virksomheder er kommet næsten upåvirket gennem coronakrisen, skyldes det ikke mindst stor aktivitet hos boligejerne. Der er for alvor kommet gang i energirenoveringerne hos landets boligejere under coronakrisen. Dels fordi der er stigende fokus på emnet, og dels fordi mange har fået økonomisk frirum fra feriepenge og mindre udlandsferie til at foretage de nødvendige investeringer. Vinduerne skiftes, og gasfyret skiftes ud med ny varmepumpe, og boligejerne kan endda modtage offentlig økonomisk støtte til energiforbedringerne. Det sker enten gennem Bygningspuljen eller via Håndværkerfradraget. Derfor er det vigtigt for håndværkere og producenter at kende støttemulighederne, så de kan rådgive kunderne bedst muligt. Bygningspuljen Efter planen åbnes 30. marts 2021 igen for ansøgninger til Bygningspuljen – altså den statslige tilskudspulje til energibesparelser og energieffektiviseringer i helårsboliger. Der forventes endnu engang stor interesse fra boligejernes side for at søge om tilskud i puljen, der er på over 700 millioner kroner, og 2020-puljen på 245 millioner kroner blev opbrugt på bare fire dage. Men skal boligejeren gå efter tilskud eller benytte sig af håndværkerfradraget? Bygningspuljen giver mulighed for relativt store tilskud til energiforbedrende projekter, som eksempelvis udskiftning af vinduer eller konvertering til varmepumpe. Tilskuddet gives som en procentdel af den samlede omkostning til projektet – med estimerede markedspriser. Selv om der lægges op til reducerede tilskudssatser i 2021, kan der for et typisk parcelhus opnås skattefrit tilskud på op til 50.000 kroner ved udskiftning af samtlige vinduer. Den udførende håndværker kan hjælpe boligejeren med at forberede ansøgning med blandt andet at få gennemført energimærkning, udarbejde tilbud og hjælpe med selve ansøgningen. Først til mølle Boligejeren kan ikke være sikkert på at få tilsagn, selv om projektet opfylder kriterierne. Når der er modtaget nok støtteberettigede

Er du vores nye sympatiske kontorassistent med sans for administrative opgaver og flair for regnskab?

Vi leder efter en fuldtids kontorassistent som - sammen med Marianne der er chefsekretær - kan tage ansvaret for hele administrationen og være hjertet for hele vores organisation. Det er mig, Line, hvis job du skal overtage, da jeg er på vej videre i mit arbejdsliv. Det jeg godt kan lide ved at arbejde hos Danske Byggecentre er, at der er så mange forskelligartede opgaver i det daglige. Der er opgaver, hvor jeg selv kan planlægge min tid og kan sidde og fordybe mig - det kunne eksempelvis være regnskabsopgaver. Så er der opgaver og projekter, hvor vi arbejder på tværs af de forskellige afdelinger. Når vi har projekter, er jeg nogle gange med som menigt medlem, og andre gange er jeg projektstyrer. Jeg har f.eks. haft ansvaret for kravspecificering og implementering af vores CRM-system samt vores tilbagevendende tilmeldingsside til Generalforsamling og Årsmøde. Læs mere om stillingen her.

Gå på opdagelse i Danmarks værdifulde kulturmiljøer

Mere end 2.100 kulturmiljøer i 52 kommuner er nu kortlagt og vurderet. Resultaterne er tilgængelige for alle, og det giver nye muligheder for at dykke ned i små og store historier fra hele landet. Arkitektskolen Aarhus har gennem fem år besøgt en lang række steder i samarbejde med kommuner, museer og Realdania. Herregårde, landsbyer, svenskehuse, saftstationer, åhavne, arbejderkvarterer, sukkerfabrikker, teglværker og en zeppelinerbase. Det er bare nogle af de mere end 2.100 kulturmiljøer, som Arkitektskolen Aarhus har besøgt, for at alle kan blive klogere på, hvilke værdifulde kulturmiljøer, der findes i 52 af landets kommuner. På arkitektskolens hjemmeside kan du nu selv gå på opdagelse i dine lokale kulturmiljøer: ”Den fysiske kulturarv forandrer sig år for år, og det samme gør vores syn på den. Det er vigtigt, at vi er opdaterede på, hvad der har værdi for os i dag, og hvad der ikke har. I Danmark er byggeriet i højkonjunktur, og kulturmiljøerne spiller en vigtig rolle i, hvordan vores byer og bebyggede helheder kan udvikle sig til gode steder med arkitektonisk kvalitet. Det, vi bringer ind i fremtiden, skal være det bedste, og de tilføjelser vi laver, skal være mindst lige så gode. Det er både bæredygtigt, langsigtet og ansvarligt,”  siger Mogens A. Morgen, professor ved Arkitektskolen Aarhus. Som miljøminister i 1990'erne introducerede Svend Auken kulturmiljøer i dansk miljøpolitik og planlægning. Kulturmiljøerne afspejler de kulturhistoriske og bebyggede helheder, der gør et sted til noget særligt. Flere undersøgelser fra Realdania viser, at danskere foretrækker at bo i, arbejde i og besøge de steder, som har en særlig historie eller atmosfære. Derfor er der ikke alene kulturel, men også kontant, værdi i at sikre, bevare og udvikle værdifulde kulturmiljøer i både byer og på landet.

Go to Top