Home/Line Petersen

About Line Petersen

This author has not yet filled in any details.
So far Line Petersen has created 890 blog entries.

Global Lumber Markets

Lumber Markets - Europe Lumber trade fell slightly in Europe in 2020. During the first eight months, shipments from the major exporting countries were down 1.2% - the first y-o-y decline in eight years, reports the WRQ. Countries that have reduced exports the most so far this year include Finland, Latvia, and Austria. There have been mixed developments in the Nordic countries, with Finland shipping substantially less lumber this year, while Sweden actually increased shipments. Sweden is on track to reach an all-time high in export sales this year. The markets where Swedish exporters have expanded the most since 2019 include the US, China, Germany, Denmark, and Egypt. Lumber prices in Finland and Sweden have moved up during much of 2020, as reported in the WRQ. The increases followed a low point in late 2019 when prices were at their lowest in over ten years (in US dollar terms). Lumber Markets - North America The US lumber market was red hot in the 3Q/20, with prices surging to levels never seen before. Southern pine prices increased by 160% from the year’s low in April, to September. In Western US, Douglas-fir lumber prices almost doubled during the same period. High domestic demand for lumber in the US and a trade dispute with China reduced US softwood exports in 2019 and 2020, with y-o-y reductions of 17% recorded in the first nine months of 2020. Total shipments for 2020 are on track to be their lowest in over ten years. Canadian lumber exports have also declined in 2020. During the first nine months of the year, shipments were 10% lower than in the same period in 2019, with most of the decline occurring from January to June.

Energiløsninger opdateret efter nye dampspærreanbefalinger

Videncentret har revideret 11 energiløsninger om tag og loft efter ændringerne i den relativt nye SBi-anvisning nr. 273 om Tage. Find alle energiløsninger om tag og loft til enfamiliehuse her. Find alle energiløsninger om tag og loft til etageejendomme her. Baggrunden for ændringerne er følgende i SBi-anvisningen: Ifølge SBi-anvisningen skal der ved renovering af tage sikres et sammenhængende tæthedsplan. Det skal bestå af lufttætte materialer – fx en dampspærre, et intakt pudset loft eller en fuldspartlet gipspladebeklædning. Lofterne skal være uden revner eller huller, og der må heller ikke være revner mellem isolering og spær. Det skal – som tidligere – ved renovering og efterisolering af ventilerede tage sikres, at tagrummet er ventileret gennem ventilationsåbninger i tagfod og kip – og eventuelt i gavle. Dette er meget vigtigt for en sund bygning. Åbningerne skal svare til 1/500 af det bebyggede areal og fordeles jævnt. Ved anvendelse af insektnet skal åbningerne være dobbelt så store. Derudover er det en forudsætning: At lufttætheden af konstruktionen er tilstrækkelig. Dette kan kontrolleres ved at undersøge tagkonstruktionen, inden efterisolering påbegyndes. Hvis der ikke er synlige tegn på opfugtning eller skimmelvækst, kan lufttætheden vurderes som tilstrækkelig. At de konstruktionsdele, der er omfattet, er tilgængelige for inspektion, dvs. uudnyttede tagrum, spidslofter, skunkrum mv. At ventilationsforholdene i tagrummet efter isolering opfylder gældende retningslinjer for den pågældende type tagkonstruktion. At loftkonstruktionens lufttæthed ikke reduceres, fx ved perforeringer med spots, nedtagning af plader eller anden ændring af konstruktionen. De berørte energiløsninger om tag er også under revision. I første omgang er efterisolering af loft i enfamiliehuse blevet revideret i juni 2020. Kilde: Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

Manglende viden spænder ben for at bo bæredygtigt

Der er stor interesse blandt danskerne for at bo mere bæredygtigt – men mange mangler viden om hvordan. En ny indsats fra Videncentret Bolius og Realdania vil styrke både viden og handlemuligheder i forhold til at bo bæredygtigt. Byggeriet og brugen af bygninger står på verdensplan for op mod 40 % af udledningen af drivhusgasser og er derfor en vigtig nøgle i forhold til at nå både nationale og globale klimamål. Det gælder også vores boliger – både vores adfærd i hjemmet, og når vi bygger nyt eller bygger om. Heldigvis er mange danskere interesseret i at bo mere bæredygtigt. Det viser en undersøgelse, som Gallup har foretaget for Videncentret Bolius og Realdania. Kun 4% af de 2.040 adspurgte svarer, at de ingen interesse har i at bo mere bæredygtigt, mens 44% i høj grad eller meget høj grad er interesseret. Men hvor det efterhånden er almen viden, at vi bør flyve mindre og spise mindre kød, så svarer 23% i undersøgelsen, at manglende viden er en af de største barrierer for at leve bæredygtigt i boligen. Derfor vil Bo Bæredygtigt – en ny indsats fra Videncentret Bolius og foreningen Realdania – gøre det lettere for danskerne at træffe de bæredygtige valg. ”Der er et stort potentiale i at få danskerne til at fokusere mere på bæredygtighed i deres bolig. Vi udleder store mængder CO2, når vi bygger nyt, bygger om og bygger til, men også bare når vi bor i vores boliger. Vi ved nu, at interessen for at bo bæredygtigt er stor, og at det i første omgang bl.a. er viden, der mangler,” siger Ulrik Heilmann, adm. direktør i Videncentret Bolius. Bo Bæredygtigt skal fra 2021 og frem arbejde for at få danskerne

Mere end 8 mio. kr. til landdistrikterne og de danske småøer

Et lydsikret kulturhus, et ungeprojekt, som skal ruste de unge vælgere til kommunalvalget og købmænd, der skal styrke den lokale handel i fællesskab. Det er bare eksempler på nogle af de projekter, som nu får hjælp til at skabe mere liv i deres lokalsamfund. 36 ansøgere fra hele landet får i dag støtte gennem Erhvervsministeriets Landdistriktspulje. Tilsammen modtager de 8,2 millioner kroner til projekter, der skal bringe nærheden tilbage i landdistrikterne og til lokale initiativer på de danske småøer. Formand for Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen Finn Jorsal: ”Det er glædeligt at se, at der rundt om i landet bliver arbejdet aktivt med forskellige måder at få nærheden tilbage i landdistrikterne. Derudover glæder det også udvalget, at der har været så mange gode ø-projekter, som har handlet om vital infrastruktur. Fx købmandsbutikker, tankanlæg og havne, der alle i høj grad medvirker til opretholdelse af øsamfundene." Den 14. oktober 2020 var der frist for ansøgninger til Landdistriktspuljen, og Erhvervsstyrelsen modtog i alt 138 ansøgninger. Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen har udvalgt 36 projekter: 18 forsøgsprojekter til 4,9 millioner kroner og 18 projekter på de små øer til 3,3 millioner kr. Se de 18 forsøgsprojekter her. Se de 18 Projekter på de små øer her. Kontakter Presserådgiver Camilla Christensen Weigel, Erhvervsministeriet, tlf. 91 33 70 97 / cachwe@em.dk Kilde: Erhvervsministeriet  

Fristen for at registrere kandidatlistestoffer i SCIP-databasen er 5. januar 2021

Fristen for at registrere kandidatlistestoffer i SCIP-databasen er 5. januar 2021. Derfor er det vigtigt at tage aktion nu og registrere kandidatlistestoffer i SCIP-databasen inden fristen d. 5. januar 2021. Leverandørerne er ansvarlige for alt, hvad deres vare indeholder, men byggecentrene skal have oplysningerne i en leverandørerklæring. Problematisk kemi kan gemme sig i selv den mindste pakning eller gummibelægning. Pr. 5. januar 2021 er leverandøren ansvarlig for at registrere brugen af kemiske stoffer fra EU’s såkaldte kandidatliste, uanset hvor i varen den gemmer sig. Den problematiske kemi skal registreres i SCIP-databasen, hvis indholdet af et eller flere kandidatlistestoffer overstiger 0,1 vægt% for hvert enkelt stof. SCIP står for Substances of Concern In articles as such or in complex objects (Products) Iflg. EU’s kemikalieforordning REACH skal leverandører og byggecentre oplyse, om deres solgte produkter indeholder særligt problematisk kemikalier, også kaldet SVHC kemikalier (Substances of Very High Concern). EU’s Kemikalieagentur (ECHA) opdaterer løbende listen med nye stoffer. I november 2020 var der 209 stoffer på kandidatlisten. Se ECHA listen her. Sælger man som byggecenter en artikel, der indeholder mere end 0,1 % af et stof fra kandidatlisten, skal man have oplysningerne i en leverandørerklæring og informere sine kunder om det og om nødvendigt også vejlede om sikker brug. Det gælder, uanset om varen er produceret i EU eller importeret fra lande uden for EU. REACH definerer en artikel, som en genstand der under fremstillingen, har fået en særlig form, overflade eller design, der i højere grad end den kemiske sammensætning bestemmer dens funktion. Det betyder, at de fleste genstande, som vi omgiver os med i det daglige, er artikler, f.eks. tøj, sko, elektronik, køkkengrej, cykler og cykellåse, lyskæder og diverse emballager. Man kan finde eksempler på kandidatliste

Danske Byggecentre ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

Danske Byggecentre ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Alle telefoner har åbent mellem jul og nytår. 2020 blev i høj grad formet af Coronakrisen og klimadagsordnen. Fra Mette Frederiksen i marts lukkede Danmark, har Coronakrisen været det altdominerende emne. I Danske Byggecentre har vi aktivt spillet en rolle i at holde gang i byggeriet og vejlede medlemmerne om korrekt arbejdsgang. Foruden Coronakrisen har klimadagsordnen fyldt meget, hvilket vores arbejde i årets løb bevidner.

Danske Byggecentres økonomiske kvartalsoversigt 3. kvartal 2020

Danske Byggecentres økonomiske kvartalsoversigt 3. kvartal 2020 er nu udkommet med en aktuel, kort og koncentreret oversigt over tilstanden i dansk økonomi, i byggeriet og i byggecentrenes omsætning. Læs den her. Kig på byggematerialernes klimabelastning Regeringen har langt om længe offentliggjort deres udspil om bæredygtigt byggeri. Udspillet har gode indsatsområder, men mangler beregninger på tiltagene og en tidshorisont. I Danske Byggecentre henstiller vi til, at regeringen prioriterer byggematerialernes klimabelastning. ”I dag er energiforbruget i nybyggerier så lavt, at energiforbruget og klimabelastningen fra byggematerialer oftest er større end fra driften af bygningen i hele dens levetid. Der er derfor brug for en styrket indsats mod indlejret energi i byggematerialer, hvis vi som sektor for alvor skal bidrage til den grønne omstilling i vores samfund”, udtaler Adm. direktør Palle Thomsen. Løsningen er livscyklusanalyser (LCA) samt totaløkonomi og levetidsomkostninger (LCC) på alt nybyggeri og større renoveringer. Det vil sikre en balanceret helhed i forhold til bygningernes belastning af miljøet (LCA) og den samlede økonomi (LCC). I dag bruger næsten alle generiske data på byggematerialer, når man som byggeherre vil udregne LCA og LCC på sit byggeprojekt. Grunden til dette er, at der mangler dokumentation på og deklarering af langt de fleste byggematerialer. Det er op til den enkelte producent af byggematerialer, hvorvidt de ønsker at levere dokumentation på byggematerialernes sammensætning og klimabelastning. Eftersom der ikke er nogen fordel ved at bruge egne data frem for generiske data, ser mange producenter ikke noget behov for at udfærdige dokumentationen. Man bør derfor motivere producenterne til at vedlægge dokumentation på deres byggematerialer. Hvis byggebranchen skal nå klimamålet, er det nødvendigt, at man øger mængden af dokumentation. Brug for kvalificeret arbejdskraft i Danmark Vi står med det problem i dansk erhvervsliv, at der

Grøn byoase i København udvider aktiviteterne

BaneGaarden er Københavns nye grønne baghave og første skridt i udviklingen af et gammelt DSB-værkstedsområde bag Dybbølsbro Station. Foreningen Realdania giver nu 9 millioner kroner til at ildsjæle og iværksættere kan udvide aktiviteterne på BaneGaarden. På Otto Busses vej finder man DSB’s gamle værkstedsområde. Her er en håndfuld iværksættere og ildsjæle i samarbejde med DSB Ejendomme og Realdania i gang med at omdanne ni gamle trælader til det urbane åndehul BaneGaarden, som åbnede i sommeren 2020. De gamle trælader stod tomme i 50 år, men nu er de første fire af de forfaldne bygninger ombygget og renoveret med bæredygtige materialer fra inderst til yderst. Med en bevilling på 9 mio. kr. fra foreningen Realdania samt midler fra BaneGaarden og DSB Ejendomme kan de sidste trælader nu også sættes i stand. ”På BaneGaarden kan besøgende smage, lære om og inspireres til en grønnere fremtid – samtidig vil vi gerne være med til at skabe nye fællesskaber i byen. Hele holdet er stolte af og glade for, at vi nu får mulighed for at fortsætte istandsættelsen af træladerne på samme høje niveau, som de første fire lader,” siger Janne Axelsen, direktør og partner i BaneGaarden. Jernbaneby undervejs Udover BaneGaarden er CPH Village, der står bag studieboligerne på Refshaleøen, også flyttet ind i de grønne områder på Otto Busses Vej. Her har de bygget en studielandsby i træ, der er udviklet i harmoni med området. Hele bydelen vil i de kommende år blive udviklet under navnet Jernbanebyen. ”Det har stor betydning for bydelen og for DSB Ejendomme, at vi kan bevare en større del af områdets historie ved at give flere gamle lader nyt liv. Vi ser frem til, at de sidste trælader også sættes i stand, så

Politisk aftale om lovkrav til træbiomasse

Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet har indgået aftale om lovkrav til den træbiomasse, der bruges til at producere varme og el i Danmark. Det skal blandt andet give større sikkerhed for, at den biomasse der bruges er så bæredygtig og klimavenlig som muligt. Brug af biomasse har medvirket til at udfase kul med bred opbakning i Folketinget. Det har bidraget til at reducere Danmarks CO2-udledninger. For nuværende er ikke tilstrækkelige alternativer til at forbruget kan reduceres markant på kort sigt. Der er imidlertid stor forskel på forskellige typer biomasses CO2-aftryk. Som hovedregel bidrager biomasse til at reducere udledninger, når det kommer fra restprodukter fra skovbrug. Anvendes der hele stammer fra træer, der ikke genplantes, forsvinder den positive klimaeffekt. Derfor er et flertal nu enige om at stille lovkrav til brugen af biomasse i Danmark. ”Aftalen leverer på et løfte regeringen gav, allerede da vi trådte til: biomassen der bruges i Danmark skal være bæredygtig. Og jeg vil gerne takke partierne for et rigtig godt samarbejde. Alle har været villige til at bøje sig mod hinanden, så vi nu har en aftale, der skal medvirke til, at den biomasse, der anvendes, er så bæredygtig som overhovedet mulig. På sigt skal vi bruge langt mindre biomasse. Men i mange tilfælde er vi endnu ikke der, hvor vi har andre alternativer til kul, som jo skal udfases så hurtigt som muligt”, siger klimaminister Dan Jørgensen. Lovkravene betyder bl.a., at biomassen skal komme fra lovligt fældede træer og at fældede træer skal genplantes. Fremover må der ikke bruges biomasse fra lande hvis skove er i tilbagegang, medmindre det kommer fra bæredygtigt forvaltede skove, eller der er tale om restprodukter. På

Go to Top