Regeringen, KL og Danske Regioner er i dette års økonomiaftaler enige om at etablere en enhed for det offentlige og private samarbejde med henblik på at styrke samarbejdet med erhvervslivet om indkøb og udvikling af innovative løsninger til den offentlige sektor. Enheden sammenlægges med det nuværende Center for Offentlig Innovation (COI) fra årsskiftet og bliver til Center for Offentlig-Privat Innovation (COPI). Ny enhed skal gøre det mere attraktivt for virksomheder at igangsætte innovative samarbejder med det offentlige. Enheden skal bidrage til offentlig-private samarbejder om udvikling af nye teknologiske løsninger eller anvendelse af kendt teknologi på en ny og innovativ måde. Innovationsprojekterne skal tage udgangspunkt i de udfordringer den offentlige sektor konkret står overfor, og skal samtidig have blik for eksportpotentialet for danske virksomheder. Konkret skal enheden særligt understøtte løsning af udfordringer inden for velfærdsteknologi, grøn omstilling og bæredygtigt byggeri. Erhvervsminister Simon Kollerup: "Samarbejdet mellem det offentlige og private virksomheder er en hjørnesten i den danske samfundsmodel. Med den nye enhed styrker vi det samarbejde afgørende, sådan at vi i fællesskab kan skabe konkrete innovative løsninger. Under corona-krisen har vi set vigtigheden af, at det offentlige og private spiller sammen. Netop dét skal den nye enhed understøtte, så vi ser mere offentlig innovation om bl.a. nye teknologiske løsninger til gavn for velfærden og den grønne omstilling.” Den nyetablerede enhed for offentlig-privat samarbejde skal bl.a. bidrage med udbudsfaglig sparring samt understøtte vidensopsamling og forankring på tværs af eksisterende indsatser, herunder i erhvervsfremmesystemet. Med sammenlægningen til det nye Center for Offentlig-Privat Innovation (COPI) får indsatsen rygvind fra COI’s innovationsfaglige kompetencer og praksiserfaring, der kan styrke den offentlige sektors evne til at udvikle og samarbejde med private virksomheder om innovative løsninger. Den samlede enheds bevilling bliver 19,6 mio. kr.

Gratis PEFC webinar onsdag 16. juni 2021, kl. 12.00-13.30. Dette webinar giver dig mulighed for at møde ledende arkitekter, byplanlæggere og ejendomsudviklere, som alle har det til fælles, at de bruger og tænker træ ind i deres byggeri. Læs mere om talerne og programmet og tilmeld dig her. Læs om PEFC her.

EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager har den 3. juni præsenteret et forslag om udvikling af en elektronisk identitetsløsning, som kan anvendes på tværs af Europa. Forslaget ligner det danske NemID og vil være en naturlig udvikling, som kan gavne borgere i hele Europa. "Det er et oplagt forslag. Det er en naturlig forlængelse af nationale løsninger som vores eget danske NemID, der blev lanceret i 2010, som i dag har flere end fem millioner brugere og som bringer en masse værdifulde erfaringer med videre til MitID, som vi står umiddelbart foran at lancere”. siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark. En europæisk løsning vil gøre livet lettere for virksomheder og borgere i EU og andre europæiske lande, som måtte ønske at tilslutte sig løsningen. Det kan skabe grundlag for en sikker og effektiv digital kommunikation med myndigheder og private virksomheder i et andet land. En realisering heraf ville være et helt centralt og markant instrument i videreudviklingen af det digitale Europa. En fremtidig europæisk eID løsning skal tage højde for de allerede eksisterende nationale løsninger, som flere lande – særligt i Norden og Baltikum – har udviklet med stor succes og accept fra befolkningerne. De omkostninger, som er afholdt i den forbindelse, må ikke være spildt men er tværtimod vigtige skridt på vejen til en kommende europæisk løsning. ”Derfor vil vi arbejde for en løsning, som kan fungere sammen med allerede eksisterende og kommende eID løsniner, i stedet for at udvikle en helt ny fælleseuropæisk løsning”, siger Michael Busk-Jepsen. På baggrund af den succes, de nordiske lande har haft med udbredelsen af deres nationale eID løsninger, vil vi også anbefale, at lande, som ikke allerede har en udbredt national løsning, reflekterer de nordiske landes erfaringer med

Hen over sommeren tester op til 7.000 testpersoner det nye MitID. Når løsningen er testet, og de sidste justeringer er foretaget, skal alle, der i dag har NemID, overgå til MitID. Det sker for at gøre Danmark klar til fremtidens digitale udfordringer og muligheder. De første brugere forventes at kunne få MitID fra august 2021. ”Da vi introducerede NemID for godt 10 år siden, åbnede der sig et væld af nye, sikre muligheder for at kommunikere med det offentlige, handle og ordne banksager på nettet. Når NemID bliver afløst af MitID, styrker vi sikkerheden yderligere, så vi også i fremtiden trygt kan færdes på nettet. Det skal være sikkert for alle at bruge deres digitale ID – også i fremtiden”, siger Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, der sammen med bankernes brancheorganisation Finans Danmark udgør partnerskabet bag MitID. Når NemID bliver til MitID, siger vi nemlig på sigt også farvel til NemID nøglekortet. I stedet er MitID en app til smartphone eller tablet, hvor man med et enkelt swipe kan overføre penge eller logge ind på en digital selvbetjening og se præcist, hvilken handling man er ved at godkende. Har man ikke mulighed for at bruge appen, er der andre alternativer, fx en kodeviser og en kodeoplæser. ”Det, der kendetegner Danmark og de resterende nordiske lande, og som er en forudsætning for de nordiske landes høje placeringer i international sammenhæng på det digitale område er, at der er et stærkt samarbejde mellem bankerne og det offentlige om e-identifikation. MitID er det nyeste eksempel på det. Det kommer alle til gavn. Bankerne har brug for det til kunderne, og det offentlige har brug for det til borgerne. Og vi er jo alle sammen både borgere i samfundet og

Regeringens syv regionale vækstteams har den 31. maj afleveret sine anbefalinger til, hvordan der bedst investeres i udviklingen af lokale erhvervsfyrtårne, som kan bidrage til en stærk genstart efter coronakrisen. Tilbage i marts nedsatte regeringen syv regionale vækstteams, som skal give anbefalinger til, hvordan der bedst investeres i lokale styrker, som kan genstarte væksten i de enkelte landsdele. Fokus for hvert vækstteam er på de særlige potentialer, som kan blive til lokale erhvervsfyrtårne. Anbefalingerne sætter en ambitiøs retning for udviklingen af fremtidens lokale erhverv rundt om i Danmark. De regionale vækstteam peger blandt andet på, at Nordjylland skal være international foregangsregion for fremtidens grønne erhverv med fokus på nye, grønne løsninger. Midtjylland skal være foregangsregion inden vandteknologi. Sydjylland skal være grøn energimetropol inden for udviklingen af fremtidens grønne energisystemer i Nordsøen. Sjælland og øerne skal være førende inden for biosolutions og grønt byggeri af megainfrastrukturprojekter. Fyn skal være internationalt epicenter for fremtidens industri inden for robotter, droner og søfart, ligesom Hovedstaden skal være verdensførende  inden for life science og velfærdsteknologi. Endelig skal Bornholm stå som Østersøens fyrtårn for udnyttelse af grøn energi fra havvindmøller. Erhvervsminister Simon Kollerup: ”Under coronakrisen har den danske samfundsmodel for alvor vist sit værd, hvor vi har samarbejdet på kryds og tværs og sammen skabt nye løsninger, som også gør vores land  mere forberedt på fremtiden. Det samme gælder vores syv regionale vækstteams, hvor vi har fået nogle af de folk, som kender deres lokalområde allerbedst til at hjælpe os med at udvikle de lokale erhvervsstyrker. Vi skal nemlig udnytte, at vores virksomheder kan noget forskellige i både Nordjylland, Bornholm og Fyn. Derfor glæder jeg mig meget til at læse hvert enkelt teams anbefalinger, så vi i fællesskab kan sætte gang

Byggebranchen har meldt klart ud – træ skal være bæredygtigt! Med forkortelser som DGNB, LEED, BREAM og det officielle Nordiske miljømærke – Svanemærket, har branchen fået redskaber og vejledning til at bygge bæredygtigt. Mange danske virksomheder handler globalt, men der kan også handles lokalt, da de danske skove kan være leverandør til den stigende efterspørgsel på træ i byggeriet, som erstatning fra CO2-tunge materialer som stål og beton. At handle dansk har nogle klare fordele. Udover at CO2-udledning til transport bliver mindre, så kan vi i Danmark selv kontrollere, at håndteringen af træ og vores skove sker med syn for biodiversitet, genplantning og gode arbejdsforhold. At handle lokalt og bæredygtigt er ikke en ny trend for alle, og i dag handler de danske byggecentre også lokalt i Danmark, og det sker ofte med krav om dokumentation for bæredygtighed. Fremtiden er certificering og denne tendens følger skovbruget også, hvor flere skovejere vælger at drive skoven efter PEFC-systemet. Stor stigning i det PEFC-certificerede skovareal Lokalt træ er med til at drive udviklingen og øge udbuddet af certificeret træ. Alene i det første kvartal af 2021 blev der tilføjet 2.546,8 hektar PEFC-certificeret skov til de danske statistikker, og PEFC Danmark nærmer sig dermed et certificereret areal på 300.000 hektar. Men det er ikke det eneste fine hjørne, som er i sigte – snart er 50% af det danske skovareal PEFC-certificeret. Omkring 223 skovejere har de sidste 20 år været med til at løfte opgaven med at levere mere bæredygtigt træ til det danske marked – det giver virksomheder mulighed for at handle lokalt til gavn for klima og miljø. For at møde en ejer af en mindre skov, som har valgt at lade sin skov certificere, se her.

Når EU til sommer skal forhandle nye mål for energisektoren, vil regeringen arbejde for, at målene for vedvarende energi og energieffektivitet øges markant. Derfor går regeringen allerede nu i gang med arbejdet for at sikre opbakning blandt de øvrige EU-lande. Regeringen ønsker, at EU øger sine klimaambitioner frem mod 2030 og vil presse på for en hurtigere omstilling af den europæiske energisektor. Konkret vil regeringen arbejde for, at det mål, som indtil videre er sat for at fremme vedvarende energi i EU, øges fra mindst 32 pct. til 45 pct. i 2030. Ligeledes vil regeringen arbejde for, at målet for energieffektivitet øges fra mindst 32,5 pct. til 40 pct. i 2030. ”En accelereret udbygning af vedvarende energi i Europa er helt afgørende for fremtidens klimaneutrale samfund. Derfor vil vi fra dansk side arbejde for, at der på europæisk plan vedtages et mere ambitiøst 2030-mål for vedvarende energi på 45 pct. Det vil sikre, at energisektoren yder et afgørende bidrag til, at vi når vores europæiske klimamål, ligesom det vil øge efterspørgslen efter danske løsninger og dermed også gavne dansk erhvervsliv”, siger klimaminister Dan Jørgensen. Udbygningen af vedvarende energi og fremme af energieffektivitet spiller en central rolle for at nå EU’s nye, mere ambitiøse klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 55 pct. i 2030. ”Hvis EU skal leve op til klimamålsætningen, er det vigtigt, at vi bruger energien mere effektivt. I Danmark er energispareindsatsen i gang, og vi står nu til at overopfylde vores energispareforpligtigelse. Det betyder dog ikke, at vi kan hvile på laurbærrene. Ved at øge EU’s mål for energieffektivitet til 40 pct. skubber vi på for, at de andre EU-lande skal prioritere energieffektivisering, og det vil samtidig øge behovet for

Gennem regeringens klimapartnerskaber spiller dansk erhvervsliv en vigtig rolle i at nå 70%-målet. Tidligere i dag gjorde regeringen og klimapartnerskaberne foreløbig status for klimaindsatsen på et møde i Grønt Erhvervsforum, og i den forbindelse blev de såkaldte køreplaner for 6 af 13 sektorer fremlagt. På trods af COVID-19-situationen har både regeringen og erhvervslivet opretholdt de høje grønne ambitioner og taget vigtige tiltag. Mange af klimapartnerskabernes anbefalinger er blevet gennemført bl.a. i regeringens sektorstrategier for energi og industri, affald og cirkulær økonomi, transport samt bæredygtigt byggeri. Hertil er der i den grønne genstart af økonomien taget en række tiltag, som bl.a. understøtter udvikling og eksport af grønne løsninger. Erhvervsminister Simon Kollerup ”Klimapartnerskaberne har vist sig at være et stærkt samarbejde, som har været med til at skubbe på den grønne omstilling. Vi har nu seks køreplaner klar, hvor vi kan se de forskellige initiativer fra regeringen og erhvervslivet fra det seneste år. Dem skal vi bruge til at gøre status og se fremad. Vi ser et erhvervsliv, som tager ansvar for den grønne omstilling og er med til at finde løsninger og nye muligheder. Derfor er det vigtigt, at vi bruger sektorkøreplanerne klogt og i fællesskab skaber de bedste muligheder for, at flere dele af dansk erhvervsliv kan blive grønt og mere konkurrencedygtigt”. Klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen ”Den grønne omstilling kræver samarbejde, og her er klimapartnerskaberne et klart eksempel på, hvordan vi i fællesskab kan rykke på den grønne dagsorden. Erhvervslivet er kommet med mange og gode forslag, som vi har lyttet til og handlet på. Nu gør vi status, så vi på den baggrund kan styrke og udbygge samarbejdet”. Samlet status på vejen med 70 %-målet i 2030 er, at der på cirka

Nu kommer yderligere 650 millioner kroner fra finansloven 2021 ud og arbejde for at sikre danskerne grøn varme. Det følger af en politisk aftale mellem regeringen og partierne bag Finansloven om fordeling af midlerne, der betyder, at 70,5 procent af det samlede beløb, der er afsat til tilskud til grøn varme, skal gå til varmepumper, mens 29,5 procent skal gå til fjernvarme. Regeringen, SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet har indgået en politisk aftale om fordelingen af midlerne til grøn varme fra finansloven 2021. Aftalen medfører, at af de i alt 4,13 mia. kr., der indtil videre er afsat til grøn varme, skal ca. 2,8 mia. kr. gå til varmepumpekonverteringer og energirenoveringer, 745 mio. kr. skal gå til fjernvarmekonverteringer og 595 mio. kr. skal gå til afkobling fra gassystemet. Med finansloven 2021 fik den såkaldte Bygningspulje til bl.a. varmepumper tilført yderligere 300 mio. kr. og med den politiske aftale tilføres puljen yderligere 165 mio. kr. ”Danskernes varme skal være helt grøn. De danske boligejere har taget overvældende godt imod muligheden for at få tilskud til at udskifte deres olie- og gasfyr med elektriske varmepumper, eller til at lave energiforbedringer på deres bolig. Derfor er vi enige om at prioritere en markant del af det samlede beløb til varmepumper og har tilført yderligere 465 mio. kr. til Bygningspuljen frem mod 2024”, siger klimaminister Dan Jørgensen. For at nå den aftalte fordeling mellem individuel varme og fjernvarme, er den resterende del af de 650 mio. kr. til grøn varme på finansloven 2021 fordelt med 340 mio. kr. til udbygning af fjernvarmenettet. 125 mio. kr. skal gå til tilskud til afkobling fra gassystemet, mens 20 mio. kr. går til varmepumper på abonnement. ”Der, hvor det giver mening at etablere

Lumber Markets - Europe Lumber trade fell slightly in Europe in 2020. During the first eight months, shipments from the major exporting countries were down 1.2% - the first y-o-y decline in eight years, reports the WRQ. Countries that have reduced exports the most so far this year include Finland, Latvia, and Austria. There have been mixed developments in the Nordic countries, with Finland shipping substantially less lumber this year, while Sweden actually increased shipments. Sweden is on track to reach an all-time high in export sales this year. The markets where Swedish exporters have expanded the most since 2019 include the US, China, Germany, Denmark, and Egypt. Lumber prices in Finland and Sweden have moved up during much of 2020, as reported in the WRQ. The increases followed a low point in late 2019 when prices were at their lowest in over ten years (in US dollar terms). Lumber Markets - North America The US lumber market was red hot in the 3Q/20, with prices surging to levels never seen before. Southern pine prices increased by 160% from the year’s low in April, to September. In Western US, Douglas-fir lumber prices almost doubled during the same period. High domestic demand for lumber in the US and a trade dispute with China reduced US softwood exports in 2019 and 2020, with y-o-y reductions of 17% recorded in the first nine months of 2020. Total shipments for 2020 are on track to be their lowest in over ten years. Canadian lumber exports have also declined in 2020. During the first nine months of the year, shipments were 10% lower than in the same period in 2019, with most of the decline occurring from January to June.