28-09-2022

Set i lyset af den nylige aftale om Vinterhjælp inviterer Energistyrelsen nu producenter, importører, leverandører og forhandlere af træpiller til branchemøde om træpiller torsdag den 29. september.

Fredag d. 23. september 2022 blev der indgået aftale om Vinterhjælp mellem regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne.

På den baggrund inviterer Energistyrelsen nu til branchemøde om træpiller torsdag d. 29. september kl. 11-12.

Målgruppen er producenter, importører, leverandører og forhandlere af træpiller i Danmark.

Mødet vil foregå virtuelt ved brug af tjenesten Skype. Har du interesse i at deltage i mødet, bedes du henvende dig til varme@ens.dk.

Du kan finde aftalen om Vinterhjælp her.

KILDE : Energistyrelsen