Kl. 9.00 fredag den 12. juni kunne vi byde på live streaming fra vores debat på Folkemødet på Bornholm om Udkantsdanmark.

80 % af vores medlemmer ligger uden for de store byer, derfor står udkantsproblematikken vores hjerte nært. Vi vil kæmpe for vores medlemmer, så derfor lagde vi op til debat om lige nøjagtig Udkantsdanmark.

På debatten spurgte vi blandt andet om:

Hvorfor er vækst uden for Aarhus og København så svær?

Hvem er ansvarlig for afviklingen af provinsen, og hvem kan gøre Danmarks rådne banan mere spiselig?

Vi samlede politikeren, realkreditinstitutionerne og ham der forsøger at skabe vækst i udkanten til en debat om Udkantdanmarks muligheder.