Kære medlemmer af ETTF, EOS samt andre med interesse for hårdttræ.

Med denne enestående begivenhed vil vi gerne give et eksklusivt indblik i den globale hårdttræsproduktion og -handel samt muligheden for at netværke på et højt niveau inden for branchen.

En mangfoldig række af foredragsholdere vil guide deltagerne igennem det globale og regionale hårdttræsmarked og opdatere alle om den aktuelle situation.

Konferencen løber af stablen d. 16. til 18. september 2015.

Programmet kan ses på IHS’s hjemmeside. Her er det ligeledes muligt at tilmelde sig arrangementet. Se mere her.

ETTF og EOS udvider hårdttræshorisonten
2015 markerer et særligt år for Den Internationale Hårdttræskonference, da ETTF og EOS for første gang vil være medværter ved konferencen.

Dette er med til at give debatten flere facetter, idet nu også hårdttræsproducenter og -importører fra hele verden deltager og er med til at diskutere ikke kun de aktuelle handelsspørgsmål, men også den række af vigtige emner som konferencens fremragende talere fremlægger.

Spændende program og unikt netværk
Udover det spændende konferenceprogram er der tilrettelagt et heldagsprogram for ledsagere; et besøg hos den internationalt anerkendte danske møbelproducent Carl Hansen & Søn, en ½ dags sightseeing tour samt reception og Gallamiddag for alle deltagerne. Alt dette er med til at gøre IHC årets netværksmulighed.

Dansk design
Danmarks hovedsted, København, er som bekendt base for de berømte danske designmøbler og som i et ægte eventyr af H. C. Andersen vil dansk design aldrig blive umoderne.

København er en by, der kombinerer gammelt og nyt; på en gang beskytter sin 1000-årige historie samtidig med at den går fremtiden i møde med åbne arme, hjerter og sind. Og det er i den ånd at vi byder velkommen til Wonderful Copenhagen og IHC.

European Timber Trade Federation (ETTF), European Organisation and The Sawmill Industry (EOS) samt Danske Træindustrier og Dansk Træforening byder velkommen til det dejlige København og den 6. internationale Hardwood konference d. 16. til 18. september 2015.

På vegne af EOS og ETTF.

Dansk Træforening
Jakob Rygg Klaumann

Danske Træindustrier
Mikkel Mørch

Program og tilmelding kan ske her.

Kilde: International Hardwood Conference 2015