Pressemeddelelse

Erhvervs- og vækstministeren har efter aftale med alle Folketingets partier d. 25. marts nedsat et udvalg, som skal undersøge de nuværende regler og praksis for belåning af ejerboliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne.

Udvalget får en bred sammensætning med inddragelse af relevante interessenter. Professor Michael Møller, Copenhagen Business School, er udpeget som formand for udvalget.

Erhvervs- og vækstministeren, Henrik Sass Larsen:

– Mulighederne for at få et realkredit- eller banklån har stor betydning for mange virksomheder og borgere i landdistrikterne. Derfor er det vigtigt, at vi får afdækket, om der er et problem med finansieringsmulighederne i landdistrikterne.

– Jeg er derfor glad for i dag at kunne nedsætte et udvalg, der skal se på problemstillingen og komme med nogle konkrete løsningsforslag, hvis det er relevant.

Udvalget skal afrapportere til erhvervs- og vækstministeren senest den 31. august 2015.

Kommissorium for udvalg om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne

Udvalget får følgende sammensætning:

  • Professor Michael Møller, formand, Copenhagen Business School
  • Adjunkt Karin Haldrup, Aalborg Universitet
  • Forhenværende direktør i Realkredit Danmark, Sven Holm
  • Direktør Karsten Beltoft, Realkreditforeningen
  • Direktør Ane Arnth Jensen, Realkreditrådet
  • Underdirektør Susanne Dolberg, Finansrådet
  • Direktør Jan Kondrup, Lokale Pengeinstitutter
  • Cheføkonom Troels Theil Eriksen, Dansk Ejendomsmæglerforening
  • Seniorøkonom Morten Bruun Pedersen, Forbrugerrådet Tænk
  • Chefkonsulent Mira Lie Nielsen, Dansk Erhverv
  • Formand Steffen Husted Damsgaard, Landdistrikternes Fællesråd
  • Næstformand Karsten Gram, Landdistrikternes Fællesråd
  • Seniorkonsulent Annelise Korreborg Danske Regioner
  • Kontorchef Niels Arendt Nielsen, Kommunernes Landsforening
  • Kontorchef Lise Nielsen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
  • Kontorchef Carsten Kjær Joensen, Erhvervs- og Vækstministeriet
  • Vicedirektør Kristian Vie Madsen, Finanstilsynet.