Mange leverandører til byggebranchen kan i dag modtage ordre over EDI. Det er en meget positiv udvikling, branchen har været igennem, da det ikke kun gør det nemmere for byggecentrerne at sende deres ordre elektronisk, men også gør ordremodtagelse mere effektiv for leverandørerne.

Mange leverandører vælger at få deres EDI-ordre som PDF-filer. Til disse leverandører har vi, hos Byg-e, udviklet en service vi kalder WebEDI. Med WebEDI kan du logge ind på WebEDI’s hjemmeside, hvor du kan se alle dine modtagne ordre og samtidig sende ordrebekræftelse og faktura den anden vej. Normalt, når der handles over EDI, er der ikke mulighed for at sende en ordrebekræftelse, men ved hjælp af WebEDI er ordrebekræftelsen blot et klik væk.

At kunne sende en ordrebekræftelse vil hæve jeres serviceniveau betragteligt over for byggecentrerne, som normalt ikke er vant til at få ordrebekræftelser, når der handles over EDI. Ordrebekræftelsen er byggecentrernes sikkerhed for, at I har modtaget deres ordre, og når de ser den, kan de dermed ånde lettet op, vel vidende at ordren er kommet frem.

Det er ikke alle virksomheder, der er gearet til at blive sat op til almindelig EDI. Med WebEDI behøver man ikke spekulere på, om ens ERP-system kan håndtere EDI-ordremodtagelse, det eneste man i teorien skal bruge, er en computer med internetadgang. Alle kan altså benytte WebEDI-systemet, store som små. Man kan altid logge ind på WebEDI’s hjemmeside, hvor man har adgang til alle ens modtagne ordre. Fra hjemmesiden vil man også have statistik over antal modtagne ordre samt sendte ordrebekræftelser og fakturaer. Derudover har vi inkluderet Message Tracking, hvor man har mulighed for at følge med i om et EDI-dokument er fejlet. WebEDI er et flerbrugersystem, så flere medarbejdere kan have login til systemet samtidig, derfor skal man ikke være nervøs for, at man ikke ser en ordre, fordi en medarbejder er syg.

Alt dette kan fås for en meget konkurrencedygtig pris på 199 kr. om måneden for ByggeBasen medlemmer.

Hvis du vil vide mere om WebEDI kan du gå ind på www.byg-e.dk og læse mere, eller du kan kontakte Martin Møllemand på mkm@-byg-e.dk.