TUN afholdte ekstraordinær generalforsamling fredag den 19. april 2013, kl. 10:30 på TUNs kontor. Her blev det besluttet, at Trælasthandlerunionen – TUN ændrer navn til Brancheforeningen Danske Byggecentre.

Dagsorden for mødet var

  1. Valg af dirigent
  2. Behandling af vedlagte forslag om vedtægtsændringer
  3. Eventuelt

Baggrund for den ekstraordinære generalforsamling

I processen med at fastlægge den storstilede imagekampagne, som lanceres i løbet af sommeren 2013, blev det indstillet til TUNs bestyrelse, at TUN burde skifte navn til Brancheforeningen Danske Byggecentre.

Indstillingen baseres på, at vi trænger til et løft hele vejen rundt. Vi skal vise samfundet, hvad vores branche bidrager med og står for. Det første støv skal børstes af, ved at vi fortæller, hvem vi i virkeligheden er, og her skal der ligge mere power bag

afsenderen end Trælasthandlerunionen.

– Det er lidt vemodigt at ændre navnet Trælasthandlerunionen – TUN, men den samlede bestyrelse bakker op om, at vi ændrer vores navn til Brancheforeningen Danske Byggecentre i forbindelse med vores storstilede imagekampagne, udtaler formand Poul Erik Grønfeldt, Trælasthandlerunionen – TUN.

Det endelige navneskift bliver officielt fra d. 23 maj. 2013 i forbindelse med kick-off mødet i på Hotel Nyborg Strand.