Kun personer med en gennemsnitlig månedsløn på over kr. 45.190 før bruttoskat (arbejdsmarkedsbidrag) skal betale topskat i 2018, fordi topskattegrænsen hæves fra kr. 479.600 til kr. 498.900.

Den relativt markante stigning skyldes indfasningen af det løft i topskattegrænsen, som blev aftalt ved den i 2012 vedtagne skattereform. Løftet giver isoleret set en skattelettelse på knap kr. 2.900 til dem, der ligger over grænsen.

De fleste andre beløbsgrænser på skatteområdet, der reguleres efter den almindelige lønudvikling, stiger med 2,2 % i 2018. Det maksimale beskæftigelsesfradrag stiger dog med kr. 3.300 til kr. 33.300. Det er også en konsekvens af 2012-reformen.

Gaver
De gavmilde kan se frem til, at grænsen for det maksimale fradrag for gaver til almenvelgørende institutioner hæves med kr. 300 til kr. 15.900, mens grænsen for afgiftsfrie gaver til børn og børnebørn m.fl. hæves med kr. 1.400 til kr. 64.300 og med kr. 500 til kr. 22.500 for gaver til svigerbørn.

Grænsen for den skattefrie julegave fra arbejdsgiveren hæves ikke i 2018 og vil derfor også dér lyde på kr. 800, ligesom også bagatelgrænsen for personalegoder uændret vil lyde på kr. 1.100.

Fra 14. november kan du se dit skattekort for 2018
Forskudsopgørelsen for 2018 vil være baseret på de oplysninger, som SKAT har om dig i deres systemer. For de fleste vil tallene være hentet fra årsopgørelsen for 2016, men således at din indkomst (løn, pension mv.) er forhøjet med en fast procent. Dine fradrag og dine renteindtægter og renteudgifter er derimod ikke reguleret.

Hvis du på noget tidspunkt har foretaget ændringer i din forskudsopgørelse for 2017 – og dermed positivt forholdt dig til denne – vil det derimod være beløbene herfra, som danner grundlag for din forskudsopgørelse for 2018. I så fald er din indkomst reguleret med en lidt mindre procentsats.

Ikke den store interesse
Hos SKAT arbejder de ud fra begrebet ”skat i balance”. Det dækker over, at de gerne ser, at vi alle tjekker, om tallene i vores forskudsopgørelse er rigtige, sådan at skatten kommer til at stemme, og der ikke opstår store restskatter. Derfor bruger SKAT også ganske store ressourcer på at informere og opfordre os alle til at bruge den nødvendige tid på at gennemgå forskudsopgørelsen. Der informeres blandt andet på de sociale medier.

De fleste er dog groft sagt ligeglade. Da SKAT i november sidste år åbnede for adgangen til 4,8 mio. forskudsopgørelser for 2017, var det to måneder senere kun ca. 40 % af borgerne, som overhovedet havde tjekket deres tal, og kun godt 20 %, som havde foretaget ændringer. Det synes at tyde på, at de fleste nærer stor tillid til, at forskudsopgørelsen nok skal give en nogenlunde rigtig slutskat.

Geografisk var det borgerne i de københavnske omegnskommuner Vallensbæk, Solrød, Egedal, Greve og Hørsholm, som udviste mest interesse for deres forskudsopgørelser med omkring 45 %, mens interessen var lavest i Københavns kommune samt på Læsø, Fanø og Mors med omkring 33 %. Borgere i aldersgruppen 60 – 75 år var mest interesserede (49 %).

Gamle restskatter kan ofte mærkes
De, der fik restskat for 2015, og som lod den indregne i deres forskudsskat for i år, vil kunne se frem til et lavere skattetræk i 2018, fordi regningen snart er betalt. Omvendt vil de, der fik restskat for 2016, og som ikke har betalt denne, nu blive mindet om regningen, fordi restskatten indregnes i deres forskudsskat for 2018.

Der gælder ikke noget krav om, at forskudsopgørelsen absolut skal være retvisende. En del borgere vælger bevidst at forskudsregistrere deres indkomst alt for højt eller deres fradrag for lavt for at få overskydende skat, og det er helt i orden.

Kilde: BDO Danmark