I morgen, torsdag den 22. december kl. 10.00 underskrives aftalerne om verdens billigste havvindmøllepark ved Kriegers Flak samt de to kystnære vindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

I den forbindelse inviterer energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt og Vattenfalls topchef Ole Bigum Nielsen til pressemøde i ministeriet. Her vil energi- og klimajournalister få mulighed for at spørge bredt ind til aftalen og fremtiden for vindkraft i Danmark.

Desuden er der mulighed for at stille spørgsmål til andre emner, der har været oppe at vende henover et travlt efterår i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og hos Vattenfall. Efter pressemødet kl. 11 går ministeren og ministeriet på juleferie frem til onsdag den 4. januar 2017.

Klik her for at læse flere nyheder fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Kilde: Energi- Forsynings- og Klimaministeriet