I Vanløse er en helt almindelig villavej forvandlet til åbent skolegårdsmiljø, bevægelsesområde og aktivt mødested for lokalområdets beboere og foreninger. Projektet er blevet indviet og markerer samtidig gennemførelsen af i alt syv projekter, der har sat drøn på skolegården som del af den landsdækkende kampagne af samme navn. Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse står bag.

Da den røde snor blev klippet til et nyt, åbent og aktivt skolegårdsmiljø på den tidligere villavej mellem Vanløse og Hyltebjerg Skoler i København, markerer begivenheden også færdiggørelsen af syv skolegårdsprojekter, som inviterer til at sætte gang i kroppen gennem ny arkitektur.

Projekterne er gennemført som en del af kampagnen “Drøn på skolegården” som et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse står bag. Skolerne har hver fået op til 2 mio. kr. til at føre deres visioner ud i livet.

Mere drøn, færre konflikter

– Det har været meget spændende at følge projekterne blive til virkelighed. Både børn, lærere og lokalsamfund har været på banen med en imponerende kreativitet og idérigdom, og “Drøn på skolegården” – kampagnen er i det hele taget lykkedes med at sætte fokus på, hvordan de rigtige fysiske rammer kan understøtte børns lyst til bevægelse. Vi håber, at mange andre skoler og kommuner vil lade sig inspirere af de gode resultater til også at sætte drøn på landets øvrige skolegårde, siger Anne Skovbro, direktør i Realdania.

Og det har langt flere end de syv udvalgte projekter da også allerede valgt at gøre. Tilbage i 2013 søgte 106 skoler om støtte gennem kampagnen, og langt over halvdelen har brugt den som afsæt til at gå videre med deres idéer på egen hånd.

Foreløbige erfaringer fra alle syv projekter peger på, at konfliktniveauet i skolegården er faldet, og at både elever og lokalsamfund har taget de nye tiltag til sig.

Lokalsamfundets mødested

– De syv færdige projekter viser nye veje til, hvordan skolegården kan skabe værdi for langt flere end skolernes elever. Det er opløftende at se, hvordan de opdaterede skolegårde bliver brugt i stor stil, både i og uden for skoletid. Til leg og bevægelse, til undervisning, ophold og som lokalsamfundets levende og aktive mødested, siger Esben Danielsen, direktør i Lokale og Anlægsfonden.

I de kommende år vil Syddansk Universitet desuden evaluere på, hvilken effekt de nye tiltag har haft for, hvor meget eleverne bevæger sig.

Elever efterspørger aktiviteter
Rammer for leg og bevægelse er dog mere end den fysiske skolegård, og tilbagemeldinger fra kampagnens skoler viser da også, at de arkitektoniske tiltag ikke kan ikke stå alene.

Flere steder efterspørger børnene voksenstyrede aktiviteter og fælleslege, og lærerne ønsker inspiration til, hvordan de kan bruge skolegården på nye måder. Også klare regler, fx for brug af mobiltelefon, spiller en vigtig rolle, når det handler om at få børnene og de unge til at lege og bevæge sig.

– Arkitektoniske forandringer motiverer både børn og voksne til at få pulsen op i hverdagen, og det ved vi beskytter bl.a. mod kræft. Man kan også skrue på organisering af skoledagen for at få mere bevægelse integreret, det forbedrer både kondition og kognition. Hvis man fokuserer på både arkitekturen og organisering af skoledagen, får man fuld effekt af indsatsen siger Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Den 19.  januar 2017 kan man få indblik i kampagnens forskningsresultater, når “Drøn på skolegården” afholder konference på Syddansk Universitet. Følg med på hjemmesiden www.drøn.dk.

Kilde: Realdania