Er politik bæredygtigt?” Det spørger Søren Pind, fhv. politiker og minister, sig selv om, når han gæster Danske Byggecentres Konference & Årsmøde den 31. januar 2019 i Aarhus.

I 30 år har Søren Pind været i dansk politik. Som 15-årig meldte han sig ind i Venstres Ungdom og har siden haft sit virke i først dansk ungdomspolitik, senere på Københavns Rådhus, sidenhen Folketinget og regeringslokalerne samt det internationale politiske samfund, indtil han i 2018 valgte at lægge politik på hylden.

På Danske Byggecentres Konference & Årsmøde vil Søren Pind, udover at svare på spørgsmålet om ”politik er bæredygtigt?”, også løfte sløret for de drivkræfter, alliancer og fejder som styrer dansk politik og lovgivning. Hans skarpe betragt­ninger og morsomme anekdoter giver, udover et grun­digt indblik i politik, også rigeligt til smilebåndet og eftertanke. Gå ikke glip af Søren Pind, når han på konferencen leverer et kontant syn på venner og fjender i dansk politik.

Udover Søren Pind, vil også branchens aktører debattere branchens muligheder og udfordringer i forhold til bæredygtigt byggeri under temaet:

”Det bæredygtige valg”

Følgende deltager i debatten:
Lone Feifer, Director of Sustainability and Architecture at the VELUX Group
Forretningsudvikler Anders Sørensen, Enemærke & Petersen
Lasse Lind, Head of Consulting, GXN
Per Stabell Monby, Project director, Cowi
Ejendomsdirektør Marius Møller, PensionDanmark

Journalist og TV-vært Troels Mylenberg er diskussionsleder.

Dagen starter med en sightseeing tour, hvor stadsarkitekten i Aarhus, Stephen Willacy, tager os med rundt til nogle af de mest spændende og bæredygtige byggerier i Aarhus. Stephen Willacy vil også være på talerstolen senere på dagen.

Se det spændende program nedenfor og tilmeld dig her.