Nye EU-regler betyder, at flammehæmmeren decaBDE forbydes i de fleste produkter. Stoffet er særligt miljøskadeligt, da det er svært nedbrydeligt og ophobes i levende organismer og kan skade nervesystemet i mennesker. Flere undersøgelser har endvidere vist, at polybromdiphenylethere, som flammehæmmeren er en del af, kan findes i modermælk.

DecaBDE bruges især i transport og byggesektoren, f.eks. i plastik og tekstiler i biler og i bagsidebelægninger til tekstiler i bygninger som hospitaler og hoteller. Stoffet har siden 2008 været forbudt i al elektronik i hele EU. Miljøstyrelsen kender ikke til, at decaBDE bruges til produktion i Danmark, men da de fleste produkter, som indeholder flammehæmmere, importeres fra udlandet, er begrænsningen på EU-plan et vigtigt skridt.

Der arbejdes samtidig for et forbud på globalt plan. DecaBDE er nemlig ved at blive optaget på Stockholmkonventionen, som er en aftale, der forbyder brugen af de mest miljøskadelige kemikalier på globalt plan. Processen med at optage flammehæmmeren under konventionen er nu inde i sin sidste fase, og der forventes enighed om et globalt forbud i 2017.

Læs mere om brommerede flammehæmmere her.

Fakta

  • Flammehæmmere er kemikalier, der tilsættes til produkter for at mindske brandrisikoen.
  • Den brommerede flammehæmmer decaBDE (decabromdiphenylether) er bevist skadeligt for både mennesker og miljø, da det er svært nedbrydeligt og ophobes i levende organismer, og fordi det kan skade nervesystemet i mennesker.
  • Siden 2008 har decaBDE været forbudt i al elektronik i hele EU.
  • Med de nye EU-regler skal brugen af decaBDE udfases i en de fleste andre materialer og produkttyper. Fra 2. marts 2019 må der ikke længere bruges decaBDE i produktionen.
  • Der er et par undtagelser til forbuddet, bl.a. er reservedele til motorkøretøjer, landbrugs- og skovbrugstraktorer og maskiner undtaget, hvis køretøjer/maskiner er produceret før 2. marts 2019.

Kilde: Miljøstyrelsen