Regeringen og Dansk Folkeparti vil inddrage ca. 30.000 hektar ny natur, der skal have Natura 2000-beskyttelse. Det er den største enkeltudpegning af ny Natura 2000-natur på land siden 2004.

Områder ved Paradisbakkerne på Bornholm, Klinteskoven på Møn og Saltum Enge i Nordjylland er bare nogle af de naturperler, der foreslås bedre beskyttet. Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at beskytte ca. 30.000 hektar natur i forbindelse med en justering af de såkaldte Natura 2000-områder. Miljøstyrelsen vil nu færdigbehandle de mange høringssvar, så de endelige grænser kan trækkes.

Siden områderne blev etableret i Danmark i 1990’erne, har man ikke set på, om stregerne var trukket rigtigt. Derfor blev det som en del af Naturpakken fra 2016 besluttet at give den særligt beskyttede natur et gennemsyn. Det viser, at en del af områderne blandt andet er intensivt dyrket landbrugsjord og bebyggelse i stedet for værdifuld natur. Derfor skal grænserne justeres.

Der har tidligere været lagt op til at udtage ca. 30.000 hektar ikke-natur og tilføje ca. 5.000 hektar natur. Nu har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet at endnu mere natur skal beskyttes, så der i stedet for at blive tilføjet ca. 5.000 hektar, nu bliver tilføjet omkring 30.000 hektar.

“Man pynter sig med lånte fjer, hvis man naturbeskytter kornmarker, gylletanke og havnemoler. Vi skal selvfølgelig ikke kalde noget natur, der ikke er det. Jeg synes, at det er vigtigt med beskyttet natur i Danmark. Og jeg er glad for, at vi er enige om at beskytte mere af den rigtige natur med udpegningen af de omkring 30.000 hektar nye naturarealer. Det bliver en kæmpe gevinst for naturen i Danmark, at vi nu får beskyttet mere af den værdifulde natur”, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Største udpegning siden 2004
30.000 hektar er det samme som 300 km2 og svarer til et område, der er lidt større end Langeland. Det er den største enkeltudpegning af ny Natura 2000-natur på land, siden områderne blev godkendt af EU-Kommissionen i 2004.

De konservatives miljøordfører, Mette Abildgaard, udtaler:

“Jeg er glad for, at vi kan beskytte mere natur i Danmark til gavn for sjældne og truede arter. Det hjælper os til at indfri de naturmål, vi i regeringen er ved at formulere udkast til. Det er en mærkesag for Det Konservative Folkeparti at skabe et grønnere Danmark til glæde for alle. Med den her beslutning viser vi igen, at regeringen har store grønne ambitioner.”

Liberal Alliances miljøordfører, Carsten Bach, udtaler:

“Jeg kan godt lide rene linjer. Nu udtager vi 30.000 hektar, som ikke er værdifuld natur, fordi det blandt andet er landbrug og bebyggelse. Til gengæld har vi taget en beslutning om, at staten skal gå forrest i beskyttelsen af naturen ved at udpege en del af statens egne arealer som Natura 2000. Og samtidig baserer vi nyudpegning af private arealer på frivillighed.”

Dansk Folkepartis miljøordfører, Pia Adelsten, udtaler:

“Med den nye grænseføring vil vi løfte Natura 2000-begrænsningerne fra steder, der aldrig burde have fået det navn til at begynde med. Dermed kan en række bønder igen dyrke jorden på samme vilkår som deres kolleger, og dermed slipper vi for en masse administrativt bøvl og beskytter i stedet nogle områder, som faktisk er værd at beskytte.”

Efter sommerferien kommer en bekendtgørelse i høring, og her vil ændringerne af områdegrænserne fremgå. Når de er på plads, skal de endeligt godkendes af EU-Kommissionen.

Læs faktaark om Natura 2000-områderne her.
Læs faktaark om Natura 2000-afgrænsningen her.

Fakta: Så store arealer ventes at blive udpeget i hver region
Nordjylland: 6.000 – 8.000 hektar
Midtjylland: 6.000 – 8.000 hektar
Syddanmark: 6.000 – 8.000 hektar
Sjælland: 1.000 – 2.000 hektar
Hovedstaden: 8.000 – 10.000 hektar

De endelige tal vil fremgå af bekendtgørelsen, der sendes i høring efter sommerferien.

Eksempler på steder, hvor nye arealer ventes beskyttet

  • Nordjylland: Områder ved Saltum Enge mellem Løkken og Blokhus. De sure og kalkrige overdrev er hjem for utallige plantearter.
  • Østjylland: Områder ved Tåstrup Sø ved Århus, der ligger i en gammel tunneldal fra istiden.
  • Vestjylland: Områder ved Lønborg Hede ved Skjern Å. Området er vigtigt for både ynglefugle og trækfugle.
  • Sydjylland: Områder ved Kongens Mose ved Løgum Kloster. Området er noget af det tætteste, vi har på urskov i Danmark.
  • Fyn: Områder ved Arreskovsø ved Fåborg. Her er bl.a. sjælden sump med elletræer og nogle særligt artsrige engarealer, som Danmark ikke har mange tilbage af.
  • Sjælland: Områder ved Klinteskoven på Møn, hvor et af Danmarks få kalkoverdrev er hjemsted for en række fredede orkidéer.
  • Bornholm: Områder ved Paradisbakkerne ved Almindingen er varieret skov, der er rig på arter og bl.a. huser en række sjældne padder og krybdyr.
  • Hovedstaden: Områder ved Teglstrup Hegn i Nordsjælland. Det er et rigt og varieret naturområde med gammel skov og mange søer.

Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Jakob Volf, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf. 91 33 47 94, email: jamvo@mfvm.dk
Om processen: Kontorchef Helle Pilsgaard, Miljøstyrelsen, tlf. 72 54 26 16 email: Hepi@mst.dk

 

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet