Pressemeddelelse

SF svigter sine grønne ambitioner i finanslovsforhandlingerne
I dag tager Regeringen imod SF til de første forhandlinger om næste års finanslov. Dermed lægger de og medierne an til det store Finanslovsdrama, der kommer til at fylde aviserne, indtil den endelige aftale bliver indgået en sen nattetime i Finansministeriet. Det ved vi. Hvad forhandlingerne resulterer i, ved vi ikke endnu.

En ting vi dog ved er, at SF allerede før dagens møde har meldt ud, at de ikke længere arbejder for bevarelse af Boligjobordningen. Det er på trods af, at de medgiver, at den har været effektiv til at motivere energirenoveringer i boligerne og dermed været et væsentligt bidrag til indfrielse af partiets ambitiøse klimamålsætninger.

Det var lidt overraskende at læse, at SF allerede før finanslovsforhandlingerne begynder melder ud, at de ikke vil prioritere Boligjobordningen. For vi mente egentligt, at ordningen spiller op ad flere af SF’s mærkesager – jobskabelse og energiforbedringer. Så i stedet for at lægge sig for de Radikale mener vi, at SF bør træde i karakter og kæmpe for en god ordning som klart understøtter deres mærkesager, siger adm. direktør hos Danske Byggecentre, Palle Thomsen.

Nøglen til en markant reduktion af Danmarks energiforbrug ligger i energirenovering
Hvis de ambitioner SF havde, mens de var i regering, om at Danmark skal reducere sit energiforbrug med 12 % fra 2006-niveauet inden 2020 skal realiseres, er der brug for drastiske tiltag. Således var forbruget kun faldet med 3 % i 2012. Den fremtidige reduktion skal derfor ske i et væsentligt højere tempo – samtidig med at den økonomiske vækst og beskæftigelse skal øges, hvilket i sagens natur kræver et højere energiforbrug.

Kravet må derfor være at vælge en løsning, der ikke hindrer virksomhederne i at forbruge energi. I stedet skal man kigge på, hvordan man reducerer energiforbruget ”gratis”. Det kunne eksempelvis være i bygningsmassen, som udgør 40 % af Danmarks samlede energiforbrug. Heraf går 60 % alene til opvarmning af enfamilieshuse.

Og besparingspotentialet findes. Videncenter for Energibesparelser har beregnet, at et standardhus på ca. 130 kvm. kan reducere sit nuværende energiforbrug med næsten 50 % ved hjælp af relativ simpel energirenovering. Her kommer Boligjobordningen ind i billedet. Tal fra Skatteministeriet viser at ca. 30 % af de fradrag, der er brugt på boliger, er gået til energirenovering. Hvis man regner det om, svarer det til cirka 11.000 husstande om året.

Hos Danske Byggecentre har vi længe arbejdet med energirenovering, og vi har set utallige oplysningskampanger, der har forsøgt at motivere danskerne til at energirenovere. Men indtil nu har Boligjobordningen uden sammenligning været det mest effektive middel til at skabe det nødvendige incitament hos boligejerne. Derfor havde vi egentligt forventet, at Folketingets grønne parti ville kæmpe lidt mere indædt for at bevare den, siger Palle Thomsen.

Energirenovering kræver økonomiske incitamenter
Samme melding kommer fra Danske Byggecentres medlemmer, som har den daglige kontakt med håndværkere og boligejere, der står for at renovere boligen. I en nylig undersøgelse blandt medlemmerne svarer ca. 75 % af de adspurgte byggecentre, at Boligjobordningen er bedre eller meget bedre til at motivere boligejerne til energirenovering – sammenlignet med andre kampagner.

Denne store forskel i kampagnernes effekt kan formentligt skyldes, at boligejere reagerer på økonomiske incitamenter. Det resultat er Concito også kommet frem til i en spørgeundersøgelse fra 2012. Her svarede 29 %, at økonomiske incitamenter er de mest effektive måder at få igangsat klimarenoveringer.

Boligjobordningen er folkeligt forankret og skaber private jobs i udkantsdanmark
Udover at Boligjobordningen har vist, at det relativt billigt kan lade sig gøre at få danskerne til at energirenovere, har ordningen også vist, at det kan lade sig gøre at skabe beskæftigelse andre steder end i forbindelse med hovedstadens offentlige anlægsprojekter.

Således har ordningen skabt private jobs i hele landet – ofte i de mindre kommuner, hvor offentlige anlægsprojekter sjældent finder hen. Eksempelvis er der skabt 1200 jobs i Syddanmark, som er et af de områder, hvor den private sektor ellers har været hårdest ramt. Et mønster der også viser sig i landets andre yderområder. Ligeså vigtigt er det, at ordningen også ser ud til at have bidraget væsentligt til en reduktion af sort arbejde. Omkring 40 % i byggeriet for at være præcis siden ordningen blev indført.

Endelig er det en ordning, som bliver brugt af hele befolkningen. Tal fra Skatteministeriet viser, at 310.000 af de i alt 554.000, der brugte ordningen i 2013, havde en indkomst på højst 350.000 kr. Heraf havde ca. 114.000 en indkomst på højst 200.000.

Yderligere information:
Adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre, tlf. 45 80 78 77, pt@danskebyggecentre.dk