Tomme lokaler og suspendering af anlægsloftet skaber mulighed for, at idrætsklubber og foreninger kan gå i gang med at energiforbedre deres bygninger. Nyt samarbejde mellem Energistyrelsen, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Ungdoms Fællesråd skal sætte skub i forbedringerne.

Klubhuse, spejderhytter og andre foreningsbygninger over hele Danmark står i denne tid ubenyttede hen. Derfor er det oplagt at få sat gang i energiforbedringer og på den måde hjælpe både klimaet og beskæftigelsen. Samtidig kan der være rigtig god økonomi for klubberne i at investere i fx nye vinduer, LED-lys, varmepumper og bedre isolering.

Forbedringerne giver nemlig lavere el- og varmeregninger og bedre indeklima. Problemet er bare, at de sjældent gennemføres, primært fordi klubber og foreninger drives af frivillige, der brænder for aktiviteterne og ikke optimering af bygninger.

Men nu er tiden oplagt til at tænke i forbedringer, og derfor vil Energistyrelsen i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) sætte skub i energirenoveringen i Danmarks mange idrætsfaciliteter og klubhuse.

“Der er et stort potentiale for at energioptimere idrætsfaciliteter og foreningsbygninger, men mange steder bliver det ikke gjort. I Viborg har de gennem et projekt støttet af Energistyrelsen arbejdet med problemstillingen og fundet en løsning. Den bringer vi nu videre – så flere kan blive inspireret til at komme i gang”, siger vicedirektør i Energistyrelsen Stig Uffe Pedersen.

Klubber og foreninger vil gerne I Viborg har kommunen oprettet ”Klubhuspuljen”, der har støttet idrætsklubber og foreninger i at gennemføre over 100 energiforbedringer til glæde for alle parter. Energistyrelsen er gået sammen med DIF og DUF om at udbrede de gode erfaringer på hjemmesiden SparEnergi.dk og via DIF og DUF’s medier og medlemskommunikation.

Chef for public affairs i DIF Poul Broberg vurderer, at både klubber og idrætsråd er klar til at gøre en indsats.

“Vi ved, at mange af vores medlemmer gerne vil bidrage til grøn omstilling, de skal måske bare hjælpes i den rigtige retning. Lige nu står mange klubhuse tomme på grund af coronakrisen, og samtidig har kommunerne fået suspenderet anlægsloftet, hvilket gør det til en oplagt mulighed at få kigget på det nu. Og med de gode råd kan foreningerne landet over nemt få en idé om, hvor man skal tage fat, både når det gælder samarbejdet med kommunen, men også hvor man selv nemt kan foretage ændringer”.

Også ungdomsforeningerne i DUF vil være med, mener DUF’s formand Chris Preuss.

“Vi kender fx en spejderhytte, der fik varmepumpe i stedet for elvarme. Før var varmen så dyr, at hytten stod uopvarmet i lange perioder, så fugt gjorde hytten klam og ødelagde opbevarede telte. Med varmepumpen er indeklimaet blevet voldsomt forbedret, og spejderne sparer samtidig varmeudgifter og skåner klimaet. Den slags vil der være interesse for hos mange af vores medlemmer, der er meget optaget af, hvordan de selv kan arbejde med bæredygtighed. Jeg oplever et stort ønske i foreningerne om selv at kunne gøre mere for klimaet og ikke kun at tale om det, og det er det her et godt eksempel på”, siger Chris Preuss.

Der er gode råd til både klubber, foreninger, idrætsråd, idrætshaller og kommuner på SparEnergi.dk/idraet.

Få inspiration og læs erfaringerne fra tilskudspuljen ”lokale partnerskaber til fremme af energieffektive løsninger” her.

Fakta: Tusindvis af bygninger kan energiforbedres

  • Der er rentable energiforbedringer, som ikke er gennemført, i stort set alle idrætsfaciliteter og foreningsbygninger.
  • Der er mere end 11.000 idrætsfaciliteter i Danmark. Knap halvdelen er privatejet og halvdelen kommunalt ejet. Dette medtæller ikke spejderhytter og andre foreningsbygninger.
  • Det samlede antal bygninger med foreninger eller idrætsfaciliteter kendes ikke, men næsten alle idrætsfaciliteter har indendørs arealer tilknyttet.

Kilde: Energistyrelsen og facilitetsdatabasen