Det er 100 år siden, bygningsfredningsloven blev sat i verden for at værne om bygninger af arkitektonisk og kulturhistorisk værdi. I den anledning udkommer nu en bog, som sætter de fredede bygninger i historisk sammenhæng.

Siden vedtagelsen i 1918 har bygningsfredningsloven reddet mange værdifulde bygninger fra nedrivning. I dag står der således omkring 9.000 bygninger over hele landet – alt fra pompøse slotte til jævne købstadshuse – som er blevet vurderet til at have værdi for den fælles kulturarv. Men hvordan har synet på, hvad der er bevaringsværdigt ændret sig gennem tiden? Det undersøger bogen ’Fredet. Bygningsfredning i Danmark 1918-2018’, som stiller skarpt på bygningsfredningslovens første 100 år. Forfatterne er professor, arkitekt Mogens A. Morgen og arkitekturhistoriker, ph.d. Jannie Rosenberg Bendsen.

Realdania har støttet forskningen bag bogen, som afdækker, hvordan man til forskellige tider har fredet og ud fra hvilke kriterier. Hvor bygningens alder, kunstneriske kvalitet eller samfundsmæssige funktion som regel er de afgørende fredningskriterier, kan politiske og ideologiske motiver også spille en rolle. Der kan også være forhindringer forbundet med bestemte områder og erhverv, for eksempel har det været svært at frede en væsentlig del af Danmarks historie i form af landbrugsbygninger, og Ebeltofts gamle Rådhus var aldrig blevet fredet, hvis det havde ligget i København.

Fra middelalder til 1970’er-modernisme
Bogen er illustreret med originale arkitekturtegninger, dokumenter og arkivfotos samt 200 nye fotografier af fredede bygninger ved arkitekturfotografen Jens Markus Lindhe. Han har rejst Danmark rundt og besøgt alt fra middelalderboder, møller og broer til herregårde fra renæssancen, barokhuse i købstæderne og relativt nye bygninger fra 1900-tallet.

Værket er skrevet med udgangspunkt i forfatternes forskningsprojekt ved Arkitektskolen Aarhus. Forskningsprojektet blev støttet af Realdania.

Læs mere om bogudgivelsen her.

 

Kilde: Realdania