Pressemeddelelse

Danmark skal fastlægge rammerne for, hvordan vi bruger og måler FN’s 17 verdensmål i Danmark. Som det første land i verden sker det med omfattende inddragelse af befolkningen, virksomheder, forskere, interesseorganisationer og meningsdannere.

Danskerne blev som den første befolkning i verden taget med på råd, når et storstilet arbejde med at fastlægge rammerne for, hvordan vi i Danmark bruger og måler verdensmålene, blev skudt i gang den 27. november.

Befolkningen skal sammen med dansk erhvervsliv, forskere, interesseorganisationer, kommuner og resten af civilsamfundet komme med input til, hvordan vi ud fra danske standarder kan måle, om vi lever op til FN’s verdensmål om at skabe en mere bæredygtig verden. Desuden skal langt flere vide mere om verdensmålene end de blot 5 procent af befolkningen, der ifølge en analyse fra YouGov siger, at de kender dem godt.

Med danske indikatorer kan virksomheder, organisationer, myndigheder, politikere og borgere i højere grad bidrage til at nå verdensmålene. For eksempel gennem produkt- og forretningsudvikling, lovgivning, politikudvikling samt gennem ændret adfærd og nye forbrugsvaner.

”Om vi diskuterer unge rygere, hjemløse eller ulighed, taler vi om Verdensmålene. Et mere bæredygtigt samfund vedrører os alle, og derfor har det også været vigtigt, at alle får mulighed for at give deres besyv med. Det vi tæller tæller, og derfor kommer de indikatorer, vi lægger os fast på og som Danmarks Statistik fremover skal måle på til at have enorm betydning for, hvordan vi indretter Danmark i fremtiden,” siger Steen Hildebrandt, formand for 2030-panelet, der er nedsat af Folketingets 2030-netværk.

Fattigdom, ernæring, ligestilling og klimaproblemer er i sagens natur markant anderledes i Danmark end i udviklingslandene. Derfor kan det i en dansk sammenhæng være relevant at besvare spørgsmål om, hvorvidt man er fattig, hvis ikke man har råd til en mobiltelefon eller fejlernæret, hvis ikke man får seks stykker frugt og grønt om dagen.

”Det er vigtigt, at vi får skabt nogle nationale indikatorer for måling af den bæredygtige udvikling. Begreber som fattigdom, sundhed, klimaforandringer og økonomisk vækst er naturligvis ikke det samme i Danmark som i andre dele af verden. I tråd med en demokratisk dansk tradition er det oplagt, at befolkningen skal være med til at fastlægge de danske indikatorer,” siger formand for 2030-netværket, Kristian Jensen.

For at involvere befolkningen åbner der i dag en digital debatplatform, hvor man kan komme med sine bud på, hvordan de 17 verdensmål og 169 delmål skal oversættes til danske forhold, og hvor man kan diskutere og forholde sig til de indkomne forslag. De 17 verdensmål vil også blive behandlet på 17 events rundt omkring i landet, hvor relevante personer vil diskutere og give deres bud på, hvad verdensmålene betyder i en dansk kontekst, og de vil siden blive delt i en podcast-serie, så alle kan lytte med.

Sideløbende vil forskere fra landets universiteter koble deres forskning og viden til arbejdet med verdensmålene, ligesom der skal afholdes workshops og foretages høringer, inden den endelige rapport ligger færdig i juni 2020.