Alt træ indkøbt af entreprenørvirksomheden NCC skal fremadrettet være 100 % bæredygtigt. Det er en ambition, som kun de mest visionære sætter sig for. Bæredygtighed vil fremover være et afgørende parameter for konkurrencen i byggebranchen.

Bæredygtig certificering

Flere vælger stadig at certificere deres byggeri, som fx. ved brug af DGNB, hvor det er et krav, at træet er fx. PEFC certificeret. Udvikling har betydet, at stadig flere vælger PEFC-certificeret træ til byggeriet, og er blevet opmærksomme på hvilken betydning bæredygtigt træ har for branchen.

“Byggebranchen har i dag gode muligheder for at vælge PEFC-certificeret træ, og vores nordiske lande er et vigtigt forsyningsled i branchen, og sikrer NCC bæredygtigt træ som kan indkøbes lokalt. Jeg har stor respekt for NCC og deres nye rammeaftale, som vil have betydning for den måde branchen tænker bæredygtigt indkøb på”, siger Morten Thorøe, Sekretariatsleder PEFC Danmark.

Bæredygtighed for alle

Det ansvarlig valg må ikke være en byrde for virksomhederne eller skovejerene. PEFC Danmark arbejder dedikeret på at sikre, at de danske skove forvaltes bæredygtigt, og giver virksomheder mulighed for at handle lokalt. Tæt på 100 % af de certificerede skove i Danmark er PEFC-certificeret. Det er det fortrukne system for skovejere både i Norden og på verdensplan, hvor mere end 800.000 skovejere står klar til, at forsyne værdikæden med bæredygtigt træ fra over 300 mio. ha PEFC certificerede skove.

Når de store spillere på markedet vælger, at alt træ skal være bæredygtigt, vil det have en effekt i hele forsyningskæden. Det vil få NCC’s leverandører til at overveje en certificering.

“Vi står klar med vores viden til at hjælpe virksomheder på vej, og vi ved af erfaring, at de som vælger en PEFC-certificering står stærkt på markedet”, siger Morten Thorøe, Sekretariatsleder PEFC Danmark.

Kilde: PEFC