Markedsføringsloven har fået et hovedeftersyn, som bringer den i overensstemmelse med EU-reguleringen. Den nye lov er gjort mere overskuelig for både virksomheder og forbrugere og skønnes at reducere de administrative byrder for virksomhederne.

Markedsføringsloven fastlægger regler for virksomheders markedsføring overfor forbrugerne. Reglerne håndhæves af forbrugerombudsmanden.

Formålet med markedsføringsloven er bl.a. at sikre gode forbrugerforhold og skabe rammer for effektiv konkurrence på ordentlige vilkår. Forbrugerbeskyttelsen består fx i at
sikre mod vildledning eller aggressiv markedsføring.

Markedsføringsloven udgør dermed en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Reglerne for erhvervsdrivendes markedsføring er i høj grad fastlagt på EU-plan. Sigtet med et fælles regelsæt er at styrke det indre marked i Europa. Det understøtter samhandel mellem landene, og reducerer virksomhedernes omkostninger ved at markedsføre sig i andre lande.

Den sidste store revision af markedsføringsloven skete i 2005. Siden har der i forbindelse med implementering af EU-direktiver (navnlig direktivet om urimelig handelspraksis) været tale om ”knopskydning”, som har medført, at loven fremstod fragmenteret og uigennemskuelig. Det har også medført en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen, der vurderede, at Danmark på en række punkter ikke har implementeret direktivet om urimelig handelspraksis korrekt. Hertil kom, at den teknologiske udvikling har givet virksomhederne nye måder at markedsføre sig på. Det har skabt udfordringer for virksomhederne med at vurdere, om deres kommunikation holder sig inden for lovens rammer. Forbrugerne kan også komme i tvivl om, hvilke rettigheder de har.

På baggrund af disse forhold, nedsatte den tidligere regering Udvalg om markedsføringsloven ultimo 2014.

Hent udgivelsen her.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen