Hver dag forsøger mange borgere og kommuner at hjælpe den grønne omstilling på vej ved at søsætte forskellige lokale grønne omstillingsprojekter. Men hvordan gør de? Hvilke udfordringer møder de, og hvad er deres råd til andre, der gerne vil gøre det samme? Det har vi undersøgt og fundet en lang række succesfulde eksempler på fra hele Danmark.

Indtil nu er erfaringerne fra de succesfulde grønne omstillingsprojekter ikke blevet samlet og formidlet bredt, så andre kan lære af dem. Men det er der nu lavet om på. Det Økologiske Råd har sammen med Samsø Energiakademi og Videncenter for Energibesparelser i Bygninger indhentet erfaringer fra mange af eksemplerne her.

En bred palet af projekter
Fælles for alle eksemplerne er, at de involverer lokale ildsjæle og aktører samt borgergrupper, boligforeninger, ejendomsejere, lokale håndværksvirksomheder, kommuner osv. Projekterne omfatter bl.a. skift af energiforsyning, energieffektivisering, adfærdsændringer, fælles ejerskab af VE-anlæg og meget andet.

For hvert projekt kan du læse en uddybende beskrivelse eller få et hurtigt overblik i de forskellige pixie-udgaver.

Erfaringshæfter
Ud fra de otte projekter er der også lavet to hæfter, som du kan bruge som inspiration, hvis du ønsker at igangsætte et grønt omstillingsprojekt. Du kan læse om de tolv karakteristiske elementer i et typisk projektforløb samt vores seks anbefalinger, der kan anvendes uanset hvilken type projekt, der er tale om.

Læs erfaringshæfte til borgere og ildsjæle her.

Læs erfaringshæfte til kommuner her.

Kilde: Videncenter for Energibesparelser i Bygninger