Efter SMVdanmarks nylige undersøgelse, som viser at et flertal af danskerne gerne vil beholde håndværkerfradraget, virker regeringens finanslovsforslag uden et håndværkerfradrag mere og mere absurd.

Regeringen mener at håndværkerfradraget er en vækstpakke, som nu skal udfases, men fradraget burde i stedet ses som det strukturelle værktøj det i virkeligheden er. Spørgsmålet er, om vi i virkeligheden har råd til at afskaffe det?

Den trend der har været de seneste år, hvor politikerne, med de evindelige ændringer i håndværkerfradraget og deres destruktive stop and go tiltag, har været med til at skabe ustabilitet i hele byggebranchen. Politikerne har brugt et værktøj, som løser strukturelle problemer til at regulere konjunkturerne. Det giver ingen mening. Nu hvor der er udsigt til at håndværkerfradraget helt bliver sløjfet, er forbrugerne fra flere sider blevet opfordret til at få udført deres grønne renoveringsopgaver inden udgangen af året. Dette får selvfølgelig forbrugerne til at hamstre, og giver øjensynligt en masse arbejde for håndværksvirksomhederne i øjeblikket, for blot at gå en sløj periode i møde næste år. Hvorfor kan der ikke findes en permanent løsning? Det er bemærkelsesværdigt, at politikerne på denne måde kaster rundt med en hel branche gang på gang.

Det er ingen hemmelighed, at hos Danske Byggecentre ønskes der en permanent løsning, og gerne til en bred vifte af håndværksydelser. Argumentet for at fjerne håndværkerfradraget, holder simpelthen ikke. Man påstår det er en vækstpakke, der nu skal udfases, fordi der er godt gang i byggeriet. Der er måske godt gang i de store byggerier i København og andre større byer, hvor håndværkerfradraget alligevel ikke benyttes, men rundt omkring i landet hos de lokale håndværksmestre er håndværkerfradraget utrolig vigtigt. Det betyder, at de mindre håndværksvirksomheder, der arbejder lokalt i yderområderne, har opgaver. Et notat fra Dansk Byggeri viser, at håndværkerfradraget bliver anvendt bredt i hele landet, men det er især personer bosiddende i landområderne og de tyndere befolkede områder, der benytter sig af fradraget. 45 % af befolkningen, der bor udenfor bymæssig bebyggelse, har benyttet sig af ordningen, mens det kun er 28 % af befolkningen, der er bosat i byer med over 100.000 indbyggere der har gjort tilsvarende.

Udover at håndværkerfradraget er med til at holde gang i byggeriet i udkantsområderne giver det samtidig virksomhederne mulighed for at ansætte flere lærlinge, og dermed uddanne flere folk til branchen, som i høj grad mangler arbejdskraft. Tal fra Danmarks Statistik viser at der har været en relativ høj andel af virksomheder, indenfor bygge og anlæg, der har været begrænset af arbejdskraftmangel i nogle måneder. Med håndværkerfradraget får virksomhederne større mulighed for at give lærlinge en god og alsidig uddannelse. Dansk Byggeri spurgte deres medlemmer fra 18. – 27. september, og svaret var klart, håndværkerfradraget giver flere lærlingerelaterede opgaver, som kan lære dem faget. Flere og flere private kunder efterspørger også en regning, hvor arbejdslønnen tydeligt er angivet, fordi en del af arbejdslønnen er fradragsberettiget. Dermed modvirker ordningen direkte sort arbejde.

Selvom vi i Danske Byggecentre helst ser et håndværkerfradrag til en bred vifte af håndværksarbejde håber vi i det mindste, at politikerne vil se lyset, og beholde håndværksfradraget som det er i dag, da det faktisk har hjulpet en masse danskere til at energieffektivere deres bolig. Nem adgang til renovering er utrolig vigtig for at bibeholde værdien af den eksisterende danske byggebestand, og som en lille sidegevinst betyder det også som regel, at vi får bedre indeklima.

Så har vi i virkeligheden råd til at sige nej til et håndværkerfradrag? Hos Danske Byggecentre er vi ikke i tvivl – Håndværkerfradraget er noget, vi som samfund ikke har råd til at afskaffe!

 

Kilde: Licitationen s. 10 – 21. november 2017