Pressemeddelelse

Dysten om at få del i økonomisk og faglig støtte til udvikling af kulturarven er afgjort. Vinderkommunerne får hjælp til at benytte kulturarv som springbræt for at tiltrække og fastholde borgere og turister samt skabe lokal stolthed.

De fem kommuner, som har vundet i Kulturstyrelsens og Realdanias tredje omgang kulturarvsprojekt, er Næstved, Aabenraa, Greve, Brønderslev og Vesthimmerlands kommuner.

Kulturminister Bertel Haarder glæder sig over, at kommuner fordelt over hele landet har øje for, at kulturarven kan benyttes til udvikling af det nutidige og fremtidige liv i bysamfund uden for hovedstaden eller i landområder:

Kommunerne har et stort ansvar for de historiske huse. Det er derfor dejligt at se, at de kommer med ideer til, hvordan de kan benytte den byggede kulturarv til at skabe nye muligheder – som det f.eks. er set i Silkeborg og Aalborg, hvor gamle industribygninger har fået nyt liv. Det er jo en fornøjelse at se, hvordan kultur og erhverv blomstrer i den tidligere papirfabrik i Silkeborg og langs havnen i Aalborg, hvor et tidligere kraftværk sprudler af kultur og idræt, siger han.

Kulturarven er værdsat
Vinderkommunerne skal løbende formidle deres arbejde med de konkrete projekter i et inspirationskatalog via det kommunale netværk i Bygningskultur 2015.

Resultaterne af de forrige to runder ”Kulturarvskommune” var positive, blandt andet blev der skabt vedvarende samarbejder mellem forvaltninger, museer og andre kulturinteressenter, som bragte kulturarven i spil til glæde for borgerne.

Projektets første runde begyndte i 2005 og havde sit udspring i en landsdækkende undersøgelse af befolkningens holdning til kulturarv. Undersøgelsen viste blandt andet, at over 70% fandt kulturarven vigtig for en kommunes virksomheder og borgeres velbefindende.

Administrerende direktør i Realdania Jesper Nygård glæder sig over, at kommunerne aktiverer kulturarven som ressource.’

De tidligere projekter med kulturarvskommuner viser, at den måde at arbejde på sætter gang i en positiv udvikling. Det gavner bosætning og erhverv, når stat, kommune og private på den måde går sammen om at gøre kulturarv til en strategisk del af en kommunes udvikling.

Det vil vinderkommunerne med kulturarven:

Næstved Kommune vil analysere sig frem til de kulturmiljøer, der rummer potentialer for kulturel og økonomisk udvikling. Næstved by har som andre byer oplevet en “fortynding” af midtbyen, hvor handlen er flyttet ud. Udviklingen skal vendes.

Aabenraa Kommune vil arbejde med at sikre bevaringsværdierne, ikke mindst helheden i bykernen, der har mange historiske huse, som viser byggeskik fra 17- og 18 hundrede tallet. Der skal ske en markant borgerinddragelse, som bl.a. skal medvirke til at undersøge, hvordan de funktionstømte bygninger kan få nyt liv igen.

Greve Kommune vil skabe ny identitet og stolthed hos borgerne ved at fremhæve kommunens historie som den bl.a. kan aflæses i kulturarven. Greve var en del af forsvaret af København og var også et populært sted at holde ferie for hovedstadsborgere.

Brønderslev Kommune vil revitalisere byrum og de enkelte bygninger, som for manges vedkommende er ombygget til ukendelighed. Målet er at sætte en stopper for udflytning og få gang i det stagnerende handelsliv, som engang blomstrede, sammen med aktiviteterne omkring herregården, Store Nibstrub.

Vesthimmerland Kommune vil undersøge, hvordan kulturarven og navnlig bygningsarven i Aars og fire mindre byer kan være medvirkende til at skabe liv gennem specialisering af opgaver og erhverv. Kommunen har ikke et større bysamfund og resultaterne kan derfor anvendes af tilsvarende kommuner.