Pressemeddelelse

Der er potentiale for at styrke konkurrencen om danskernes automatiske regningsbetalinger. Det konkluderer Konkurrencerådet i sin analyse ”Regningsbetaling – automatiske løsninger til betaling af regninger”. Analysen indeholder flere indsatsområder og anbefalinger, der kan styrke konkurrencen.

Formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, siger:
Stort set alle forbrugere i Danmark benytter automatiske regningsbetalinger, og markedet vokser. Hvis der var effektiv konkurrence, kunne alle få glæde af, at priserne bliver presset ned, og af at udbyderne får større incitament til at udvikle nye løsninger.

Der er flere tegn på, at konkurrencen er relativt begrænset. Betalingsservice står for mere end 75 pct. af omsætningen inden for automatisk regningsbetaling, og løsningen udbydes af Nets i et samarbejde med bankerne, og ikke af banker i konkurrence med hinanden. Produktudbuddet er ikke helt så varieret, som det kunne være. Desuden har Nets og bankerne samlet set en relativ høj overskudsgrad ved Betalingsservice.

Som konkurrencemyndighed vil vi styrke tilsynet med området og se nærmere på bankernes omkostninger til Betalingsservice. Desuden fremlægger vi nogle forslag, som kan forbedre konkurrencen, og som vi håber, at man vil gå videre med politisk.

Konkurrencerådet vurderer, at konkurrencen om automatiske regningsbetalinger kunne være skarpere. Det fremgår af analysen ”Regningsbetaling – automatiske løsninger til betaling af regninger.”

I Danmark findes tre kendte løsninger til automatisk regningsbetaling: Betalingsservice, automatisk kortbetaling og MobilePay Subscriptions. Betalingsservice er langt den største med en estimeret markedsandel på over 75 procent af omsætningen på de tre løsninger.

Betalingsservice udbydes af Nets og vil fremadrettet blive udbudt af Mastercard. Både Nets og bankerne, der kan ses som underleverandører til Nets, har haft en relativ høj overskudsgrad fra Betalingsservice. Nets og bankerne har således haft et samlet overskud ved Betalingsservice, som har været væsentlig højere end den gennemsnitlige overskudsgrad i de private byerhverv.

I blandt andet Sverige, Norge og Holland konkurrerer bankerne ofte om at udbyde betalingsløsninger til tilbagevendende regninger. Prisen for at benytte Betalingsservice er generelt højere end lignende løsninger i disse lande. Dog afspejler det blandt andet, at virksomhederne i nogle lande i højere grad kan tilkøbe funktionaliteter, som Betalingsservice typisk også besidder. I Danmark er der ikke samme mulighed for at vælge til og fra.

For automatiske kortbetalinger afhænger prisen for at gennemføre en transaktion ofte af beløbets størrelse. Det afspejler blandt andet omkostningsstrukturen, herunder det interbankgebyr, som skal betales ved en kortbetaling. Det gælder ikke ved Betalingsservice, som har en fordel ved relativt store betalinger som for eksempel husleje, forsikring og daginstitutioner.

Samtidig har Betalingsservice nogle loyalitetsskabende egenskaber, som kan gøre Betalingsservice særlig attraktiv også for virksomheder, der løbende opkræver mindre beløb. Det skyldes, at kunderne – i mindre grad end ved andre løsninger – skal tage aktivt stilling til betalingen, hvis de får ny bank eller nyt betalingskort. Dermed mindskes risikoen for, at kunderne opsiger deres aftale, og kunderne kan i nogle tilfælde komme til at betale mere, end de måske i grunden har lyst til eller brug for.

Konkurrencerådets analyse indeholder to indsatsområder og tre anbefalinger, der kan styrke konkurrencen om løsninger til automatiske regningsbetalinger i Danmark.

Indsatsområder for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen:

  • Sikre konkurrencen ved nye betalingsinfrastrukturløsninger.
  • Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil have et særskilt fokus på, at nye samarbejder inden for betalingsområdet (så som P27) vil bidrage til at øge konkurrencen mellem de udbudte ydelser til automatisk regningsbetaling.
  • Undersøge bankernes omkostninger ved Betalingsservice.
  • Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil igangsætte en nærmere undersøgelse af bankernes omkostninger ved Betalingsservice sammenholdt med Nets’ honorering af bankerne.

Anbefalinger:

  • Undersøge mulighed for et lavere loft over interbankgebyrer ved kortbetaling.
  • Et lavere loft på interbankgebyrer kan styrke automatisk kortbetaling i konkurrencen med Betalingsservice i forbindelse med regninger med relativt høje købsbeløb. Det forslås, at der foretages en undersøgelse af et sådant tiltag og hvordan det i givet fald præcis kan og bør udformes.
  • Forbedre mulighederne for at tredjepartsaktører kan udbyde og udbrede konkurrerende løsninger.
  • Nye virksomheder på markedet, såkaldt tredjeparter, har brug for at samarbejde med de etablerede banker for at få adgang til kunders betalingskonti og derved kunne udbyde deres produkter. Det bør undersøges, hvordan der i praksis kan skabes bedre muligheder for tredjepartsaktører til at få adgang til forbrugernes konti med henblik på at tilbyde nye og innovative betalingsløsninger. Dette vil kunne bidrage til en skarpere konkurrence på betalingsmarkedet generelt, herunder markedet for automatisk regningsbetaling.
  • Begrænsning af uhensigtsmæssige loyalitetsvirkninger ved automatisk regningsbetaling.
  • Det foreslås at indføre tiltag som begrænser uhensigtsmæssige loyalitetsvirkninger inden for automatisk regningsbetaling. Disse uheldige virkninger kan fx bestå i, at en kunde afholder flere betalinger end ønsket for et fitness-abonnement, fordi kunden ikke rigtig er opmærksom på betalingen eller fordi det kan være besværligt at opsige et abonnement. Tiltag som begrænser sådanne virkninger kan gøre flere løsninger på markedet mere konkurrencedygtige. Forbrugerne kan desuden blive mere aktive på markedet, hvilket understøtter mere velfungerende konkurrence.

Analysen ”Regningsbetaling – automatiske løsninger til betaling af regninger” er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og godkendt af Konkurrencerådet. Analysen er udarbejdet som uafhængig konkurrencemyndighed iht. § 15, stk. 2 og 3, i konkurrenceloven. Analysen er udarbejdet af styrelsen efter ønske fra Erhvervsministeren i forlængelse af den politiske aftale om styrkelse af indgrebsmuligheder over for gebyrer mv. på betalingsserviceløsninger fra 19. september 2019.